Europæisk beskæftigelse vil overleve aktienedturen

Af Lars Andersen, AE

Efter 11. september holdt verden vejret, mens aktierne styrtdykkede. Men verden gik ikke i stå, for hvad man mister på gyngerne, vinder man på karusellen.

Tiltroen og forventningerne til udviklingen i den internationale økonomi har næsten været som en rutschebane det seneste års tid. Umiddelbart efter den 11. september sidste år blev forventningerne til fremtiden justeret kraftigt ned. Aktiekurserne, forbrugertilliden og virksomhedernes investeringsplaner rutschede ned. Det var næsten, så man følte, at verden ville gå i stå. Da det værste chok havde lagt sig, gik det dog ret hurtigt op for folk og virksomheder, at verden gik videre. Aktiekurserne begyndte at stige igen, ligesom forbrugerne og virksomhederne igen fik tiltro til fremtiden.

Den optimistiske stemning nåede dog dårligt at rodfæste sig, før vi i sommervarmen kunne se, at aktiemarkederne med hastige skridt nærmede sig frysepunktet.

Det store spørgsmål, som mange stiller, er selvfølgelig, hvad fremtiden nu vil byde. Vil det ventede internationale økonomiske opsving udeblive?

Faldet i aktiekurserne har en direkte negativ økonomisk betydning for forbruget, da faldet mindsker folks formue. Denne effekt er især udtalt i USA, da amerikanske forbrugere i noget højere grad end europæiske forbrugere placerer deres opsparing i aktier. De faldende aktiekurser dæmper således den økonomiske udvikling i (hovedsagelig) USA og dermed de internationale vækstudsigter.

Modstykket til de faldende aktiekurser har dog været stigende obligationskurser – og dermed lavere rente. Hvad der mistes på gyngerne (aktierne), vindes altså delvis ind på karrusellen (obligationsrenten). En del af den negative påvirkning af vækst og beskæftigelse fra faldende aktiekurser bliver således opvejet af en positiv påvirkning fra en lavere rente. Renteudviklingen spiller en større rolle end aktiekurserne for udviklingen i den europæiske økonomi. Det skyldes dels, at europæerne ikke sparer så meget op i aktier som amerikanerne, og dels at europæiske virksomheder i stor udstrækning bruger lån til at finansiere deres investeringer. Derfor bliver den negative effekt fra faldet i aktiekurserne modvirket af den positive effekt fra lavere rente i Europa. Godt nok vil den europæiske eksport til USA lide skade af aktiekursfaldet – og faldet i dollaren, som er fulgt i kølvandet på aktiekursfaldet i USA. Men da under ti procent af den europæiske vækst er bestemt af eksport til lande uden for Europa, er det først og fremmest de europæiske forbrugeres købelyst og de europæiske virksomheders investeringslyst, der bestemmer fremtidsudsigterne for europæisk vækst og beskæftigelse. Og forbrugslysten og investeringslysten påvirkes positivt af rentefaldet.

citationstegnDet store spørgsmål, som mange stiller, er selvfølgelig, hvad fremtiden nu vil byde. Vil det ventede internationale økonomiske opsving udeblive?

Den Europæiske Central Bank kunne give et yderligere skub til europæisk vækst ved at nedsætte sine rentesatser. Specielt Tyskland har behov for en lavere rente. Der er desværre en alt for udbredt tendens til, at de europæiske politikere opfatter Europa som et økonomisk appendiks til USA frem for at se på, hvad man selv kan gøre for at opnå stigende vækst og beskæftigelse.