Europæisk arbejdskraft har kurs østpå

Af | @GitteRedder

Danskerne vil i stigende grad følge jobbene østpå, forudser europapolitisk chefrådgiver Anne Mette Vestergaard og lægger sig dermed på linje med europæiske forskere. Hun mener, at trafikken hertil til gengæld vil være begrænset, når EU udvides 1. maj. Danmark står lavt på østeuropæernes ønskeliste og dermed også svagt i konkurrencen om arbejdskraften.

1. maj i år åbner en ny verden sig for knap 75 millioner borgere i de østeuropæiske og baltiske lande. Den dag bliver polakkerne, ungarerne, tjekkerne og syv andre folkeslag nemlig medlemmer af EU og får dermed også mulighed for at søge arbejde i andre EU-lande.

Den store arbejdsstyrke og den relative fattigdom i Central- og Østeuropa har skabt forestillinger om, at arbejdstagere vil strømme fra øst til vest allerede fra 1. maj. Men europapolitisk chefrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Anne Mette Vestergaard, kalder det en myte bygget på frygt.

Tværtimod vurderer hun, at strømmen af arbejdstagere fra øst bliver forholdsvis begrænset, og at udvidelsen rent faktisk byder på nye muligheder – også for vesteuropæere.

»Vi kommer formentlig til at opleve, at stadig flere danskere får job i de nye EU-lande.

Efterhånden som flere og flere danske virksomheder etablerer sig i for eksempel Polen, Tjekkiet og de baltiske lande vil ikke alene højtuddannede danske ledere og mellemledere rejse ud i en årrække for at etablere virksomheden. De vil tage personer uden videregående uddannelser med sig til at starte og drive virksomheder,« siger Anne Mette Vestergaard.

citationstegnEt realistisk bud vil være, at udvidelsen årligt vil føre 2.000 nye EU-borgere hertil. Danmark bliver næppe nogen magnet for østeuropæere på jobjagt.

Hun refererer til nye tal fra det polske beskæftigelsesministerium, der viser, at antallet af danskere, der får arbejdstilladelse i Polen, stiger, og at knap halvdelen af arbejdstilladelserne til danskere gives til personer uden en videregående uddannelse.

Og der er ifølge Anne Mette Vestergaard belæg for at sige, at strømmen af arbejdstagere østpå i fremtiden vil overstige strømmen vestpå.

»Anerkendte migrationsforskere mener, at vi vil se flere arbejdstagere fra de gamle EU-lande tage øst på for at besætte job end omvendt,« siger Vestergaard og finder straks en avisartikel fra International Herald Tribune, der dokumenterer hendes påstand.

Blandt andet refereres der til det hollandske institut Expertise in Labor Mobility, hvor direktør Nanette Ripmeester slår til lyd for standpunktet om, at arbejdskraften nu har kurs østpå.

»Den udenlandske presse har den seneste tid peget på, at stadig flere vesteuropæere finder arbejde østpå. Men herhjemme har det ikke fyldt spor i den offentlige debat,« fastslår hun.

En fastkørt debat

Anne Mette Vestergaard vil gerne have nuanceret den danske debat, som set med hendes øjne kører rundt i den samme rille med de samme gamle vildfarelser. I det hele taget kan den 42-årige chefrådgiver med kontor i Strandgade i København, få minutters gang fra Udenrigsministeriet, godt lide at vende tingene på hovedet og se problemstillingerne fra andre vinkler. Men hun vil kun videregive dem, hvis der er belæg og dokumentation for dem. Det er hendes nye bog »Østudvidelsen og arbejdskraften: Myter og realiteter« et vidnesbyrd om.

I samarbejde med Catharina Sørensen fra DIIS har Anne Mette Vestergaard sat kritisk lup på, hvad udvidelsen kan betyde for fremtidens europæiske arbejdsmarked. Og i bogen aflyses invasionen af ufaglærte løntrykkere østfra:

»Det store flertal af polakkere bliver altså hjemme,« siger hun og slår bogens hovedkonklusion fast:

»Danmark står ikke højt på ønskesedlen hos østborgerne, hvis de skal flytte. Et realistisk bud vil være, at udvidelsen årligt vil føre 2.000 nye EU-borgere hertil. Danmark bliver næppe nogen magnet for østeuropæere på jobjagt. Og selv om vi vil opleve en svag stigning i antallet af østeuropæere sammenlignet med de knap 7.000, der er kommet til landet siden murens fald i 1989, så vil det altså ikke vælte det danske arbejdsmarked og sende danskere ud i ledighed,« konstaterer hun.

Med livrem og seler

Anne Mette Vestergaard bryder sig ikke om overdrivelser til at fremme forståelsen. Ifølge hende taler virkeligheden sit eget tydelige sprog.

»Arbejdskraftens frie bevægelighed var et af de allervanskeligste spørgsmål under forhandlingerne om EU’s udvidelse. Resultatet af forhandlingerne blev et følsomt kompromis, der overlader det til hvert enkelt EU-land at træffe sit valg. Enten åbnes arbejdsmarkedet straks 1. maj 2004, eller der opretholdes begrænsninger for de nye EU-borgere i en periode op til syv år.«

»Efter først at have signaleret over for de nye EU-lande, at Danmark giver samme betingelser til nye og gamle EU-borgere på arbejdsmarkedet umiddelbart efter udvidelsen, så opstår der herhjemme en intens offentlig debat. Overskrifter om social turisme, løntrykkeri og truslen om invasion betyder, at Danmark vælger at gå med livrem og seler,« siger hun.

Den danske løsning indeholder to hovedelementer:

  • Arbejdstagere fra de nye EU-lande får adgang til det danske arbejdsmarked, herunder ret til jobsøgning i op til seks måneder, men
  • arbejdstagerne skal have tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse for at få job. Der skal være tale om et fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige vilkår. Mister man jobbet, mister man opholds- og arbejdstilladelsen.

»Den fri adgang til at søge arbejde er et kæmpe skridt i den rigtige retning for de østborgere, der tidligere var underkastet rejserestriktioner. Men nogle østeuropæere har udtrykt skuffelse over, at Danmark ikke holdt sit løfte og åbnede op for arbejdsmarkedet uden særlige restriktioner og krav. Det kan godt sende nogle uklare signaler til østborgerne om, at de måske ikke er særligt velkomne og dermed indgå i deres overvejelser om, hvilket land de skal søge til, hvis de nu vil søge job i et andet land,« siger hun.

Og ifølge Anne Mette Vestergaard rangerer Danmark lavt på østborgernes ønskeliste.

»Det er kun i danskernes øjne, Danmark er den bedste af alle verdener. Når folk søger andre steder hen, spiller geografisk nærhed ind, og der ligger Tyskland og Østrig tættere på for Polen og Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Sproget spiller også en stor rolle, og her vil Storbritannien og Irland tiltrække mange, fordi engelsk er det mest talte fremmedsprog i Østeuropa. Omvendt vil dansk skræmme nogle væk. Netværk spiller også ind, og da vi i forvejen kun tæller få østeuropæiske indvandrere, så må vi konstatere, at Danmark ikke har den store tiltrækningskraft,« siger hun.

Negativt signal

Anne Mette Vestergaard betegner dansk fagbevægelse som »defensiv« i den offentlige debat omkring indretningen af fremtidens europæiske arbejdsmarked. De tørre tal tilsiger, at man lige så godt kunne have valgt alternativet til livrem-og seler-modellen.

»Hvis man havde valgt at åbne arbejdsmarkedet på lige vilkår for nye og gamle EU-borgere er der stadig mulighed for at trække i nødbremsen i de første syv år, fordi der er en sikkerhedsmekanisme i udvidelsestraktaten, så man kan stoppe indvandringen, hvis der sker alvorlige forstyrrelser på det nationale arbejdsmarked.«

»Presset fra en bekymret befolkning blev for stort, og derfor traf man et politisk valg. I en tid med stigende arbejdsløshed er det fuldt ud forståeligt. Men nødbremse-modellen kunne have sendt det flotte signal om, at Danmark utvetydigt byder den østeuropæiske arbejdskraft velkommen.«

»I lyset af, at vi om få år skal ud i en hård konkurrence med de øvrige EU-lande om arbejdskraften fra Østeuropa, kunne det have været en fornuftig løsning, fordi Danmark står svagt sammenlignet med en lang række andre lande,« vurderer hun.

Igen henviser hun til Danmarks minusser set med emigrantens øjne – sproget, højt skattetryk, ringe kendskab til danske virksomheder, få østeuropæiske borgere at danne netværk med og endelig tonen i den danske indvandrerdebat.

»Den danske udlændingepolitik er blevet præsenteret i et negativt lys i den internationale presse – også i de ti nye EU-lande. Det får nogle til at blive i tvivl om, hvorvidt de skal vende næsen mod Danmark. Og de vil overveje, om de nu også er velkomne, og om det vil blive svært at blive accepteret og integreret,« siger hun.

citationstegnDen udenlandske presse har den sene-ste tid peget på, at stadig flere vesteuropæere finder arbejde østpå. Men herhjemme har det ikke fyldt spor i den offentlige debat.

Som udgangspunkt hører vi ikke til blandt de lande, der står stærkt i kampen om at tiltrække fremtidens arbejdskraft, mener Anne Mette Vestergaard. Der har Tyskland, Sverige og England store fortrin sammenlignet med os. Hvis vi vil ruste os, anbefaler hun, at politikerne medtænker, hvilke signaler vi udsender.

»Der kunne også allerede nu laves målrettede kampagner i forhold til de faggrupper, vi gerne vil have til Danmark. Vi ved, at vi har flaskehalse i blandt andet sundhedssektoren, jamen, så må vi satse på betalt sprogundervisning, forbedre forholdene for ægtefælle og familie, så vi signalerer, at de er hjerteligt velkomne.«

Anne Mette Vestergaard vil gerne aflive myter, og i sin bog punkterer hun da også en stribe.

Også den, at polakkerne kommer herop under dække af at ville arbejde, mens det virkelige motiv er at misbruge de gode sociale ydelser.

»Langt hovedparten af de få tusinde østmigranter, der måtte søge hertil, kommer for at få arbejde – ikke for at spekulere i sociale ydelser. Hidtidige erfaringer viser, at der er tale om seriøse arbejdstagere, der ud fra en nettobetragtning yder mere til det danske samfund i form af skatter, end de modtager i form af sygedagpenge og kontanthjælp.«