Euro-afstemning kan være lige om hjørnet

Af | @GitteRedder

Meget tyder på, at danskerne i 2009 skal tage stilling til, om euroen skal erstatte kronen. Euro-høring på Christiansborg i slutningen af januar 2009 kan give statsminister Anders Fogh Rasmussen platformen til at holde folkeafstemning om euroen allerede i foråret. Alternativt kan den holdes først på efteråret, vurderer eksperter.

EU Gisningerne om, hvornår danskerne skal stemme om euroen, vokser dag for dag på Christiansborg. Tager statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hele Danmark på sengen og udskriver folkeafstemning, der skal holdes allerede i februar eller marts? Pønser Fogh på at slå flere fluer med et smæk og holde folkeafstemning samtidig med valget til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni? Eller udskyder han folkeafstemningen om euroen til 2010 for ikke at træde kommunalpolitikere og borgmestre over tæerne, når de skal føre kommunal valgkamp i efteråret?

Lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Derek Beach mener, det begynder at lugte af en afstemning i 2009.

»Jeg tror mest på en afstemning i 2009 og mindre på, at statsministeren skubber afstemningen til 2010. Det er helt klart den vej, vinden blæser,« siger Derek Beach, der forsker i danske folkeafstemninger om EU-spørgsmål.

Også lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind vurderer, at danskerne meget snart skal tage stilling til, om de vil have kroner eller euro på kontoen. Når det er en del af regeringsgrundlaget, at der skal stemmes om euroen inden næste folketingsvalg, der kommer senest i november 2011, har Fogh ikke megen tid at løbe på, anfører hun.

»Det vil ikke være klogt at vente med en folkeafstemning om forbeholdene til 2010. Så kommer folkeafstemningen for tæt på næste folketingsvalg, og oppositionen begynder at spekulere i, at den nemmere kan vinde et valg, hvis regeringen står svækket efter et nederlag ved en folkeafstemning,« siger Marlene Wind og henviser til, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) tabte en euro-afstemning i 2000 og derefter mistede regeringsmagten året efter.

Krise kan give ja

Allerede i slutningen af januar får Anders Fogh Rasmussen en anledning til at udskrive folkeafstemning. Her holdes en høring om euroen, hvor eksperter vil komme med bud på fordele og ulemper ved en dansk tilslutning til euroen. Bortset fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten er alle partier inklusive SF med til høringen. Og for Fogh er det et scoop, at SF, der traditionelt er modstander af den fælles EU-valuta, nu siger ja til en bred euro-debat.

Hvis ledigheden er vokset, og den globale finanskrise skaber dystre udsigter for dansk økonomi, kan Fogh bruge høringen som afsæt, for i løbet af februar, at udskrive folkeafstemning om euroen til afholdelse i februar eller marts.

»Vi er midt i en økonomisk krise, hvor der er en række synlige fordele ved at sige ja til euroen, blandt andet en lavere rente, og de fordele vil man skele til i økonomisk trange tider,« siger lektor Derek Beach.

Men han understreger, at nej-siden også har stærke argumenter i en økonomisk krise og vil kunne appellere til, at danskerne skal beholde den gamle trygge krone i stedet for at kaste sig ud i et ukendt projekt.

»Der vil være en reel risiko for, at danskerne stemmer nej, og hvordan vil det internationale marked reagere, hvis der stadigvæk er en økonomisk krise i foråret? Man kan forestille sig et yderligere pres på kronen, og derfor skal Fogh være meget sikker på, at han kan hive et ja hjem. Ellers er det galimatias,« advarer Derek Beach.

EU-ekspert fra Københavns Universitet Marlene Wind mener også, der kan være flere gode grunde til, at Anders Fogh Rasmussen spekulerer i en hurtig folkeafstemning i februar eller marts. Dels for at skabe ro i en international finanskrise, der truer med at trække små valutaer ned. Dels for at fuldende sine syv år som dansk statsminister med et ja til euroen.

I foråret skal NATO vælge ny generalsekretær, og Anders Fogh Rasmussen regnes for en af favoritterne til den internationale toppost. At haste en euro-afstemning igennem på grund af personlige ambitioner vil være helt illegitimt for statsministeren, mener Marlene Wind. Men omvendt taler meget for, at statsministeren kan bruge høringen i Folketinget som afsæt til at udskrive en hurtig folkeafstemning om både euroen og det danske forbehold for fælles forsvarspolitik.

»Det vil se pænt ud at få Danmark ind i kernen af europæisk forsvarspolitik, og NATO og EU’s forsvarspolitik bliver tænkt mere og mere sammen. Derfor ville det styrke Foghs kandidatur til NATO-posten at komme af med både forsvarsforbeholdet og kronen,« siger Marlene Wind.

Senest til september

Hun vurderer dog, at en folkeafstemning i det tidlige efterår er det mest realistiske. Fogh kan eksempelvis udskrive en folkeafstemning i august til afholdelse i september. Så vil statsministeren ifølge Marlene Wind få overstået folkeafstemningen i god tid, inden valgkampen til kommune- og regionsvalget den 17. november for alvor sætter ind. Dermed træder han ikke kommunalpolitikere og sit eget stærke, lokale bagland over tæerne.

EU-forskerne Marlene Wind og Derek Beach udelukker begge, at danskerne skal stemme om euroen senere end i september. Så vil afstemningen i stedet blive udskudt til 2010. Det skyldes, at det vil være politisk uklogt at blande en så vigtig folkeafstemning sammen med et kommunalvalg, ligesom statsministeren vil tirre kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater, ved ikke at give dem plads.

Kun et par uger efter kommunalvalget skal Danmark også være vært for FN’s klimatopmøde, og det vil tappe hele det politiske system for kræfter i månederne op til. Endelig ville et eventuelt nej til euroen i oktober eller november kaste Danmark ud i en politisk krise, som vi ville stå midt i, når hele verden kom på besøg.

Udover de hjemlige forhold skal Anders Fogh Rasmussen også kigge vest på til Irland, hvor irerne i løbet af 2009 igen skal stemme om Lissabon-traktaten. Derek Beach vurderer, at irerne skal til stemmeurnerne i sensommeren eller det tidlige efterår, og den danske statsminister vil næppe lægge en dansk afstemning klos op ad en irsk.

»Vi kommer for tæt på Irland, hvis de skal stemme i efteråret. Et irsk nej kan have afsmittende effekt på en dansk afstemning – og omvendt,« fastslår Derek Beach.

Han peger på, Anders Fogh Rasmussen også kan vælge at slå en euro-afstemning sammen med valget til Europa-Parlamentet den 7. juni. Men der vil være et element af gambling over det fra Foghs side:

»Hvis det hele slås sammen, kan det blive en diskussion for eller imod mere integration i EU. Og det vil være rigtig godt for Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU, fordi diskussionen kommer ind på deres hjemmebane, og dermed vil de forøge chancerne for et godt valg,« siger Derek Beach.

Marlene Wind tror ikke, at statsministeren vil bede danskerne om at tage stilling til euroen, når de alligevel skal stemme til Europa-Parlamentet.

»Det ville være at genere kandidaterne til Europa-Parlamentet alt for meget. Det hele ville komme til at handle om for eller imod EU, og kandidaterne skal altså have mulighed for at præsentere over for vælgerne, hvad de vil med Europa. Hvis Fogh hugger dagsordenen fra dem, vil det blive betragtet som arrogant,« siger Marlene Wind.