PÅ DEN SORTE LISTE

EU vil straffe firmaer med rod i arbejdsmiljøet

Af

Virksomheder, der dumper lønnen eller har dårlige arbejdsvilkår, kan fremover blive udelukket fra offentlige kontrakter. En ny EU-lovgivning er på vej, som gør det lettere at straffe virksomheder, der overtræder loven eller udbudskravene.

Firmaer med dårligt arbejdsmiljø kan fremover udelukkes fra at byde på kontrakter fra det offentlige.  

Firmaer med dårligt arbejdsmiljø kan fremover udelukkes fra at byde på kontrakter fra det offentlige.  

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Fremover bliver det lettere at skride ind over for virksomheder, der spekulerer i dårlige vilkår for de ansatte.

Et nyt EU-direktiv, som træder i kraft i 2016, gør det muligt for det offentlige at blackliste firmaer på baggrund af dårligt arbejdsmiljø eller løndumping.

I dag kan det være vanskeligt for det offentlige at afvise dem fra at byde på opgaver. Virksomhederne kan efterfølgende klage, og det offentlige risikerer erstatningssag for ulovlig udelukkelse. Kun når virksomheden er dømt for noget strafbart, skylder det offentlige penge eller begår alvorlige fejl, kan virksomheden lægges på is.

Det offentlige skal bruge mulighederne for sanktioner. Det vil løse nogle af de udfordringer, som vi har med løndumping. Benny Engelbrecht, erhvervsordfører (S)

Allerede inden folketingsvalget arbejder regeringen på at skrive direktivet ind i den danske udbudslov. Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht kalder direktivet en dansk sejr i EU og et godt rødt fingeraftryk.

»Det offentlige skal bruge mulighederne for sanktioner. Det vil løse nogle af de udfordringer, som vi har med løndumping. Direktivet er godt og understøtter det, vi gerne vil fra dansk side. Det skal implementeres hurtigst muligt,« mener han.

Allerede nu kan det være en omfattende opgave for det offentlige at afholde EU-udbud. Venstre mener ikke, at der er behov for endnu et direktiv at forholde sig til.

»Reglerne bliver ikke håndhævet ved at skrive dem ind i endnu et dokument,« siger partiets erhvervsordfører Kim Andersen.

Ingen automat-udelukkelse

Selvom det fremover bliver lettere at udelukke virksomheder, må det offentlige ikke bruge en automatpilot til udelukkelse og for eksempel slå op i Arbejdstilsynets Smileydatabase og fravælge virksomheder med rød smiley. Det forklarer Grith Ølykke, ekspert i udbudsret fra CBS.

»Som ordregivende myndighed skal man vurdere virksomheder fra udbud til udbud. En virksomhed kan godt få en rød smiley, som ikke spiller ind på den opgave, der skal udføres,« fortæller hun.

Ifølge Grith Ølykke lægger direktivet op til, at det offentlige kan udelukke, hvis en virksomhed udfører løndumping eller har dårlige arbejdsvilkår. Men det offentlige skal ikke nødvendigvis gøre det.

En virksomhed kan efter det nye direktiv dømmes ude i hele tre år, men kan dog rense sig selv, hvis virksomheden kan dokumentere, at problematiske forhold er rettet op.

Socialdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener, at det offentlige skal bruge mulighederne for at frasortere spegede virksomheder til opgaver.

Opret et synderegister med uegnede virksomheder

Det nytter dog ikke, at det offentlige kan slå ned på virksomheder, der udfører løndumping eller ser stort på arbejdsmiljøet, hvis man ikke ved, hvem de er. Regeringen pønser derfor på at gøre det muligt at finde frem til problemvirksomhederne.

»Det skal være lettere at finde ud af, om en virksomhed bryder reglerne. Lovgivningen vil have en forebyggende effekt,« mener Benny Engelbrecht (S), som forklarer, at alle virksomheder skal have vasket tavlen ren, når den nye lovgivning træder i kraft.

Hvis virksomheder overtræder arbejdsmiljøloven og bliver dømt for det, er det fint, at de havner i et register. Jørgen Arbo Bæhr (EL), arbejdsmiljøordfører

Enhedslisten og Dansk Folkeparti ser gerne, at virksomheder havner i et egentligt synderegister, hvis de udfører løndumping eller i stor stil bryder arbejdsmiljølovgivningen. Det offentlige skal kunne slå op i registret, når de skal have udført kontrakter og se, hvilke virksomheder man ikke skal handle med.

»Hvis virksomheder overtræder arbejdsmiljøloven og bliver dømt for det, er det fint, at de havner i et register,« mener arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo Bæhr (EL). Han forestiller sig, at virksomheder bliver straffet med to til fem års karantæne fra offentlige opgaver, hvis de bryder loven.

Dansk Folkeparti ser også gerne skrappere krav.

»Hvis virksomheder opfører sig dårligt, har vi ikke noget imod, at de bliver registreret,« siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF). Han frygter dog, at kreative forretningsfolk blot laver nye selskaber for at gemme sig fra de kontrollerende blikke.