LØNPRES

Europæisk mindsteløn kan være på vej til Danmark

Af | @GitteRedder

Inden for de næste fem år vil EU have gennemtvunget en europæisk mindsteløn, vurderer Ulla Tørnæs (V), næstformand i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Det vil i givet fald sætte den danske model under pres. Eksperter opfordrer de danske politikere og arbejdsmarkedets parter til at sætte sig forrest i bussen.

Formanden for EU-Kommissionen presser på for at få fælles europæiske normer for mindsteløn. Det vil i givet fald sætte den danske model under pres. 

Formanden for EU-Kommissionen presser på for at få fælles europæiske normer for mindsteløn. Det vil i givet fald sætte den danske model under pres. 

Foto: Peter Klint/Polfoto

Alle lande i EU skal have en mindsteløn. Så klart er signalet fra formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Og Ulla Tørnæs (V), næstformand i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, vurderer, at han vil få held til at få presset sit ønske igennem.

»Der kommer helt sikkert en europæisk mindsteløn. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har været meget klar i mælet og flere gange sagt, at han ønsker, at alle EU-lande indfører en minimumsløn,« fastslår Ulla Tørnæs.

Helt anderledes afvisende er LO’s næstformand Lizette Risgaard.

»Kommissionsformanden kan ønske sig en europæisk minimumsløn i julegave i år og næste år og næste år igen. Det bliver bare aldrig en god jul for Jean-Claude Juncker, for ønsket om en minimumsløn i EU kommer ikke til at gå i opfyldelse,« siger hun.

Lizette Risgaard pointerer, at løn i henhold til EU-traktaten er et nationalt anliggende.

Når der kun er seks EU-lande, der ikke har en mindsteløn, er det os, der er under pres, og ikke de andre 22 lande.

Alligevel advarer to forskere mod at tage for let på signalerne fra Bruxelles.

»Behovet for en minimumsløn dukker op som et modsvar til den voksende utilfredshed, der har været i kølvandet på arbejdskraftens frie bevægelighed de senere år. Og det nytter ikke at sætte sig ned på bagbenene og sige, at det vil man ikke og tror man ikke,« siger professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Og professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, konstaterer, at 22 EU-lande, heriblandt toneangivende lande som Frankrig og Tyskland, er tilhængere af minimumslønninger.

»Når der kun er seks EU-lande, der ikke har en mindsteløn, er det os, der er under pres, og ikke de andre 22 lande,« fastslår han.

Til kamp for den danske model

Næstformanden for EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, Ulla Tørnæs, oplever da også, at diskussionen om en minimumsløn, der kommer til at gælde i hele Europa, optager sindene i Bruxelles. Både i Parlamentet og i Kommissionen.

»Vi har jo ikke nogen minimumsløn i Danmark, så hvordan vi tackler det, ved jeg ikke. Men på trods af, at lønnen er beskyttet af EU-traktaten og ikke kan røres, mener jeg ikke, at Danmark kan ignorere de klare politiske signaler, der gentagne gange er kommet fra kommissionsformanden,« siger hun.

Der kommer ikke nogen minimumsløn i EU i den her valgperiode. Det kan jeg garantere dig for. Ole Christensen (S), medlem, EU-Parlamentet

Ulla Tørnæs fremhæver, at hun ikke er tilhænger af en minimumsløn i EU, fordi den er direkte i modstrid med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der via overenskomster forhandler løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding.

»Jeg ønsker at holde fast i den danske model, og derfor bliver en af mine hovedopgaver i beskæftigelsesudvalget at kæmpe for, at vi får en særlig ordning, der respekterer, at vi har en helt særlig forhandlingsmodel,« understreger Ulla Tørnæs.

Mindsteløn har ingen gang på jorden

Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Ole Christensen, er slet ikke så bekymret som Ulla Tørnæs.

»Der kommer ikke nogen minimumsløn i EU i den her valgperiode. Det kan jeg garantere dig for. Løn er slet ikke inden for EU’s kompetence-område, og hvis der kom et forslag, er jeg sikker på, at mange medlemslande ville trække det gule kort og understrege, at løn er medlemslandenes eget ansvar. Junckers forslag har ikke nogen gang på jorden,« siger Ole Christensen.

Ole Christensen sidder i Parlamentets beskæftigelsesudvalg ligesom Ulla Tørnæs. Her har han drøftet en eventuel minimumsløn med både beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen fra Belgien og kommissæren med ansvar for social dialog, Valdis Dombrovskis fra Letland.

»Begge kommissærer har understreget, at løn er en national kompetence og ikke en EU-kompetence. Så det har beroliget mig,« siger han.

Advarselslamperne er tændt

Alligevel erkender Ole Christensen, at der i EU-systemet er fornyet fokus på en form for mindstelønssystem. Og ifølge Dansk Folkepartis stemmesluger ved parlamentsvalget, Morten Messerschmidt, er der al mulig grund til at have advarselslamperne tændt herhjemme.

»Løn er slet ikke noget, som EU skal blande sig i, men det er klart, at presset stiger på den danske model i disse år. Man kan frygte, at der kommer en minimumsløn, men det vil være ret kontroversielt, og derfor tror jeg ikke, at det kommer til at gå stærkt,« siger han.

Margrete Auken, der er valgt til Europa-Parlamentet for SF for tredje gang, mener ligesom Ulla Tørnæs, at det er naivt at bilde sig ind, at lønspørgsmål er fredet.

»Man bliver betænkelig, når det kommer ud af kommissionsformandens egen mund, at han gerne ser en europæisk minimumsløn. Det kan man ikke overhøre, heller ikke selvom man er en stor tilhænger af den danske model og henholder sig til, at der ikke er hjemmel i EU-traktaten til at beskæftige sig med løn,« siger Margrete Auken.

Ekspert: Smid skyklapper og automatreaktion

Ifølge flere EU-eksperter er der al mulig grund til, at regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedets parter tager diskussionen om, hvordan man forholder sig til en europæisk minimumsløn.

At røre ved den danske model svarer næsten til at ville nedlægge folkekirken eller juleaften. Det er helt tabubelagt. Marlene Wind, professor, Københavns Universitet

Professor Marlene Wind advarer mod at stikke hovedet i busken.

»Der er helt klart nogen, der har skyklapper på i den her debat. I stedet for at forholde sig til, hvad fordelene ved en mindsteløn kunne være for Danmark, kommer automatreaktionen: ’Det er skidt, hvis nogen vil røre ved den danske model’. At røre ved den danske model svarer næsten til at ville nedlægge folkekirken eller juleaften. Det er helt tabubelagt,« konstaterer Marlene Wind.

Hun vurderer, at EU inden for få år har en form for mindsteløn.

»På den ene side skriger og råber man op om problemer med social dumping, velfærdsturisme og arbejdskraftens frie bevægelighed, og på den anden side gør man ikke noget ved det. Flertallet af EU-landene ser minimumsløn som et af svarene på de mange problemer omkring social dumping, og derfor tror jeg faktisk, at der kommer en form for mindsteløn i Europa,« fastslår Marlene Wind.

Ingen grund til søvnløshed

Også arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, hæfter sig ved, den gamle tanke om en fælles minimumsløn i Europa er blevet genoplivet efter, at selveste kommissionsformanden er sprunget ud som en varm fortaler for det.

Men ifølge Henning Jørgensen, der har forsket i europæisk arbejdsmarkedspolitik i mange år, er der ingen grund til at gå i panik og tro, at mindstelønnen kommer hu hej vilde dyr.

»Det kommer ikke lige pludseligt, og hverken LO eller arbejdsgiverne i Danmark behøver at ligge søvnløse om natten. Diskussionen breder sig, og presset stiger, men det tager lang tid at diskutere og blive enig om, hvordan sådan en minimumsløn skal skrues sammen,« anfører han.

Signalerne fra Bruxelles får da heller ikke LO’s næstformand, Lizette Risgaard, til at ligge søvnløs.

»I EU-traktaten er der ganske enkelt ikke grundlag for, at EU blander sig i, hvordan lønnen fastsættes i de enkelte medlemslande. Jeg er overbevist om, at hverken Kommissionen eller andre lande vil spænde ben for, hvordan vi indretter os i forhold til vores forhandlingssystem med arbejdsmarkedets parter og den danske model i fremtiden,« siger hun.

Lizette Risgaard pointerer, at dansk fagbevægelse respekterer, at andre EU-lande har lovbestemt mindsteløn, men at respekten skal gå begge veje.

»Herhjemme er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og regulerer løn gennem aftaler. I andre EU-lande gør man det på andre måder, uden at vi blander os og spænder ben for deres måde at gøre tingene på.« siger hun.

Begge EU-eksperter fremhæver, at en lovbestemt minimumsløn skal ses i et bredere perspektiv end blot det danske. Europa er i dag et kontinent med stor fattigdom, massearbejdsløshed, vandrende arbejdstagere og social dumping. Samtidig er Europa præget af stram økonomisk tænkning, der ifølge Henning Jørgensen har skadet både vækst og beskæftigelse.

»Set med europæiske briller kan en minimumsløn være med til at beskytte nogen mod fattigdom, bekæmpe social dumping og komme væk fra det neoliberale regime, der hersker for øjeblikket. Ved at indføre minimumsløn vil man mindske fattigdom og øge efterspørgslen i forskellige lande, og det vil gavne både økonomi og beskæftigelse,« siger Henning Jørgensen.

Lønforhøjelse til 28 millioner europæere

I de 22 EU-lande, der allerede i dag har nationale minimumslønninger, svinger timelønnen gevaldigt. I syv lande, blandt andet Frankrig, Holland, Tyskland og England ligger mindstelønnem mellem godt 7 og 10 euro – eller mellem 60 og 80 kroner – mens mindstelønnen i 11 EU-lande, blandt andet Portugal og Polen, ligger under tre euro eller cirka 20 kroner.

Minimumsløn i EU svinger mellem 8 og 83 kr. Nationale minimumslønninger pr. time i 2014
Kilde: ‘Contours of a European Minimum Wage Policy’, Friedrich Ebert Stiftung, oktober 2014. Noter: Tysklands mindsteløn træder først i kraft 1. januar 2015. Løn omregnet efter købekraft mangler for Letland.

Hvis EU-landene enes om en norm for en minimumsløn, vil det ikke betyde, at rengøringsarbejderen eller servitricen i Portugal, Letland og Tyskland skal have det samme euro-beløb i timen. Men så vil EU-landene enes om en norm, der for eksempel kan være, at mindsteløn i EU-landene skal være en bestemt procentdel af gennemsnitslønnen i det pågældende land.

Hvis for eksempel normen blev, at mindstelønnen i alle EU-lande skulle være 60 procent af medianlønnen – der ligger lige midt mellem højeste og laveste indkomst – i det pågældende land, ville det ifølge beregninger fra det såkaldte Dublin-Institut, Eurofound, betyde, at 28 millioner europæiske arbejdere eller 16 procent af arbejdsstyrken i Europa ville få en lønforhøjelse.

Professor Marlene Wind pointerer, at mange EU-lande vil betragte en bund under minimumslønnen som et vigtigt redskab til at få løst problemer med løndumping fra vandrende arbejdstagere.

»Briterne skal sandsynligvis til folkeafstemning meget snart, og også her vil de se en fælles EU-norm for minimumsløn som noget, der er med til løse problemer omkring velfærdsturisme,« konstaterer hun.

Marlene Wind plæderer for, at Danmark sætter sig helt frem i bussen for at få indflydelse på normen for en kommende minimumsløn.

»I forhold til EU-lovgivning er det i hvert fald helt sikkert, at hvis man ikke er med fremme i forreste række, bliver man kørt over til sidst, og det ender med løsninger, som ikke nødvendigvis passer ind i det, vi godt kunne tænke os. Jo mere man er med fra starten, jo større chance er der for, at man kan se sig selv i spejlet og konstatere, at det ikke er så slemt,« siger hun.

Almengørelse kan være tigerspring

Begge forskere fremhæver, at Danmark kan skele til Norge og begynde at gøre overenskomstmæssig løn til lov inden for forskellige brancher. På den måde indfører man en minimumsløn, som arbejdsmarkedets parter har været med til at forhandle, anfører Marlene Wind og Henning Jørgensen.

I lyset af den tiltagende EU-fokus på minimumsløn og en stigende bekymring blandt danskerne for social dumping fatter Henning Jørgensen ikke, at LO-fagbevægelsen ikke er mere åbne over for at prøve almengørelse efter norsk forbillede.

»I de senere år er det ad politisk vej, at der er sket forbedringer i kampen mod social dumping, mens fagbevægelsen ikke rigtig har leveret noget. Hvis man fagligt ville almengøre overenskomsterne, vil det være et stort tigerspring i at bekæmpe social dumping,« siger Henning Jørgensen.

Vil man gøre det endnu sværere for ’snydemiklerne’ inden for bygge- og servicebranchen, er en ophævelse af overenskomster til lov en effektiv måde at sikre østarbejdere en god løn og mindske lønpresset, men samtidig har arbejdsmarkedets parter også hånden på rattet, anfører han.

»For mig at se er almengørelse en galvanisering af overenskomstprincippet og ikke en ødelæggelse, og det vil demonstrere, at man fagligt tager udfordringerne omkring social dumping alvorligt,« siger Henning Jørgensen. Han understreger, at almengørelse kan være med til at styrke og fremtidssikre fagbevægelsen også i lyset af en eventuel europæisk minimumsløn.

For min skyld kan man godt indføre mindsteløn i de lande, hvor man ikke har stærke aftalesystemer som det danske. Margrethe Auken (SF), medlem, EU-Parlamentet

Flere danske europaparlamentarikere pointerer, at så længe fagbevægelse og arbejdsgivere i Danmark holder fast i den danske model, bakker de op og rører ikke ved den gamle højt besungne model.

»I stedet for at stramme grebet yderligere med centrale tiltag, synes jeg hellere, at EU skal lade den danske model være,« siger Morten Messerschmidt og bedyrer, at han vil bekæmpe ethvert tiltag til indførelse af fælles normer for minimumsløn i EU.

Men Margrethe Auken fra SF pointerer, at hun ikke principielt er modstander af lovbestemt mindsteløn.

»Mindsteløn kan da være en smaddergod ide i mange lande og inden for nogle brancher. At sikre folk en minimumsløn kan være med til at forebygge social dumping og fattigdom, så for min skyld kan man godt indføre mindsteløn i de lande, hvor man ikke har stærke aftalesystemer som det danske,« erklærer hun.

Og hvis der kommer et ønske fra parterne selv om at almengøre overenskomster til lov, vil Margrete Auken klappe i hænderne.

»Jeg er på nippet til at mene, at vi skal have mindsteløn inden for nogle områder, hvor der bare er så usle lønninger og foregår en grov udnyttelse af østarbejdere. Men det skal komme fra parterne selv,« siger hun.

Også Ulla Tørnæs fra Venstre fastslår, at det skal være arbejdsmarkedets parter, der selv skal spille bolden op, hvis de har ønske om at almengøre overenskomsterne.