EU vil pille ved skatten

Af
Illustration: Mai-Britt Amsler

Selskabsskat er ikke længere en hellig ko, som EU blander sig langt udenom. Det viser et fortroligt dokument fra EU-kommissionen, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af. Europa-parlamentarikere fra både Socialdemokraterne og de liberale slår bak efter, at de har fået indsigt i kommissionens planer.

EUROPASKAT Indkrævning af skatter har hidtil været et anliggende for staten og de danske kommuner.

Men i et internt dokument, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af, udtrykker EU-kommissionen ønsker om at inddrage skatte- og moms-politikken i fremtidens EU-samarbejde.

Først og fremmest er det selskabsskat, der er kommet i EU-kommissionens sorte gryde. Her simrer netop nu en sammenkogt ret af forskellige initiativer til oprustning af det indre marked.

At skat nu bringes på banen i det interne kommissions-dokument er opsigtsvækkende, vurderer professor ved Institut for Internationalt Center for Business og Politik på Handelshøjskolen i København (CBS), Ove Kaj ­Pe­dersen.

»Diskussionen om, at de nationale skattesystemers forskellighed skaber hindringer for det indre marked, er ikke ny. Men det har i årevis været fremført, at skattepolitik er et klart nationalt anliggende. Så når kommissionen tager det op her, er det voveligt og ambitiøst,« vurderer han.

Teksten, der i sin endelige form præsenteres på et møde mellem EU’s kommissærer 7. oktober, indeholder ingen krystalklare forslag til, hvordan selskabsskatten skal inddrages i det europæiske samarbejde. Men det står klart, at der som minimum er tale om en ensretning af reglerne for selskabsbeskatning – hvilket tilhængere tidligere har fremført som første skridt på vejen mod en egentlig fælles skattesats for alle virksomheder i EU.

Dermed risikerer lande som Bulgarien og Cypern – med selskabsskatter på 10 procent – at skulle mødes på halvvejen med Belgien, Frankrig og Malta, som alle har virksomhedsskatter på det tredobbelte – knap 35 procent. Danmark ligger med en selskabsskat på 25 procent lige over gennemsnittet – på en 14. plads – i de 27 EU-lande. Men i en tid med store statsunderskud hos især flere sydeuropæiske lande vil en gennemsnitlig europæisk selskabsskat givetvis udløse heftige kampe i EU.

Ensretning af reglerne

Kommissionen oplever nemlig dybest set skat som en bureaukratisk forhindring for vækst, når 27 lande alle har forskellige skattesystemer inden for EU’s indre markedsplads.

»Skatteforhindringer kan gøre det svært for virksomheder at agere optimalt i ét fælles marked. Eksistensen af 27 forskellige skattesystemer kan i vid udstrækning hindre grænseoverskridende, kommerciel aktivitet, da det skaber markedsforvridning, og det er meget administrativt komplekst at håndtere,« står der i dokumentet, der efterfølgende foreslår:

»Hvor utilstrækkelig koordinering af nationale, suveræne skattesystemer skaber afgørende interne barrierer på markedet, skal disse adresseres gennem en koordinering af nationale skattepolitikker Kommissionen vil tage skridt til at forbedre koordinationen af nationale skattelovgivninger, især ved at foreslå et direktiv, der introducerer en fælles styrket selskabsskattebase.«

Mere detaljeret end det bliver forslaget ikke i det fortrolige dokument. Og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard vurderer, at de kortfattede forslag i dokumentet hver især vil blive fulgt op af uddybende direktivforslag på mindst 25 sider.

Det er altså overskrifter, som EU-kommissionen her lægger frem til behandling hos både ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-kommissionen.

Bag overskriften om en ’fælles, styrket selskabsskattebase’ gemmer sig i virkeligheden et forslag af ældre dato, som var oppe at vende på et topmøde blandt regeringslederne allerede for fem år siden. Men hidtil har ideen ikke været at røre ved de enkelte landes ret til selv at bestemme den procentsats, virksomhederne betaler i skat.

Det er derimod måden, overskuddet fastsættes på, som EU-kommissionen vil harmonisere, vurderer professor i økonomi fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, Jesper Jespersen:

»Det kan være et forsøg på at gøre det grundlag, man beregner overskud på, mere ensartet. For eksempel har nogle lande fradrag på sygeforsikringer, mens andre ikke har. De forskelle kan medføre forvridninger i forhold til konkurrencen på et europæisk marked, og jeg tolker det, som om man gerne vil gøre den del mere ensartet,« siger Jesper Jespersen.

Parlamentarikere slår bak

Jesper Jespersen finder det ikke underligt, at EU-kommissionen nu – i forbindelse med en oprustning af det Indre Marked – lancerer tanker om øget koordinering af skat og moms.

»Det er meget naivt at tro, at skat er en hellig ko i EU. Alt i EU er et spørgsmål om at fjerne barrierer for den frie bevægelighed og konkurrence, og det er et spørgsmål om at finde et fornuftigt tempo for harmoniseringen,« siger Jesper Jespersen.

For garvede medlemmer af Europa-Parlamentet er overskrifterne om ’koordinering af nationale skattepolitikker’ og ’et fundamentalt gennemsyn af momssystemet’ dog rigeligt til at få dem op af stolene. Det danske medlem af Socialdemokraterne Christel Schaldemose afviser helt tankerne i kommissionens papir.

»Jeg bliver bekymret, og de røde advarselslamper blinkede, da jeg læste det. Jeg tænker: Stop, stop, stop,« siger Christel Schaldemose (S) og tilføjer:

»Hvis det kun var spørgsmål om minimumskat til erhvervslivet, ville jeg være mægtig glad. Men jeg læser meget mere i det. Man er ved at tage elefantskridt på det indre marked.«

Skat er ikke for EU

Irske Brian Crowley fra det regeringsbærende parti Fianna Fail, som i Europa-Parlamentet sidder i den liberale gruppe med danske Venstre, repræsenterer et land med den tredje laveste selskabsskat i EU på 12,5 procent. Hans konklusion er klar:

»Det her kommer ikke til at ske. Det ville kræve en ændring af traktaten, og det ville i nogle lande, inklusiv Irland, kræve en folkeafstemning, og derfor kommer det ikke til at ske,« siger Brian Crowley.

Brian Crowley lægger ikke skjul på, at EU-kommissionen vil møde massiv, folkelig modstand i Irland, hvis man vil ind at pille ved den nationale suverænitet på skatteområdet.

»Vi har lige haft to afstemninger om Lissabon-traktaten. Og blandt flere årsager til, at den i anden omgang blev stemt hjem, var, at der var en sikkerhed for, at EU ikke ville blande sig i skattespørgsmål,« siger Brian Crowley og tilføjer:

»Skal vi være helt ærlige, vil de fleste mennesker ikke betale skat. Men trods dette kan man godt forstå, at den skat, man betaler på nationalt niveau, går til sundhed, uddannelse og infrastruktur på nationalt niveau. Men folk har nok ikke den samme tro på, at de penge, der sendes til Bruxelles, vil gå lige så effektivt tilbage til dem selv igen.«

I dag er det alene de enkelte nationer i EU, der inddriver skat. Men hvert land bidrager med et betydeligt beløb årligt til at finansiere omfordeling af euro mellem EU-landene, der går til blandt andet landbrugsstøtte, egnsudvikling og forskningsprojekter. Næste år sender Danmark godt 20 milliarder kroner ned til den fælles kasse i Bruxelles.

For Christel Schaldemose er det dog ikke frygten for, at EU skal inddrive skat, der er mest nærliggende. Men hele tanken om at lade EU øve indflydelse på, hvilket niveau skatten og momsen skal ligge på, er problematisk.

»Jeg har normalt ja-hatten på i forhold til EU. Men hvis man fjerner det, som man her kalder skatteforhindringer for borgerne, så vil vi ødelægge mulighederne for, at vi kan blive ved med at indrette vores velfærdssamfund, som vi vil. Skat er jo indtægt for staten,« siger hun og uddyber:

»Det bliver mere og mere ensartet på tværs af Europa, og det skader den unikke nordiske model, der har vist, at man trods høj skat kan være konkurrencedygtig. Harmonisering på det her område er ikke for det gode for Danmark. Vi har en lang række koordineringer af moms i EU, men man taler normalt ikke om at harmonisere niveauet for moms i landene,« siger Christel Schaldemose.

Den brudte kærlighedsaffære

Dokumentet fra EU-kommissionen tager sit udgangspunkt i EU’s Indre Marked, som – i forbindelse med fejringen af 20-året for det indre marked i 2012 – skal udvides og udvikles med øget harmonisering i årene frem mod 2020. Trods det kommende jubilæum ved EU-kommissionen dog godt, at øget harmonisering i EU ikke lige er europæernes drømmescenario efter, at flere lande ved folkeafstemninger stemte nej til EU’s såkaldte forfatnings­traktat.

»Selv om det indre marked er mere nødvendigt end nogensinde, er det også mere upopulært end nogensinde,« ­skriver kommissionen selverkendende og tilføjer:

»Denne afbrudte kærlighedsaffære kan forklares med de forhindringer, som europæerne stadig møder i det indre marked, såvel som frygt for, at det kan underminere sociale systemer og velfærd.«

Spørger man professor Peter Nedergaard, er det netop nu – i forlængelse af en politisk krisebevidsthed – man skal handle og få de sidste knaster i det indre marked filet af.

»Det er enormt vigtigt, at vi får det indre marked til at fungere optimalt, hvis vi vil have vækst og dermed øge beskæftigelsen i Europa. Derfor er det godt med det her forslag, der er en pakke, som kan forbedre det indre marked,« siger han og påpeger, at tiltag vedrørende skat og moms skal vedtages enstemmigt af de 27 medlemslande.

Professor ved CBS Ove Kaj Pedersen vurderer, at forslagene i dokumentet er en videreførelse af tidligere tanker om at indføre EU-skatter. Men EU-kommissionen ved udmærket godt, at det er ideer, som vil skabe modstand hos EU-landenes regeringer, og derfor skal tankerne om skat introduceres forsigtigt, vurderer han.

»Det er en typisk kommissionsproces: Man sætter udviklingsarbejde i gang, der ganske givet over lang tid vil udmønte sig i noget, der er lidt mere, end det er i dag.«

Reelt giver Ove Kaj Pedersen dog også papiret dødsstødet på den korte bane:

»Det kommer ikke i stort omfang til at føre en harmonisering af skattesystemerne med sig, fordi skattepolitikken traditionelt har været fremført som nationalt område. Kun Frankrig har ønsket det ind under EU. Danmark og England har kæmpet hårdt imod,« siger han.

Hvordan det endelige forslag kommer til at se ud, vides først 7. oktober, hvor EU-kommissionens ansvarlige kommissær, Michel Barnier, fremlægger udkastet for kommissionens øvrige medlemmer, der skal godkende eller forkaste forslaget.

Ifølge Michel Barnier vil forslaget indeholde 60 konkrete punkter til politisk at – i hans øjne – styrke det indre marked.