EU tvinger staten til lavere skat

Af Iver Houmark Andersen

I strid med EU-reglerne har staten i årevis opkrævet for meget skat hos danskere med arbejde i udlandet. Nu lægger regeringen sig fladt ned og det betyder, at tusindvis af sygeplejersker, håndværkere og andre slipper billigere i skat. Venstre hilser regeringens nye politik velkommen, mens EU-modstandere raser.

Foto: Foto: Colourbox

SKATTELETTELSE Tusindvis af danskere slipper nu billigere i skat. Det sker, efter at EU skrider ind over for den måde, som staten i årevis har praktiseret personfradraget for de mange danskere, der arbejder en del af året i udlandet.

Blandt andre sygeplejersker og håndværkere kan nu se frem til et fuldt personfradrag, og det kan betyde op til omkring 7.600 kroner mere udbetalt årligt.

Tidligere er danske skatteydere, der arbejdede en del af året i et af de nordiske lande, Tyskland eller Holland ellers blevet spist af med et personfradrag, der blev reduceret med den andel løn, der blev tjent i udlandet. Det vil sige, at hvis halvdelen af lønnen blev tjent i Norge, så fik man kun halvt personfradrag. Den nye praksis vil også belønne pensionister, der får en del af deres pensionspenge fra visse lande.

Men det lavere personfradrag til danskere med arbejde i nabolande er ifølge EU-Kommissionen en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed. Kommissionen mener, at danskere med arbejde i udlandet bliver stillet ringere, end dem der bliver hjemme. Og på den baggrund har Kommissionen i over et år lagt pres på den danske regering for at ændre sin skattepolitik.

Sagen var, indtil Ugebrevet A4 afdækkede den i oktober, ukendt for offentligheden. Nu vælger regeringen at rette ind efter EU’s regler. Det oplyser skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i et svar til Folketingets Europaudvalg.

Det har ikke været muligt at få en uddybning af svaret fra ministeren. Men han skriver, at i betragtning af de EU-domme, der er afsagt på området, »må det imidlertid erkendes, at de danske regler for beregning af personfradrag skal ændres.«  

Eksperter: Få årsopgørelsen genoptaget

Den nye politik for personfradrag bør få borgere, der har arbejdet i et af de nordiske lande eller et EU-land til at tjekke deres årsopgørelser. Det anbefaler skatterådgiver Jonas Madsen fra revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG’s EU-Skattecenter i Amsterdam.

»Jeg vil råde danskere, der har arbejdet i udlandet til at tjekke deres årsopgørelser. Hvis de ikke har fået det fulde personfradrag, kan de henvende sig i deres skattecenter og bede om at få genoptaget deres årsopgørelser for de seneste tre indkomstår 2010, 2011 og 2012,« siger Jonas Madsen.

Skatteministeriet oplyser, at man regner med i næste uge at udsende et såkaldt styresignal i høring hos forskellige organisationer. Et styresignal vil være et cirkulære til landets skattecentre om, hvad de skal gøre, når borgere henvender sig for at få deres fulde personfradrag.

Hvornår folk med arbejde i udlandet kan få det fulde personfradrag, og om de kan få det bagudrettet, kan Skatteministeriet ikke svare på nu.

Borgerne med krav på fuldt personfradrag vil sandsynligvis kunne få penge tilbage for tidligere indkomstår. Det vurderer ekspert i skattejura og lektor ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen.

»Jeg vil da tro, at styresignalet også kommer til at handle om betingelserne for at få genoptaget årsopgørelser,« siger Anders Nørgaard Laursen.

Alt afhængig af indkomst kan danskere efter arbejde i udlandet gå hen og få sig en pæn, uventet gave fra SKAT. Alt i alt kan tre år uden fuldt personfradrag – under visse forudsætninger - udløse en ekstra indtægt på op til tre gange cirka 7.600 kroner. Altså omkring 22.800 kroner.

Ugebrevet A4 har uden held bedt Skatteministeriet komme med et skøn over, hvor mange danskere, der nu kan få en skattelettelse. Men der er efter alt at dømme tale om tusindvis af mennesker. Det kan man regne ud ved bare at kigge på Norge, hvor mange danske håndværkere og sygeplejersker arbejder. Alene i 2012 var 16.400 danskere på arbejde i Norge ifølge tal fra Statistisk Centralbyrå – det norske svar på Danmarks Statistik.

EU skal ikke blande sig

Mens tusindvis af danskere nu kan glæde sig over en skattelettelse, er det ikke alle partier i Folketinget, som glæder sig over regeringens nye politik. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, er vred.

»Vi skal ikke lade vores skattepolitik diktere af EU. Mig bekendt ligger det fast i traktaterne, at skattepolitik er et nationalt anliggende. Alligevel oplever vi gang på gang, at EU blander sig, og det er bare ikke i orden,« siger Pia Adelsteen.

Hun hæfter sig ved, at EU-Kommissionen i sagen om personfradraget argumenterer med, at den danske praksis er en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed.

»Der er ikke rimeligt, at Kommissionen har så ekstrem en fortolkning af arbejdskraftens fri bevægelighed. Regeringen bør tage et opgør med det både ved henvendelser til Kommissionen og ved at tage det op på møder mellem ministrene,« siger Pia Adelsteen.

Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, mener ligesom Pia Adelsteen, at regeringen bør sætte foden ned i sagen om personfradrag.

»Det er helt forkert, at regeringen tilsyneladende har en strategi om at bøje nakken, hver gang EU presser på. Skattepolitikken skal bestemmes i København og ikke i Bruxelles. Hvis vi ikke har selvbestemmelse på skatteområdet, står vi med en meget stor trussel over for hele den danske måde at finansiere vores velfærd på,« siger Nikolaj Villumsen.

En helt anderledes reaktion på EU-sagen kommer fra formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen fra Venstre.

»Det er helt på sin plads, at regeringen nu lægger sig fladt ned og sørger for, at danskere med arbejde i udlandet får det fulde personfradrag. Det et vigtigt, at man bakker op om, at folk kan have lønindtægter i flere lande, for det er der store gevinster ved for både samfundet og den enkelte,« siger Eva Kjer Hansen.

Den ulovlige praksis med reducerede personfradrag har stået på i årevis. Men først sidste år blev EU opmærksom på problematikken og henvendte sig til regeringen. Efter en del drøftelser frem og tilbage mellem København og Bruxelles, og overskridelser af flere tidsfrister, har regeringen nu valgt at imødekomme en såkaldt åbningsskrivelse, der er sidste udkald før Danmark indklages for EU-retten.

Og det er ikke et sekund for tidligt, mener Eva Kjer Hansen.

»Det er noget værre smøl, når regeringen har været så lang tid om at svare i denne her sag. Det viser, hvor tøvende regeringen er,« siger Eva Kjer Hansen, og fortsætter:

»Den fri bevægelighed giver os nogle udfordringer. Ikke bare som her på skat, men også på adgangen til vores velfærdsydelser. Vi skal have taget en grundlæggende beslutning om, hvordan vi skal håndtere disse sager frem for bare at tage dem sag for sag. Regeringens tøvende holdning bidrager til at skabe skepsis over for EU,« siger Eva Kjer Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Holger K. Nielsen. Men i tirsdags i statsministerens spørgetime gav Helle Thorning-Schmidt (S) udtryk for, at regeringen vil tage EU’s sager mod Danmark vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed en af gangen. Regeringen mener, at der er for stor forskel på sager om for eksempel personfradrag, børnecheck, SU og dagpenge til, at man kan lægge en samlet strategi for håndtering af dem.