EU-solidaritet sat på prøve

Af Peder Munch Hansen

Den britiske regering vil have regionalpolitikken i EU tilbage til medlemslandene, så kun de fattigste lande får støtte fra EU. Kravet kommer på et tidspunkt, hvor konventet om EU’s fremtid diskuterer større solidaritet i EU, fuld beskæftigelse og social samhørighed.

Storbritannien er parat til det hidtil største angreb på grundpillen i EU’s forsøg på at skabe større lighed mellem fattige og rige dele af Europa. Med et nyt udspil om regionalpolitik lægger den britiske finansminister Gordon Brown op til, at EU skærer pengene til udviklingen af de fattige regioner i EU-landene – de såkaldte strukturfonde – ned fra 40 milliarder euro i år 2006 til blot 20 milliarder euro (cirka 150 milliarder kroner) i år 2007, når EU går i gang med en ny budgetperiode.

Det britiske udspil kommer samtidig med, at konventet om EU’s fremtid diskuterer både EU’s værdier og mål. Konventets ledelse er kommet med forslag til en forfatningstraktat for EU, hvor det hedder, at EU’s værdier bygger på tolerance, retfærdighed og solidaritet. Målet er blandt andet at fremme økonomisk og social samhørighed og skabe lige muligheder for alle.

Men solidaritet og økonomisk og social samhørighed kan EU glemme alt om, hvis man skærer hjælpen til fattige regioner væk, mener Maria Helene André, der har ansvaret for regionalpolitik i den europæiske faglige sammenslutning, EFS.

»Netop strukturfondene, som giver penge til de fattige regioner i EU, er afgørende for solidariteten i EU. De sætter kød på begrebet solidaritet, ja, det er faktisk de mest tydelige solidariske elementer i EU. Kan EU ikke længere være med til at udligne forskellene mellem de rige og fattige regioner, så er der ikke meget tilbage af solidariteten i EU,« siger Maria Helene André.

Det britiske forslag lægger op til, at de færre penge skal fordeles mellem de fattigste lande i EU. Dermed vil de nye medlemmer af EU få gavn af dem. Af de nuværende 15 EU-lande er kun Portugal og Grækenland så økonomisk svage, at de kommer med blandt de lande, der får støtte til egnsudvikling. Resten af landene må selv udvikle deres regioner, finder den britiske regering.

Kort afstand fra rig til fattig

Maria Helene André finder, at EU i stedet bør styrke solidariteten i EU ved fortsat at støtte svage regioner og ikke kun i de fattigste lande.

Tal fra Kommissionen viser da også, at der er store forskelle mellem rige og fattige regioner i de mest velstående lande i EU. I Dresden i Tyskland er velstanden kun det halve af, hvad den er i Bremen, der igen halter langt efter Hamborg. Hovedstaden i den fransktalende del af Belgien, Namur, har en velstand, der kun er den halve af Bruxelles. Og også i Storbritannien er forskellene store. Det indre London er det mest velstående område i Europa, mens Wales hører til de fattigere dele af fællesskabet.

Også ledigheden varierer vidt i de enkelte egne af EU-landene. Og netop ledigheden er noget af det, som konventet tager alvorligt. Konventet foreslår, at EU skal arbejde for fuld beskæftigelse.
Og netop strukturfondene støtter konkrete projekter, der skaffer ledige job.

»Derfor vil angreb på strukturfondene også svække EU’s arbejde med at skaffe fuld beskæftigelse,« siger Maria Helene André.

Bedre koordinering i EU

Når det britiske udspil vækker opmærksomhed, skyldes det, at den britiske regerings repræsentant i EU-konventet, tidligere Europaminister Peter Hain, gang på gang går imod dem, der kæmper for et mere socialt Europa og ikke kun et stærkt økonomisk samarbejde. Fløjene slås blandt andet om beskæftigelsespolitikken i EU, der hvert år både vedtager retningslinjer for den økonomiske politik og landenes beskæftigelsespolitik.

Selv om EU-landene er enige om, at retningslinjerne på de to områder skal koordineres bedre, taler det foreløbige udkast til en ny forfatningstraktat kun om koordineringen af den økonomiske politik.

En række af konventets medlemmer stiller derfor forslag om, at forfatningstraktaten omtaler retningslinjerne for beskæftigelsen på lige fod med de økonomiske.

Vicegeneralsekretær i EFS, Erik Carlslund, der sidder med i Konventet, finder det afgørende, at beskæftigelsespolitikken får samme placering som den økonomiske politik. Hvis det ikke sker, er det et tilbageskridt for solidariteten med de ledige.

»Hvis vi ikke får retningslinjerne for beskæftigelsen med i en forfatningstraktat på samme niveau som retningslinjerne for den økonomiske politik, så er det reelt et tilbageskridt i forhold til det, vi har i nuværende traktat, hvor retningslinjerne er ligeværdige,« siger Erik Carlslund.

En række af medlemmerne af Konventets sociale gruppe foreslår, at også socialpolitikken kommer med i den politik, som EU skal koordinere for at styrke solidariteten og den sociale samhørighed. Men Peter Hain har i konventet slået fast en gang for alle, at det bliver der ikke noget af. Han får støtte fra en række andre regeringers medlemmer af Konventet.

Mindsteløn

Flere medlemmer af konventet foreslår også, at EU for fremtiden kan blande sig i lønpolitik, så ingen får en urimeligt lav løn, og at en mindsteløn er en grundlæggende ret. Lønningerne i EU-landene er i dag meget forskellige, og når de nye lande kommer med, øges forskellene.

I Letland koster en arbejder i industrien således blot 2,42 euro i timen, hvilket svarer til cirka 18 kroner, mens en arbejder i Sverige koster 28,56 euro, viser tal fra Kommissionen. En dansker koster 27,10 euro – eller knap 200 kroner – i timen, når alle omkostninger er regnet med.

Forslag om, at EU blander sig i lønforholdene, møder dog så stor modstand, at det står klart, at det stadig bliver op til de enkelte lande og deres arbejdsmarkeder selv at løse de spørgsmål.

Konventet skal efter planen være færdig med et forslag til en forfatningstraktat i midten af juni, så det kan drøftes på topmødet i Grækenland. Formanden for Konventet, den tidligere franske præsident Valéry Gistard d’Estaing, sagde dog efter konventets møde i sidste uge, at arbejdet måske kunne trække ud.

»Og hvilken rolle spiller det, om arbejdet er færdigt i juni eller i september,« sagde Valéry Gistard d’Estaing.

I diplomatiske kredse i Bruxelles ventes det dog, at tidsplanen holdes, og at en egentlig konference blandt EU-landenes regeringer herefter kan begynde. Tyskland og ikke mindst Italien hører til de lande, der presser på for at få en ny forfatningstraktat færdig til december.

»Gistard d’Estaing, ønsker, at konventet fortsætter evigt,« siger en højtplaceret diplomat i Bruxelles og hentyder til, at opgaven i Konventet sikkert er den aldrende Gistard d’Estaings sidste større, politiske opgave.

Men en ny forfatningstraktat skal være på plads, inden de nye lande kommer med i det europæiske samarbejde næste forår, og valgene til Europa-Parlamentet og udpegningen til en ny Kommission går i gang få måneder senere, påpeger diplomaterne.