Europæer uden forbehold

Af

Udkastet til ny EU-forfatning lægger op til et tættere samarbejde om arbejdsmarked og sociale forhold. En af arkitekterne bag er den belgiske socialist Anne van Lancker. Hun opfordrer danske EU-skeptikere til at smide frygten over bord og se EU som et bolværk for velfærdssamfundet.

For mange danskere er alene ordet »forfatning« nok. Det oser langt væk af forbundsstat og mere union. Læg dertil, at udkastet til ny forfatning giver EU mere magt, så unionen fremover kan vedtage regler for arbejdsmarkedet og tildele sociale rettigheder til borgere fra andre EU-lande. Konventet om den fremtidige EU-forfatning danser nærmest stepdans på de ømme danske ligtorne.

Men den danske skepsis går galt i byen. Hvis vi vil bevare de ofte meget forskellige europæiske velfærdsstater, må vi finde sammen om grundstammen i en »europæisk social model«. Det siger den belgiske socialist Anne van Lancker, der er en af penneførerne i konventets arbejdsgruppe om »det sociale Europa«.

»Når vi i konventet diskuterer EU’s mål og værdier, handler det reelt om at definere en europæisk samfundsmodel. Vi skal ikke have et samfund som det amerikanske. Vi skal ikke bare have markedsøkonomi, men en social markedsøkonomi, hvor konkurrence går hånd i hånd med gode sociale forhold og miljømæssig bæredygtig udvikling. Og vi skal fastholde den europæiske tradition for social dialog,« siger Anne van Lancker.

Hun fremhæver, at der er brug for et stærkere socialt Europa, når EU i de kommende år optager en række fattige østeuropæiske lande og vokser fra 15 til 25 lande:

»Befolkningen forventer mere af EU end et indre marked. EU har allerede en vis kompetence på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, men vi er nødt til at styrke det. De nye medlemslande har højere arbejdsløshed, større fattigdom, og det kræver stærkere social sammenhængskraft i EU,« påpeger den belgiske socialist.

Konventet lægger i disse dage sidste hånd på det udkast til ny forfatning, som skal præsenteres for EU-topmødet den 20.juni. Der er stadig dyb uenighed om, hvordan fremtidens union skal ledes – om EU skal have en valgt formand eller ej. Derimod ventes der ikke de store ændringer i de øvrige dele af udkastet, før det fremlægges til videre forhandlinger mellem landenes regeringer.

Ømme danske ligtorne

Forfatningsforslaget lægger blandt andet op til styrket samarbejde om arbejdsmarked og sociale forhold, og det er traditionelt en varm kartoffel i Danmark. Ikke kun EU-modstanderne og venstrefløjen er imod. Også EU-tilhængere hos socialdemokrater, fagbevægelse og arbejdsgivere har været bekymrede for den særlige danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel.

citationstegnVi skal ikke bare have markedsøkonomi, men en social markedsøkonomi, hvor konkurrence går hånd i hånd med gode sociale forhold og miljømæssig bæredygtig udvikling.

Kontinentaleuropæiske socialister som Anne van Lancker ser det helt anderledes. Hendes frygt er ikke, at der bliver for meget EU på disse områder, men at der sker for lidt. Derfor er det et stort skridt fremad, at udkastet til ny forfatning indfører flertalsafgørelser inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, så modvillige lande kan stemmes ned.

Konkret lægger forfatningsudkastet op til flere flertalsafgørelser på to områder. Det ene er artikel 42 om social sikring af lønmodtagere på job i et andet EU-land. Her skal sættes mere fart på samarbejdet, så eksempelvis en spanier med job i Danmark ikke snydes for pension, understøttelse og andre sociale rettigheder. Det andet er artikel 137. Her kan EU allerede i dag i et vist omfang stemme sig til rette, men flertalsafgørelserne udstrækkes nu til næsten alle sider af arbejdsmarkedspolitikken.

Anne van Lancker fremhæver de gode erfaringer med de flertalsafgørelser, som allerede i dag gælder for dele af arbejdsmarkedet. De banede blandt andet vej for EU-regler om samarbejdsudvalg i omkring 1.500 multinationale selskaber. En beslutning, der har givet tillidsfolkene større indsigt i de store koncerner, som let kan flytte produktionen fra land til land og spille de ansatte ud mod hinanden.

»Flertalsafgørelser betyder, at der åbnes for en dialog mellem medlemslandene i EU. Når alle lande skal være enige for at træffe en beslutning, kan et enkelt land bare sætte sig hen i et hjørne og sige nej. Når afgørelser træffes ved kvalificeret flertal, er landene nødt til at lytte til hinandens argumenter. Hvis der havde været krav om enstemmighed på dette område, havde vi aldrig fået beslutningen om samarbejdsudvalg i multinationale selskaber,« siger Anne van Lancker.

I forfatningsudkastet lægges der også op til afstemninger om »repræsentation og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser«. Dele af den danske fagbevægelse frygter, at for mange EU-regler vil svække arbejdsmarkedets parter?

»Lovgivningen på dette område behøver ikke nødvendigvis at blive gennemført af de europæiske institutioner, de kan også gennemføres via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Den danske arbejdsmarkedsmodel præger således allerede i dag EU,« siger Anna van Lancker.

Hun henviser til, at arbejdsgivere og fagbevægelse på europæisk plan har indgået aftaler om for eksempel forældreorlov, deltidsarbejde med videre. Aftalerne er siden af Ministerrådet blevet ophøjet til EU-regler. Fordelen ved flertalsafgørelser er imidlertid, at arbejdsgiverne eller nogle få lande ikke kan blokere for enhver debat om nye EU-regler, påpeger Anne van Lancker.

»Vi har også i Belgien en stærk tradition for social dialog på arbejdsmarkedet, og vi ser ikke EU som en indskrænkning af den.«

For få skatteregler

Anna van Lancker glæder sig også over, at forfatningsudkastet efter hårdt pres lægger større vægt på de sociale spørgsmål, når det gælder EU’s overordnede mål og værdier. Udkastet fastslår, at EU er »en social markedsøkonomi, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt«. Hun erkender, at det i sidste ende afhænger af den politiske vilje, om de fine ord bliver til virkelighed. Men det øger presset på både EU og medlemslandene, når forfatningen klart taler for fuld beskæftigelse og miljømæssig bæredygtig udvikling.

citationstegnFøderalisme handler ikke om at skabe en europæisk superstat men om en afgørende erkendelse: At vi må overlade visse spørgsmål til EU og handle i fællesskab, hvis nationalstaterne fortsat skal kunne levere varen over for borgerne.

Derimod går forfatningsudkastet ikke langt nok på et andet vigtigt område – skat. Efter pres fra lande som Storbritannien og Danmark fastholdes de nuværende regler, hvor alle lande skal være enige om nye skridt i skattepolitikken. Og det er dybt bekymrende, mener van Lancker:

»Mobile faktorer som kapital og selskaber bevæger sig med stor kraft på tværs af grænserne i det indre marked. Hvis vi ikke har flertalsafgørelser på skatteområdet, risikerer vi økonomisk dumping mellem landene.«

Anne van Lancker minder om, at kravet om enstemmighed førte til hele 14 års forhandlinger i EU om den såkaldte Monti-pakke, som indeholder visse mindsteregler på skatteområdet.

»Monti-pakken er en meget lav fællesnævner, med en masse huller i reglerne, fordi mange lande ville have særlige regler for at tiltrække udenlandske investeringer. Alligevel blev beslutningen indtil sidste uge blokeret af Italien, der krævede bedre mælkekvoter, selv om det intet har at gøre med skattepolitik. Det er helt vanvittigt.«

10 Europæisk social model

Danske EU-skeptikere frygter, at den europæiske integration truer den særlige danske velfærdsmodel, hvor velfærd i højere grad finansieres over skatterne end ved sociale bidrag på arbejdsmarkedet?

»EU skal ikke harmonisere skattepolitikken, men lægge en fælles bund, som landene ikke må underbyde. Når kapitalen bevæger sig på tværs af grænserne, kan vi ikke længere forsvare vores velfærdsmodeller ved at sige, at det skal Danmark eller Belgien selv klare.«

»På det sociale område skal vi ikke harmonisere, men koordinere og vedtage fælles mål. Jeg kender mange liberale, som er helt uenige i udviklingen af en europæisk social model, men jeg ville let kunne blive enige med EU-skeptikere på den danske venstrefløj. EU bør for eksempel vedtage et fælles mål om, at alle er sikret en pension, når de forlader arbejdsmarkedet. Om det så skal ske ved en skattebetalt folkepension eller et mere sammensat pensionssystem – det må være op til de enkelte lande.«

Kan man overhovedet tale om en europæisk social model, når velfærdssystemerne er så forskellige i EU?

»Der er nogle ting, som vi er enige om. For eksempel at vi skal kombinere en konkurrencedygtig økonomi med gode sociale standarder og miljømæssig bæredygtighed. Et andet fællestræk er social dialog, og at vi skal involvere arbejdsmarkedets parter. Vi må kunne blive enige om disse fælles målsætninger, selv om det udføres forskelligt i de enkelte EU-lande.«

Betragter du dig selv som føderalist?

»Ja. Føderalisme handler ikke om at skabe en europæisk superstat men om en afgørende erkendelse: At vi må overlade visse spørgsmål til EU og handle i fællesskab, hvis nationalstaterne fortsat skal kunne levere varen over for borgerne. Hvis vi ikke skaber et fælles gulv på det sociale område, vil landene konkurrere på dårligere sociale standarder – ligesom det allerede sker på skatteområdet«.

»Vi får aldrig yderligere fremskridt, hvis alle lande skal være enige. Der må være føderal kompetence, hvor EU-Kommissionen kan tage initiativer og Ministerrådet træffe beslutninger ved kvalificeret flertal – i samarbejde med Europa-Parlamentet. Og en sådan føderalisme bør ikke kunne skræmme nogen«.