Europa er befolket af mobbere

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Årligt udsættes 13 millioner europæiske lønmodtagere for mobning på arbejdspladsen. Nye europæiske studier viser, at psykisk vold og mobning udgør en større fare for de fleste lønmodtagere end fysisk vold. Forskere advarer nu om, at problemet vil vokse i takt med globaliseringen.

05Mobning, sexchikane og vold på arbejdspladsen er ikke bare et dansk fænomen. En helt ny rapport fra Det europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår – det såkaldte Dublin-institut – dokumenterer, at der overalt i Europa er voksende problemer med mobning blandt lønmodtagere. 

Ifølge rapporten udsættes 13 millioner europæiske lønmodtagere årligt for mobning, chikanerier og forskellige former for psykisk vold på arbejdspladsen. Det foruroligende høje tal får forskerne bag rapporten til at anbefale mere forskning og flere handlingsplaner for at undgå, at det underbelyste problem eskalerer yderligere.

Finland er det europæiske land, der kan fremvise flest mobbeofre. 15 procent af finske lønmodtagere har været udsat for mobning af en eller anden art på arbejdspladsen. Finland er skarpt forfulgt af Holland og England, hvor 14 procent af lønmodtagerne har oplevet, at de er blevet mobbet af enten en kollega eller en overordnet. I Danmark har otte procent af lønmodtagerne ifølge Dublin-instituttet været udsat for mobning, mens gennemsnittet i EU er ni procent.

Ifølge Danmarks førende forsker i mobning, arbejdspsykolog, ph.d. Eva Gemzøe Mikkelsen fra Bedriftssundhedstjenesten i Horsens lyder tallene i Dublin-instituttets rapport meget høje.

citationstegnDer er milliarder at spare på sygefraværskontoen, og pengene er bedre givet ud på forskning og præventivt arbejde. Eva Gemzøe Mikkelsen, arbejdspsykolog ved BST i Horsens

»Danske undersøgelser viser typisk, at mellem en og to procent har været udsat for systematisk og ødelæggende mobning. Jeg tvivler på, at otte procent af voksne danskere har været udsat for alvorlig mobning. Men hvis de otte procent for Danmark refererer til, hvor mange der ugentligt udsættes for mindst én negativ handling på deres arbejdsplads, så passer tallet bedre,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Opmærksomheden varierer

Det er første gang nogensinde, at forskere på tværs af EU-landene sammenligner undersøgelser om mobning og psykisk og fysisk vold på arbejdspladsen, og forskerne understreger da også, at der er store nationale forskelle i opmærksomheden omkring og anerkendelsen af problemerne.

Det kan også være forklaringen på, at lande som Portugal, Grækenland og Italien har bundrekord i mobning. I det sydlige Europa er der nemlig kun lidt fokus på problemstillingen.

Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen er det mobning, når en medarbejder systematisk og over længere tid udsættes for nedværdigende eller sårende behandling på arbejdspladsen. For eksempel ved at man uberettiget får frataget arbejdsopgaver eller ansvarsområder, at nogen tilbageholder information, som er vigtig for ens arbejde, eller ved at der spredes rygter om en. Mobning er også udstødning fra det sociale fællesskab og konsekvent ignorering af ens meninger og vurderinger. Sårende drillerier og overfusninger hører ligeledes ofte med i billedet af mobning.  

Bestemte forhold øger ifølge Dublin-instituttet risikoen for at blive udsat for mobning og chikane:

  • Arbejdspladser med skæv kønsfordeling. Især på arbejdspladser med mange mænd og få kvinder forekommer der mobning.
  • Store magtforskelle mellem medarbejderne.  Jo mere hierarki og jo mere status, der er knyttet til bestemte funktioner på arbejdspladsen eller i organisationen, jo mere tilbøjelige er medarbejderne til at mobbe nedad. 
  • Job-usikkerhed. Konkurrence, opskruet tempo og stress øger arbejdspresset og dermed også risikoen for at mobbe.
  • Arbejdspladser med stor kundekontakt. Efterhånden som der lægges større vægt på kundetilfredshed og »kunden har altid ret«, er flere lønmodtagere udsat for forfølgelse og ondsindede drillerier fra kunderne.

Rapporten viser også, at omstruktureringer, indførelse af ny teknologi og ejerskifte gør medarbejdere mere utrygge og skaber et stresset arbejdsmiljø, hvor der mobbes mere end i perioder med stabilitet.   

Kedsomhed får også skylden for, at mange medarbejdere mobber. Manglen på faglige udfordringer i jobbet får nogle til at mobbe kollegerne af ren og skær kedsomhed, mener nogle forskere. Monotont arbejde eller mangel på indflydelse på ens arbejdsliv fremmer mobning, viser rapporten.  

Dublin-instituttet har også undersøgt, i hvilke brancher fysisk vold forekommer mest, og i hvilke brancher psykisk vold og mobning optræder hyppigst. Arbejder man inden for landbrug og fiskeri, har man mindst risiko for at blive udsat for drillerier fra kollegerne, mens det værste sted at være ansat er den offentlige administration, viser studiet. I alle EU-lande er der større risiko for at blive mobbet i den offentlige sektor end i den private sektor.

Mange års mareridt

I gennemsnit er arbejdstagerne ofre for mobning igennem mere end 12 måneder. En irsk undersøgelse om mobning viser, at mobbemareridtet i gennemsnit varer 3,4 år. Og i Finland viser en undersøgelse, at 30 procent af ofrene var udsat for mobning i fem år eller længere. 

Lang tids mobning ødelægger i mange tilfælde både fysisk og psykisk helbred hos offeret. Ifølge Dublin-instituttet er der en overhængende fare for, at den ramte oplever:

  • anspændthed,
  • depression,
  • psykosomatiske sygdomme,
  • aggressioner,
  • angst og mistro,
  • mister koncentrationsevne og analyseevne,
  • isolation og ensomhed,
  • traumatiserende stress.

Konsekvenserne af den langvarige mobning er – udover at den enkelte bliver psykisk nedbrudt og livskvaliteten forringes – også langtidssygemeldinger, der ofte ender i arbejdsløshed og førtidspension. På europæisk plan koster mobningen direkte og indirekte milliarder af euro hvert år, men Dublin-instituttet sætter ikke præcise tal på.

Det gør en nyere HK-undersøgelse af danske forhold til gengæld. Baseret på bare én procent mobningsramte i arbejdsstyrken har HK regnet sig frem til en årlig udgift for det offentlige på 3,7 milliarder kroner.    

Endelig viser en irsk undersøgelse, at mobningen har betydet så store psykiske problemer i form af stress og depressioner, at hvert femte irske mobbeoffer har måttet igennem en medicinsk behandling for at komme sig.

Mindre risiko for vold

Sammenligner man udbredelsen af fysisk vold, sexchikane og mobning på arbejdspladsen, så er tendensen i EU-landene klar. Antallet af lønmodtagere, der udsættes for vold og overfald på arbejdspladsen, er halveret fra fire til to procent fra 1995 til 2000. Det svarer til, at tre millioner lønmodtagere i EU udsættes for vold på deres arbejdsplads inden for et år. Politibetjente, sygeplejersker, socialarbejdere, taxachauffører og folkeskolelærere hører til dem, der risikerer øretæver og overfald på jobbet.

Andre tre millioner lønmodtagere, hvoraf det store flertal er kvinder, udsættes hvert år for sexchikane på jobbet, mens antallet af mobbede lønmodtagere er vokset fra otte til ni procent. Det svarer til, at over 13 millioner europæiske lønmodtager årligt mobbes, mens de udfører deres arbejde.

De alarmerende høje tal får de tre forfattere til at opfordre arbejdsmarkedets parter, virksomhedsledere og politikere til at tage problemerne langt mere alvorligt fremover.

»I en stadig mere global økonomi med stigende konkurrence om markedsandele vokser presset på lønmodtagere. Arbejdsrelateret stress er vokset dramatisk i de seneste år og er nået et omfang, så arbejdere inden for alle sektorer og industrier er ramt. Vold kan være en vigtig årsag til stress, men det kan også være resultatet af et stresset arbejdsmiljø,« fremhæver forfatterne.
Når det er psykologisk vold og mobning snarere end fysisk vold, der udgør den største fare for de fleste lønmodtagere i Europa, mener forfatterne også, at det er på høje tid, at man fra det offentliges side anerkender mobning og afsætter penge til både forskning, præventivt arbejde og pilotprojekter i forskellige virksomheder og brancher. 

Også Eva Gemzøe Mikkelsen peger på, at omfanget af mobning på arbejdspladsen betyder unødvendigt høje tab i form af højt sygefravær og lav produktivitet.

»Der er milliarder at spare på sygefraværskontoen, og pengene er bedre givet ud på forskning og præventivt arbejde. Også herhjemme mangler vi en stor gennemgribende undersøgelse af mobbe-problemernes omfang,« fastslår hun.