Europa sakker bagud

Af

Om få uger mødes EU’s topledere for at gøre status over den såkaldte Lissabon-proces. Men målet om Europa som verdens førende økonomiske region med høj beskæftigelse og social retfærdighed fortoner sig.

Stilstand For fire år siden enedes EU-landenes stats- og regeringschefer i den portugisiske hovedstad Lissabon om en række meget ambitiøse mål. Eu-ropa skulle udvikle sig til den førende økonomiske region i verden i år 2010, samtidig med at den sociale sammenhæng skulle udvikles og beskæftigelsen sættes i vejret. Væksten i EU skulle basere sig på højteknologi og ny vidensbaseret økonomi, og man opstillede en række meget konkrete mål for Europa.

Lissabon-mødet blev et gennembrud for tankegangen om et økonomisk stærkt Europa, der samtidig fastholder og udvikler en socialt balanceret velfærdsmodel, som er enestående i verden. For millioner af europæere var der med strategien for første gang tegnet konturerne af en fælles velfærdsvision at samles om. Og en sag for Europas ledere at kæmpe for.

Men siden er der desværre ikke sket så meget. Det har knebet med resultaterne – blandt andet fordi Europa har været ramt af økonomisk tilbagegang, 11. september og Irak-krig, men også fordi de europæiske regeringer desværre ikke har følt det nødvendige ejerskab og forpligtelse over for Lissabon-strategien – især ikke over for den del, der har med beskæftigelse og social balance at gøre. Den del af processen må i dag betegnes som skindød.

I sidste uge måtte EU-Kommissionen og det irske formandskab erkende, at målene for 2010 er temmelig urealistiske. Faktisk går det i øjeblikket den modsatte vej med økonomien, og beskæftigelsen står i stampe. I en statusrapport fra EU-Kommissionen, som om et par uger skal behandles på et EU-topmøde, slås det fast, at EU er endda meget langt fra at blive den førende, højteknologiske magt i verden. Produktiviteten i EU-landene er på kun 90 procent af amerikanernes, de private investeringer er faldet siden Lissabon-året 2000 og er i dag langt højere i både USA og Japan. De offentlige investeringer er skuffende lave, og også når det gælder forskning og udvikling er målene langt fra inden for rækkevidde.

citationstegnI en statusrapport fra EU-kommissionen, som om et par uger skal behandles på et EU-topmøde, slås det fast, at EU er endda meget langt fra at blive den førende, højteknologiske økonomiske magt i verden.

Derfor er der god brug for initiativer, der kan puste nyt liv i visionerne fra Lissabon – både de hårde mål om vækst, højteknologi og liberalisering af offentlige monopoler og de bløde om en socialt afbalanceret velfærd og højere beskæftigelse er vigtige for at skabe folkelig opbakning og fremdrift i det eu-ropæiske projekt.

Den 1. maj udvides EU med 10 nye medlemslande. Det gør det på papiret sværere at nå målene, fordi landene i øst halter langt bagefter i deres økonomiske udvikling. Men etableringen af nye markeder og nye virksomheder i Østeuropa vil alt andet lige gøre EU til en stærkere økonomisk kraft i konkurrencen med de øvrige globale vækstområder.

Spørgsmålet er snarere, om EU med udvidelsen besidder den beslutningskraft, der skal til for at løfte opgaven. Frankrig og Tyskland, som historisk har påtaget sig lederskabet i EU, er i dag ramt af en række økonomiske og strukturelle problemer, som har gjort dem mindre europæisk orienterede. Derfor hviler der et tungt ansvar på det irske EU-formandskab og EU-landenes ledere, når de om et par uger skal gøre status over Lissabon-processen.