Europa mangler beslutningskraft

Af

Den danske EU-kommissær Poul Nielson lægger op til et brud med dansk EU-politik. Han vil have flest mulige flertalsafgørelser i EU. Også når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Målet er en stærk global rolle for EU og en plads i FN´s sikkerhedsråd. »I vores interesse og i verdens interesse.«

EU har problemer med troværdigheden, effektiviteten og demokratiet. Sådan lyder den danske EU-kommissær Poul Nielsons klare analyse af det europæiske samarbejdes situation. Hans kur mod problemet er i en dansk sammenhæng lige så klar og radikal: landenes ret til at nedlægge veto mod en beslutning skal fjernes i videst muligt omfang.

Nielsons udmelding kommer få uger, før Danmark skal overtage formandskabet i EU og skal ses som en kraftig opsang til den danske europadebat.

»EU lider i dag under et fravær af effektivitet i beslutningsprocesserne. Regeringerne læsser projekter op på bordet uden at kunne klargøre og færdiggøre dem. Der bliver en voksende afstand mellem de erklærede mål og evnen til at løse dem. Det er direkte ødelæggende for EU's troværdighed,« siger Poul Nielson.

Politisamarbejdet og kampen mod menneskesmugling halter i praksis, trods de mange ord. EU's økonomiske politik er ifølge Poul Nielson kendetegnet af en destruktiv halvhjertethed, hvor man ikke kan finde ud af at tackle budgetunderskuddene i Tyskland og Frankrig. Dertil kommer, at antallet af sager og beslutninger, som EU´s medlemslande burde have afklaret for mange år siden, hober sig op i en gigantisk bunke. Eksempelvis er det endnu ikke lykkedes at finde en model for et fælles luftrum i Europa – der er stadigvæk flere modeller, hvilket betyder kaos for de europæisk flyafgange. Det har heller ikke været muligt at opstille fælles regler i kampen mod skattekonkurrence, energiafgifterne er stadigvæk ikke samordnet og så videre.

Og når der endelig sker noget, går det i bogstaveligste forstand meget langsomt.

»Da den nye kommission kom til i 1999, var gennemsnitsfarten på de europæiske godstog 16 kilometer i timer. I dag er den 18 kilometer i timen. Så noget har den nye Kommission fået gennemført,« siger Poul Nielson, og den ellers knastørre kommissær slår en latter op.

Fejlslagen dansk strategi

Den danske kommissær for udvikling og humanitær bistand er langt fra den eneste, der mener, at der er problemer i EU. Tværtimod har det udviklet sig til en form for olympisk sportsgren for stats- og regeringschefer at holde store taler om EU's fremtid. Det er fint nok for Poul Nielson, men han advarer mod den rastløshed, der kendetegner EU's debatkultur. Han vil have fokus flyttet fra de store forkromede modeller, til hvordan man kan gøre EU mere handlekraftig.:

»Det er fraværet af beslutningskraft, muligheden for, at der kan skæres igennem og besluttes, der er kernen i diskussionen om demokratisk underskud. Mange mener, at demokrati først og fremmest er mindretalsbeskyttelse. Jeg minder i al stilfærdighed om, at demokrati også er en styreform.«

Derfor mener Poul Nielson, at der principielt bør være flertalsafgørelser i videst muligt omfang i EU's Ministerråd, som er det sted, beslutningerne bliver truffet. Men, understreger han, det skal ske på en måde som i Danmark, hvor gennemførelsen af beslutninger varierer alt efter lokale behov.

Danmark har traditionelt ønsket flertalsafgørelser på flere områder, men på andre områder har danske regeringer trukket endog meget klare streger i sandet. Op til den seneste forhandling om EU's traktat i Nice i 2000 var den daværende socialdemokratisk ledede regering med til at forhindre flertalsafgørelser på det sociale område. Det var ifølge Nielson en helt fejlslagen strategi:

»Alt, hvad vi ved, peger i retning af minimumsregler inden for det sociale område. Man kan ikke forestille sig, at der ved hjælp af kvalificeret flertal bliver truffet fuldstændigt vanvittige beslutninger.«

Candyfloss retorik

Også Nielsons eget område, udviklings- og udenrigspolitikken, lider af manglende beslutningskraft:

»Så længe det er tabu i EU at tale om, at Europa skal have een fælles stemme i FN´s sikkerhedsråd, ja, så er der meget candyfloss i at tale om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,« siger Poul Nielson.

Og at verden har brug for en fælles og stærk europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, er kommissæren ikke i tvivl om:

»De europæiske lande har grundlæggende et andet syn på, hvordan verden skal styres, end USA. Vi tror på bindende internationale aftaler, som miljø-aftalen i Kyoto og den internationale domstol. USA er mere tilbøjelig til at lade sig styre af egne snævre interesser. Hvis de europæiske lande kan blive enige om deres politik, vil det give et mere ligeværdigt forhold på den internationale scene,« siger Nielson.

Derfor vil han fjerne landenes vetoret på et område, de ellers har vogtet, som var det kronjuvelerne – nemlig udenrigspolitikken. Helt konkret foreslår den danske EU-kommissær, at beslutninger om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik fremover skal kunne træffes med kvalificeret flertal. I dag kan EU ikke vedtage en udenrigspolitik uden enstemmighed, og da der ofte er store forskelle mellem landene, er det, udenrigsministrene vedtager, ofte meget vagt, såsom en opfordring til fred og fordragelighed i verden.

»Hvis vi virkelig kunne blive enige i EU om en udenrigspolitik. Hvis medlemslandene kunne acceptere, at der kan træffes beslutninger, vil det styrke EU´s indflydelse globalt. Det vil være i vores interesse og i verdens interesse.«

Poul Nielson nævner Mellemøsten som et område, hvor EU kunne spille en markant rolle, hvis der var klare mandater. I dag støtter alle EU-landene oprettelsen af en palæstinensisk stat. Men så er det også mere eller mindre slut med samhørigheden. Senest er EU-landene røget i totterne på hinanden over, hvem der skal tage imod 13 terrormistænkte palæstinensere. Som man siger: Lille tue kan vælte stort læs…

Danmark til Afrika?

Nielson er klar over, at en styrket udenrigs- og sikkerhedspolitik også har omkostninger for et land som Danmark. Skal Grækenland og Portugal eksempelvis være med til at bestemme over den strategisk vigtige Thule-base i Grønland?:

»Det er klart, at vi er langt inde i noget, der ikke i dag kan røres ved. Jeg ønsker ikke at opstille en grænse for, hvor EU's kompetencer skal gå på nuværende tidspunkt. Det er noget, vi skal angribe område for område,« svarer Nielson.

Frygten for at Danmark kan blive trukket ind i en udenrigspolitik, som vi er dybt uenige i, eksempelvis i Afrika, deler han ikke:

»Sådan er det allerede i dag. Spørgsmålet om at genoptage udviklingshjælp til Congo bliver diskuteret og besluttet i EU. Det er mit arbejde. Danmark er i business i de sager. Men beslutningerne er uigennemskuelige, og det skal vi have rettet op på.«

Poul Nielson er ikke tvivl om, at hans tanker vil få en blandet modtagelse på tværs af de politiske skel i Danmark. En stadig voksende gruppe vil støtte ham.

»Men der vil komme en rutinemæssig reaktion fra den betydelige menighed, der er skeptisk over for alt, der kommer fra kommissionen eller en kommissær. Fra folk, der har valgt at leve med et selvbesluttet forbud mod at tænke frit, fordi der rutinemæssigt går en klap ned.«