Europæiske postarbejdere under pres

Af

Krisen har fået virksomhederne til at droppe rudekuverterne til fordel for elektronisk post, og det lægger uhørt pres på postvæsner overalt i Europa. Massefyringer og løndumping er dagens orden hos tidligere hæderkronede postselskaber i England, Tyskland og Holland. I Danmark er der samtidig frygt for, at liberaliseringen af postmarkedet i 2011 gennemføres uden ordentligt forarbejde.

MAILKOKS Industrien er på vej ud af krisen, men kigger man hos de europæiske postvæsner, er der endnu intet lys for enden af tunnellen. Branchen ligger underdrejet med en katastrofal lav omsætning med tab i både 2008 og 2009 på mellem 6 og 10 procent. For oveni krisen spænder virksomhederne livremmen ind og vælger den elektroniske post frem for brevet.

Hos engelske Royal Mail har krisen fået kastet fagforeninger og ledelse på kollisionskurs, og det var kun på et hængende hår, at et forlig bremsede en strejke med aflysning af årets julepost til følge. Hos Royal Mail har 50.000 postarbejdere allerede mistet jobbet siden 2002, og premierminister Gordon Brown tygger nu på, hvordan Royal Mail skal komme af med en pensionspukkel på 8 milliarder pund.

I Tyskland har 130.000 ansatte hos Deutsche Post opgivet alle lønstigninger i 2010 og 2011 til gengæld for en garanti om sikre job, men med tab på 567 millioner euro i 2008 er det en kort jobgaranti.

Krisen skaber størst frygt

Hos Post Danmark er brevomsætningen styrtdykket med 9 procent, siden krisen satte ind i tredje kvartal 2008, og nu planlægger administrerende direktør i Post Danmark Knud Børge Pedersen den kommende sammenlægning med det svenske Posten under det nye navn Posten Norden.

»Når vi kigger ud over Europa, kan vi se, at det er det helt rigtige tidspunkt, vi har valgt at fusionere på. Det giver rigtig god mening for os at etablere os stærkt på hele det nordiske marked,« siger han.

Knud Børge Pedersen afviser, at sammenlægningen vil betyde afskedigelser i stor stil, som det ses i resten af Europa.

»Vi skal fortsætte effektiviseringerne, men ser gode muligheder inden for den voksende internethandel, hvor vi har langt højere troværdighed end nye mindre udbydere,« vurderer han.

Hos Lars Chemnitz, formand for brancheklubben 3F-Post, er det da heller ikke sammenlægningen med svenskerne, der skaber frygt.

»Posten Norden giver en ramme for forandring, så fusionen skal vi nok komme igennem. I stedet spørger vi os selv: Kommer brevet gennem krisen,« siger han.

Knud Børge Pedersen medgiver, at de store tab på brevomsætningen under krisen næppe kommer igen.

»De rudekonvolutter, vi har tabt, kommer ikke igen, men vi håber, at vi efter krisen igen kan vende tilbage til de normale årlige tab på to-tre procent,« siger han.

Både hos Post Danmarks ledelse og 3F fremhæves det gode samarbejde mellem parterne som helt afgørende for, at Post Danmark i dag står som et af de mest moderne postselskaber i Europa. Knud Børge Pedersen fremhæver, at løbende omstruktureringer er helt afgørende.

»Da vi nedlagde postcentre i Aalborg, Herning og Odense, slap vi med meget få egentlige fyringer,« påpeger han.

Lars Chemnitz fra 3F erkender, at fremtiden fortsat vil byde på tab af job, men fremhæver, at kampen for arbejdsvilkår uløseligt hænger sammen med virksomhedens fortsatte forandringsproces.

»Vi kan jo ikke forbyde folk at sende e-mails i stedet for breve, så i stedet følger vi med udviklingen. Den holdning har vi haft siden 2001, da vi gik med til tjenestemandsaftalen,« siger han.

Norsk prøve på liberalisering

Med EU's gradvise liberalisering har Post Danmark siden 2007 haft konkurrence på brevpost af Bring City Mail. Med 500 millioner kroner i investeringer forsøgte det statslige Posten Norge at få en fod indenfor på det danske marked blandt store virksomheder, hvor de fleste overskudsgivende kunder findes.

Men med årets udgang er det formentlig slut for Bring City Mail, der forventer at afskedige samtlige 440 medarbejdere, hvis ikke nye investorer kommer til undsætning med et ukendt antal millioner.

Senest har Søndagsavisen sammen med en unavngiven kapitalfond meldt sin interesse i at overtage City Mail. Men lukning eller ej, så afviser Jes Herbert, direktør for Public Affairs hos Bring City Mail, at det er krisen alene, der har kostet Bring City Mail livet.

»Det er frem for alt Post Danmarks privilegerede position med eneret til 80 procent af brevmarkedet og særlige momsundtagelser. Når man kun har adgang til en meget begrænset del af postmængderne, er det meget svært at opnå sorte tal på bundlinjen,« påpeger han.

Men ifølge Odd Christian Øverland, forbundsleder hos de norske postarbejdere i Postkom, er det ikke uretfærdige konkurrencevilkår i forhold til Post Danmark, der har tvunget Bring City Mail i knæ.

»Når City Mail forlader Danmark nu, illustrerer det, at man ikke kan tjene penge på post uden at lave decideret løndumping. For os var det helt afgørende, at vi sammen med 3F sikrede overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår for Bring City Mails ansatte. Det var overenskomsten, der kom til at koste City Mail 500 millioner kroner - ikke den manglende konkurrence,« vurderer han.

Neil Anderson, leder af afdelingen for Post og Logistik i Unipost, den europæiske sammenslutning af fagforeninger på postområdet, bekræfter, at lønnen er helt afgørende i kampen mellem de store postselskaber i Europa.

»Efter de mange års effektivisering anerkender postselskaberne nu helt åbent, at det kun er lønnen, der er tilbage at konkurrere på,« siger han.

Neil Anderson henviser til Holland og Tyskland, hvor stolte traditionsrige selskaber begynder på løndumping, så snart de krydser grænsen til et andet EU-land.

Paul Klep, professor i økonomi og social historie ved Nijmigen Universitet, er enig.

»I Holland arbejder løst ansatte for seks euro i timen for Deutsche Post. For at følge med går hollandske TNT nu målrettet efter at erstatte mange af virksomhedens fastansatte med unge studerende og ældre seniorer. Begge grupper kan ansættes på deltid uden krav om pension,« påpeger han.

Liberalisering med klare rammer

For to uger siden gav TNT så et tilbud til de ansatte: Gå 3,5 procent ned i løn, så ryger der kun 1000 job! Men 60 procent af medlemmerne stemte nej til aftalen og bekræftede dermed en dyb tillidskrise. Hollandske fagforeninger frygter nu, at TNT vil gøre alvor af truslerne om fyringer af op til 11.000 ud af virksomhedens samlede stab på 23.000.

Klep retter en advarsel mod fagforeningerne:

»Indtoget af løsarbejdere i postvæsenet vil lægge kimen til fremtidige interessekonflikter mellem nye og gamle medarbejdere. For når fastansatte foretrækker jobsikkerhed og pensionsforhold, kigger løsarbejderne kun til det kortsigtede lønudbytte,« siger han.

Knud Børge Pedersen i Post Danmark kan slet ikke forestille sig lignende tilstande i Danmark.

»Hollændernes model bygger jo på, at der findes en masse husmødre og seniorer derhjemme, der kan træde ud på arbejdsmarkedet et par timer om dagen som løsarbejdere, og det er jo slet ikke tilfældet i Danmark. Samtidig har vi den danske model, der sikrer at vi mod en god løn ikke bare har tilfredse medarbejdere, men også i international sammenhæng meget tilfredse kunder.«

Liberaliseringsplan ligger fast

Til februar vil transportminister Lars Barfoed fremsætte forslag om rammerne for en liberalisering af markedet i 2011 under EU's postdirektiv.

Ifølge Carsten Greve, professor ved Copenhagen Business School, har partierne næppe armene oppe over hovedet af begejstring over at vedtage liberaliseringen.

»Langt de fleste partier tilslutter sig de overordnede principper om fri konkurrence, men når konkurrencen i dette tilfælde risikerer at ramme et statsligt selskab som Post Danmark, kan regeringen lade denne interesse veje tungest,« påpeger han.

Carsten Greve har derfor svært ved at forestille sig, at regeringen vil gennemføre en lovgivning uden krav til Post Danmarks konkurrenter.

Men Benny Engelbrecht, transport­ordfører for Socialdemokraterne, frygter, at transportminister Lars Barfoed vil fremlægge et lovforslag, der vil give udenlandske postselskaber en gratis omgang på Post Danmarks regning.

»Vi vil ikke stå med den ene hånd og betale for postomdelingen i udkantsområder samtidig med, at den anden tillader udenlandske postselskaber at skumme fløden på ruterne fra de store virksomheder. Den model har vi prøvet med privathospitalerne,« siger han.

Også for Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen ser krisen ud til at forværre udsigterne.

»Når Bring City Mail smider håndklædet i ringen, tyder det på, at der ikke reelt er et marked for en liberalisering,« påpeger han.

Kim Christiansen efterlyser ligesom Benny Engelbrecht, at Transportminister Lars Barfoed klapper hesten.

»Vi har altid sagt, at vi intet hastværk har med en liberalisering, så vi kan sagtens vente til 2013. Vi skal jo ikke liberalisere, bare fordi EU ønsker det,« siger han.

Men ifølge transportminister Lars Barfoed kan hverken krisen eller Bring City Mails exit rokke ved tidsplanen for EU's liberalisering i 2011.

»EU dikterer, at vi under alle omstændigheder skal liberalisere, så det står ikke til diskussion. Jeg vil snart sætte mig ned med oppositionen for at søge en aftale om, hvordan liberaliseringen kan blive klar til 2011,« lover han.

Liberalisering udskudt i Norge

I Norge stod EU's postdirektiv også på dagsordenen indtil september i år, hvor postarbejderne i Postkom efter to års intensiv kampagne fik overtalt LO og til sidst også Jens Stoltenberg til at udsætte liberaliseringen til 2013.

Odd Christian Øverland siger:

»Norge har en helt ekstrem geografi, der gør rentabel postomdeling udenfor Oslo umulig. Samtidig fandt vi ud af, at kun 10 procent af nordmændene var tilhængere af liberaliseringen, og med krisen fremstod liberaliseringen kun endnu mere meningsløs.«

Lars Chemnitz hos 3F skeler da også til den succesfulde norske kampagne og opfordrer politikerne til at tænke sig grundigt om ved forhandlingerne.

»Hvis regeringen giver udenlandske virksomheder frit valg til at gå ind og skumme fløden på de store indtægtsgivende ruter i Københavnsområdet, svarer det til at udstede en check fra de danske skatteydere. For ingen ved deres fulde fem mener, at Post Danmark kan leve af alene at uddele post i provinsen. Så i sidste ende bliver det både dyrere og dårligere,« vurderer han.

Lars Chemnitz ser helst, at liberaliseringen udskydes til 2013 og kræver, at politikerne som minimum sikrer ordentlige rammer.

»For os vil kampen mod løndumping i Danmark have højeste prioritet,« fastslår han.