Europæerne føder børn igen

Af

Efter årtier med faldende fødselstal viser nye opgørelser fra Eurostat, at fertiliteten i næsten alle dele af Europa er på vej op. I mange lande gives der kontante bonuser til børnefamilierne. Men herhjemme bekæmper regeringen fertiliteten, mener dansk forsker.

BABYBOOM Europæiske kvinder føder stort set ingen børn, og inden længe vil Europa bukke under for den hastigt aldrende befolknings krav og behov. Sådan har det i de senere år lydt fra mange dommedagsprofeter og økonomiske eksperter.

Nu tegner fremtiden imidlertid en del mere lys. Siden årtusindskiftet er europæerne nemlig i stor stil begyndt at føde børn igen, og fertiliteten er hastigt på vej op. Det viser analyser af de seneste befolkningsstatistikker fra EU’s statistiske kontor Eurostat, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Mest eksplosiv har de senere års udvikling været i de østeuropæiske lande. Eksempelvis er det gennemsnitlige antal børn, som bulgarske kvinder føder, steget fra 1,09 i 1997 til 1,57 i dag. I Tjekkiet er tallet steget fra 1,13 i 1999 til 1,49 i dag, og i Slovenien føder kvinderne i gennemsnit 1,53 børn, hvor de for blot otte år siden fødte 1,20 børn.

Flere af de rigere europæiske lande kan også være med. I Sverige er fertiliteten steget fra 1,50 børn per kvinde i 1999 til 1,94 børn i dag, mens engelske kvinder i dag føder 1,96 børn i snit mod de 1,63, som var standard i 2001. Herhjemme er fertiliteten steget fra et lavpunkt på 1,37 børn per kvinde i 1983 til 1,84 børn i dag.

For Europa som helhed er situationen også særdeles positiv. Kun i 6 af de 33 europæiske lande, der indgår i Eurostats statistikker, er fertiliteten ikke på vej op. Og fortsætter de nuværende stigningstakter i fødselstallet, vil europæiske kvinder i 2023 igen føde de gennemsnitligt 2,1 børn, det kræver at bevare status quo i befolkningstallet.

Udviklingen er yderst bemærkelsesværdig, mener professor og demograf Hans-Peter Kohler fra University of Pennsylvanias Population Studies Center.

»Fertiliteten er på vej op i næsten hele Europa. Det vil nok komme bag på mange, da udviklingen står i skarp kontrast til de prangende overskrifter om faldende fødselstal, som har præget mediebilledet i de senere år,« siger han.

Hans-Peter Kohler ved, hvad han taler om. Han var nemlig en af de første eksperter til at gøre opmærksom på de stigende fødselstal. Det skete i en artikel i det videnskabelige tidskrift Nature, som vakte stor opmærksomhed i forskerkredse.

Flere børn er guld værd

De flere fødsler er selvfølgelig først og fremmest godt nyt for de mange par, der har fået deres drømmebørn. Men nationaløkonomer og pengetrængte politikere, som Europa huser mange af i disse år, har også grund til at smile. Fortsætter udviklingen, vil antallet af ældre i forhold til antallet af personer på arbejdsmarkedet blive knap så stort et problem, mener Hans-Peter Kohler.

»Der er grund til optimisme. På sigt kan et stigende fødselstal medføre, at forsørgerbyrden i Europa bliver væsentlig mindre. Men det vil selvfølgelig tage nogen tid, før de stigende fødselstal, som vi ser i dag, giver sig udslag i arbejdsstyrken,« siger Hans-Peter Kohler.

Spørgsmålet er da også, om udviklingen vil fortsætte. Hans-Peter Kohler er optimist, og det bunder blandt andet i, at hans egen og andres forskning har vist en klar sammenhæng mellem et lands sociale og økonomiske udvikling og stigende fødselstal.

»Rige og højtudviklede lande vælger ofte at indføre ordninger, der bidrager til at øge lysten til at få børn. Så i modsætning til, hvad der længe har været den gængse opfattelse, så tyder meget på, at økonomisk og social udvikling rent faktisk godt kan føre til øget fertilitet,« siger Hans-Peter Kohler.

Både i og uden for Europa er der da også indført forskellige tiltag, der skal øge lysten til at sætte børn i verden. Det gælder eksempelvis i den russiske Ulyanovsk region. Her har man gjort 12. september til officiel undfangelsesdag, hvor par kan få fri til elskov. Og par, der får en baby præcis ni måneder senere, bliver belønnet med alt fra biler til kameraer og vaskemaskiner.

I andre lande er man gået knap så kreativt til værks. Frankrig giver familier, der får barn nummer tre, ekstra 1.000 euro i børnepenge i et år. I Spanien udbetaler regeringen en babybonus på 2.500 euro for hvert barn, der bliver født, mens der i Tyskland i 2007 blev indført såkaldte forældrepenge på op til 1.800 euro om måneden i et år til hjemmegående fædre eller mødre.

Sydeuropa halter bagefter

Flere danske forskere mener dog, at de stigende fødselstal også skyldes, at kønsmønstrene i Sydeuropa har ændret sig senere end herhjemme. Det gælder blandt andre professor i statskundskab Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

»Der er tale om en tidsforskudt udvikling. Når kvinderne render på arbejdsmarkedet, så falder fertiliteten. Det så vi i Danmark i 1950’erne og senere i de sydeuropæiske lande. Det tager noget tid, før samfundet tilpasser sig den udvikling og indfører nogle politikker, som gør det muligt både at have familie og karriere. Men så småt er det ved at blive indført i Sydeuropa, hvilket måske kan forklare noget af udviklingen,« siger hun.

En anden forklaring er, at politisk og økonomisk usikkerhed spiller voldsomt ind på fertiliteten. Det så man blandt andet i Østeuropa efter murens fald, forklarer professor ved Aalborg Universitet Lisbeth B. Knudsen:

»I mange af de østeuropæiske lande kunne man se et kolossalt fald i fertiliteten efter murens fald. Usikkerheden om fremtiden var simpelthen så stor, at folk undlod at sætte børn i verden.«

Kvinder føder senere

Ikke alle er dog overbeviste om, at fertiliteten for alvor er på vej op igen. Blandt skeptikerne er professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Ifølge ham rummer den metode, vi opgør fertilitet på i Danmark, nogle problemer, der betyder, at statistikkerne i perioder vil vise udsving, som alene kan henvises til opgørelsesmetoden.

»Faktum er, at fertiliteten i Danmark har været stort set den samme for alle årgange fra 1951 og frem til de kvinder, der er født i begyndelsen af 1970’erne. Alle årgange har fået lige omkring 1,9 børn per kvinde,« siger han.
Da de 1,9 børn per kvinde er mindre end de 2,1 børn, der kræves for at opretholde befolkningen på det nuværende niveau, mener Jørgen Goul Andersen, at mange europæiske lande vil få problemer. Og det kan Danmark også få, selv om det vil være  senere og i mindre målestok end lande som Tyskland, Østrig og Italien.

»Med de nuværende fødselstal viser alle beregninger, at antallet af døde i EU vil overstige antallet af fødsler om blot fire år. I en periode frem til 2030 vil der så kunne kompenseres for det problem via øget indvandring, men derefter vil folketallet for alvor begynde at falde,« siger han.
»Mange lande vil ikke blot få en langt højere andel af ældre. Befolkningstallet vil falde så meget, at de også får lavere vækst. Nogle lande kan ligefrem komme til at opleve permanent negativ vækst, fordi den øgede produktivitet ikke er stor nok til at udligne faldet i arbejdsstyrken. I Japan synes det endda uundgåeligt, at befolkningen vil falde så meget, at væksten efter 2020 bliver negativ år efter år.«

Vil politikerne herhjemme undgå den situation, bør de understøtte folks muligheder for at få flere børn. Eksempelvis kan man fra politisk hold overveje kontante børnetilskud med stigende belønning for tredje, fjerde og femte barn, som man gør i mange andre lande, mener Jørgen Goul Andersen.

Helt overordnet gælder det dog om at indrette børnevenlige samfund, hvilket vi i Skandinavien traditionelt har været gode til. Netop derfor har Danmark og de nordiske lande indtil videre ikke de store problemer, understreger Jørgen Goul Andersen. Men han mener alligevel, at vi skal passe på ikke at skabe problemer for os selv.

Danmark bekæmper fertiliteten

Regeringen har da også lovet bedre vilkår for børnefamilierne. I maj 2007 kom regeringens familie- og arbejdslivskommission således med 31 anbefalinger til, hvordan hverdagen kunne blive lettere for de danske børnefamilier. Daværende familieminister Carina Christensen (K) lovede tilmed, at der nu blev gjort en helhjertet indsats for at gøre det mere attraktivt at få børn, da »velfungerende familier er en forudsætning for vækst og velstand«.

Ifølge en meningsmåling, som Ugebrevet A4 foretog to år senere, sad de færreste børnefamilier imidlertid tilbage med følelsen af, at regeringen havde holdt sine løfter. Blot 11 procent erklærede sig enige i, at hverdagen var blevet lettere. 

Ved samme lejlighed sagde formanden for Børns Vilkår Peter Albæk:

»Jeg vil gerne se den politiker, der vil stille sig op og sige, at man virkelig har ageret på kommissionens (familie- og arbejdslivskommissionen, red.) anbefalinger ... Der var masser af flot retorik, men ingen handling bag.«

Ifølge professor Jørgen Goul Andersen vælger politikerne i Danmark også den helt forkerte strategi i øjeblikket, hvis fødselstallet skal yderligere op.

»Danmark er helt i særklasse som det eneste rige land, der bekæmper fertiliteten. Uanset politisk observans er det ganske enkelt en fejl. Så der er næppe tvivl om, at fejlen bliver rettet på et tidspunkt, men i værste fald kan der godt nå at ske store skader, inden det sker,« siger han.

Jørgen Goul Andersen finder det blandt andet uheldigt, at danskerne siden årsskiftet ikke længere har kunnet få gratis behandling for barnløshed. Og mens andre lande altså honorerer familier, der får mange børn, vedtog regeringen og Dansk Folkeparti sidste år et loft på børnechecken, som rammer familier med tre børn eller flere.

»I alle andre lande prøver man at fremme fertiliteten, men herhjemme gør politikerne det stik modsatte,« siger han.

Tvunget til besparelser

Venstres familieordfører Louise Schack Elholm forstår ikke kritikken.

»Jeg ved ikke, hvordan man kan sige, at vi bekæmper fertiliteten. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre det lettere for børnefamilierne. Vi har lavet pasningsgaranti, etårig fleksibel barselsorlov og afskaffet løsrevne lukkedage – for blot at nævne nogle tiltag,« siger hun.

»På det seneste har vi af økonomiske grunde været tvunget til at skære ned på nogle områder, deriblandt støtten til fertilitetsbehandling, men vi skal også overbringe en ordentlig økonomi til vores børn. Og så skal man også huske på, at fertiliteten rent faktisk har været stigende i Danmark siden 1990, så det går jo i den rigtige retning.«

Den påstand har Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen ikke meget til overs for.

»Det kan godt være, at vi på kort sigt kan spare nogle penge ved at fjerne tilskuddet til kunstig befrugtning, men det vil være økonomisk uholdbart på langt sigt ikke at hjælpe folk til at få børn. Fødselsraterne er enormt følsomme, og vi kommer allerede næste år til at se konsekvenserne på fødselstallene af, at tilskuddet er blevet fjernet,« siger hun.

Kommer Socialdemokraterne til mag­ten, lover Sophie Hæstorp Andersen at rulle de besparelser tilbage, der indebærer brugerbetaling på kunstig befrugtning.

Dansk Folkeparti mener, at danskerne blot skal vænne sig til, at det koster penge at få fertilitetsbehandling. Når det er sket, så skal fødselsraterne nok fortsætte deres stigning.

»Jeg tror ikke, at det er pengene, der afgør, om man får et barn. Og det koster altså penge at få børn, det må man bare regne med,« siger partiets sundhedsordfører Liselott Blixt.