Europæisk fagbevægelse træder på speederen

Af | @GitteRedder

Europæisk fagbevægelse skal blive langt bedre til at samarbejde og påvirke den politiske proces i EU. Ellers vil man ligge i baghjul til de transnationale selskaber advarer generalsekretæren i Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, der kræver social markedsøkonomi og mere trepartssamarbejde i fremtiden

10Titusinder af metalarbejdere på Fiat-fabrikker rundt om i Europa nedlægger arbejdet i dag præcis klokken 10. Både på Fiat-fabrikker og hos underleverandører i Italien, Belgien, Frankrig, Tyskland, England, Spanien, Portugal og Polen vil arbejderne protestere over, at den kriseramte italienske bilgigant er i gang med masseafskedigelser.

Flere end 8.000 italienske metalarbejdere har foreløbig fået en fyreseddel, og ledelsen i Fiat-koncernen og fagforeninger har ikke kunnet enes om at tilrettelægge nedskæringerne.

»Når en stor industrikoncern med afdelinger i mange lande fyrer tusindvis af arbejdere, rammer det ikke bare ét land, men skaber nervøsitet og usikkerhed hos lønmodtagere i flere lande.

Derfor må vi som europæisk fagbevægelse gå ind og støtte en fælles aktion, hvis mål er at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, muligheder for omskoling og ordentlige fratrædelsesordninger,« siger Emilio Gabaglio, generalsekretær i Den Faglige Europæiske Sammenslutning, EFS. 

Under sloganet »En fremtid for Fiat« har EFS hjulpet metalarbejdernes organisationer i de pågældende EU-lande med at organisere den fælles aktion for at påvirke Fiat-koncernen. Og står det til Emilio Gabaglio skal de faglige organisationer i EFS blive langt bedre til at samarbejde fremover. Ikke bare med aktioner og kampagner, men også med at formulere fælles oplæg og påvirke både EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.

»Fagbevægelsen må udvikle og styrke vores samarbejde, hvis vi skal matche et voksende antal velorganiserede, transnationale selskaber, der beskæftiger millioner af lønmodtagere. Det faglige samarbejde på tværs af grænser skal sikres,« fastslår Emilio Gabaglio over for Ugebrevet A4.

Netværk skal udvikles

EFS ønsker, at ansatte i transnationale virksomheder har garanti for, at de informeres og høres om væsentlige forhold og ændringer i virksomhederne, ligesom de skal have mulighed for at gennemføre fælles aktioner, så de kan nå nogle fælles mål. Allerede i dag findes der 750 europæiske samarbejdsudvalg, ESU, med godt og vel 15.000 lønmodtagerrepræsentanter. Emilio Gabaglio understreger, at alene det netværk af fagligt aktive i samarbejdsudvalgene er et potentiale, som skal udvikles og aktiveres fremover.

»Vi har i europæisk fagbevægelse en stor kapacitet, som vi ikke altid bruger lige hensigtsmæssigt. I fremtiden skal vi blive langt bedre og mere effektive for at gøre vores indflydelse gældende,« siger Emilio Gabaglio.

Han tilføjer, at selv om europæisk fagbevægelse har udviklet sig i takt med det europæiske samarbejde de seneste årtier, så er der brug for ekstra tiltag, hvis EFS skal klare to store konkrete udfordringer det næste år. Nemlig påvirkning af det såkaldte konvent, der lige nu er i gang med at formulere en ny EU-forfatning, og så udvidelsen af EU med de nye østeuropæiske lande.

»Vi har værktøjerne til at gøre et ordentligt stykke arbejde, men vil vi gøre det endnu bedre, må vi udvikle værktøjerne yderligere,« siger han.

Står det til Emilio Gabaglio, der forlader formandsposten for EFS i foråret 2003, så skal europæisk fagbevægelse satse på:

  • at få maksimal politisk indflydelse, og derfor skal der være større kapacitet og flere ressourcer i EFS,
  • udvikle og styrke den sociale dialog i EU. Hvis det skal lykkes, kræver det stærke og velorganiserede fagbevægelser også i de nye EU-lande,
  • forpligte de nationale fagbevægelser til at gå mere aktivt og forpligtende ind i et grænseoverskridende samarbejde.

»Når ambitionen er at få indflydelse på europæisk plan, er det afgørende, at vi koordinerer synspunkter og strategi,« påpeger Emilio Gabaglio.

Styrket lobbyvirksomhed

LO-formand Hans Jensen er enig med den italienske generalsekretær i, at den europæiske fagbevægelse nu skal i gang med en effektiv lobbyvirksomhed både i Bruxelles og i de enkelte medlemsstater for at få maksimal indflydelse på konventet og dermed det fremtidige Europa, som fagbevægelsen skal være en ansvarlig part og medspiller i.

»Men det er vigtigt at sende det klare signal, at de enkelte landes lønmodtagerorganisationer er suveræne, og ligesom vi både skal udvikle de tværnationale aftalerelationer i EU og samtidigt fuldt ud respektere de nationale forhandlingssystemer, så skal EFS respektere de vidt forskellige hovedorganisationer,« siger Hans Jensen. 

For at sætte spor for fremtidens Europa har EFS allerede sendt hovedtegningen til et socialt Europa med borgerne og lønmodtagerne i centrum til det konvent, der i øjeblikket forbereder en ny EU-forfatning. Står det til EFS, skal den nye forfatning sikre borgernes rettigheder, herunder også en række faglige rettigheder. Dertil kommer, at de rettigheder, som fagbevægelsen og arbejdsgiverne i dag har til at indgå aftaler, sikres i en ny forfatning.

Kort og godt lægges der op til en udbygning og sikring af trepartssamarbejde og social dialog. 

Hugges i sten

Parterne skal ifølge EFS være en grundpille i et fremtidigt Europa, der bygger på en social markedsøkonomi og ambitionen om at have fuld beskæftigelse.

»Et stort udvidet Europa skal have en ny social og politisk ramme, hvor vi helst ser, at der bliver både plads og indflydelse for fagbevægelsen. Men det kræver en ekstraordinær indsats fra de nationale fagbevægelser det næste halve år, og derfor sætter vi nu en kampagne i gang for at mobilisere fagligt aktive i alle EU-landene så de kan påvirke konventet maksimalt,« siger Emilio Gabaglio.

»Det skal hugges ind i sten, at EU ikke bare er det indre marked, men også en social markedsøkonomi. Et mere socialt Europa vil bringe EU tættere på borgerne, og det er tiltrængt,« mener EFS-formanden.

Her er den danske LO-formand optimistisk og henviser til, at Konventet har nedsat en særlig arbejdsgruppe om Det Sociale Europa. Men også EU-kommissær Antonio Vittorinos forsikringer på et EFS-møde i København i sidste uge opmuntrer Hans Jensen. Vittorino lovede EFS, at ånden og indholdet i det europæiske charter for fundamentale borger- og lønmodtagerrettigheder indarbejdes i det traktatforslag, som behandles i EU-konventet. 

Under parolen »Sæt Europa til at arbejde for folket« (Make Europa work for the people) vil EFS nu iværksætte en fælleseuropæisk aktionsdag 21. marts næste år. Faglige organisationer over alt i Europa opfordres til at bakke op om aktiviteterne for at øge det politiske pres på Konventet.
Dansk fagbevægelse holder lav profil i den sammenhæng.

»Vi har slet ikke tradition for aktionsdage af den art, og vi har ingen planer om at lave særlige aktiviteter i marts. I stedet har vi i årevis forsøgt at bidrage til en konstruktiv EU-debat i offentligheden, ligesom vi i vores daglige arbejde både indadtil og udadtil beskæftiger os med EU-politik,« siger Hans Jensen.