SYLTET

EU-smøl skader dansk vækst

Af | @LaerkeOeland

Forbedringen af arbejdsmiljøet er gået helt i stå i EU. Det presser danske virksomheder, der prioriterer arbejdsmiljøet, og skader konkurrenceevnen over for udlandet, lyder det fra både arbejdsgivere og fagforeninger.

Al ny europæisk lovgivning om arbejdsmiljø er gået i stå, fordi EU mangler en strategi på området. Nu er arbejdsmiljøstrategien udskudt igen. 

Al ny europæisk lovgivning om arbejdsmiljø er gået i stå, fordi EU mangler en strategi på området. Nu er arbejdsmiljøstrategien udskudt igen. 

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Hvert år dør omkring 168.000 EU-borgere af arbejdsulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme. Alligevel har forbedringen af arbejdsmiljøet stået på stand by i EU siden 2012.

Der udløb EU’s arbejdsmiljøstrategi. En ny strategi skulle have været vedtaget i sidste uge, men den er blevet udskudt endnu en gang. EU’s beskæftigelseskommissær, László Andor, lover nu at komme med et forslag til en ny arbejdsmiljøstrategi i juni.

Men det er ikke godt nok, lyder det fra Socialdemokraternes medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen.

»Det er noget af et virvar af meldinger, der kommer fra Kommissionen. Først udskydes planen, så kommer den alligevel til juni. Hvis det rent faktisk er sandt, så er det jo en god nyhed. Men før jeg er tilfreds, skal jeg se en strategi med konkrete måltal for forbedring af sikkerhed og sundheden på europæiske arbejdspladser,« siger han.

Ole Christensen er medlem af Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg, som blandt andet skal forbedre arbejdsmiljøet i EU. Men det arbejde er gået helt i stå.

»Siden 2012 har vi ikke kunnet lave ny lovgivning på arbejdsmiljøområdet, så vi har brug for en ny strategi, så vi kan komme i gang med at skabe bedre arbejdsforhold i Europa,« siger han.

Arbejdsmiljøstrategien kan være med til at minimere social dumping ved at skabe et ensartet niveau for arbejdsmiljø i EU. Lizette Risgaard, næstformand for LO

Herhjemme ser både fagbevægelsen og arbejdsgiverne frem til, at der kommer en ny arbejdsmiljøstrategi. For den har en stor betydning for arbejdsmiljøet i Danmark, mener LO’s næstformand, Lizette Risgaard.

»Hvis ikke vi har ens spilleregler, kan virksomhederne konkurrere på dårligt arbejdsmiljø. Derfor kan arbejdsmiljøstrategien være med til at minimere social dumping ved at skabe et ensartet niveau for arbejdsmiljø i EU,« siger hun.

I Dansk Arbejdsgiverforening ser de også arbejdsmiljøstrategien som afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere på lige fod med virksomheder fra de andre EU-lande, fortæller chefkonsulent Christina Sode Haslund.

»Med arbejdsmiljøstrategien får man fokus på at få løftet niveauet i de lande, der ikke har det samme niveau som Danmark. Og det får selvfølgelig betydning for, at man konkurrerer på de samme vilkår,« siger hun.

Konkurrence på ulige vilkår

Når danske virksomheder investerer i sikkerhedsudstyr og udluftningsanlæg, og deres konkurrenter fra de andre EU-lande ikke gør det, giver det en ulige konkurrence, fordi det er med til at fordyre produkterne.

Det forklarer Jani Lykke Methmann, der er direktør for DS Håndværk & Industri, som er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder i metalindustrien.

»Vores medlemsvirksomheder synes, arbejdsmiljøet er vigtigt. Men ude i verden er de oppe imod virksomheder med produkter, der er billigere, blandt andet fordi de ikke har arbejdsmiljøet inde på rygraden, som vi har i Danmark,« siger hun.

Når vi besøger kollegaer i udlandet, kan vi se, at de slet, slet ikke er på vores niveau. Bo Ulsøe, ejer af Blunico

Det oplever de hos Blunico i Horsens, der er underleverandør til fødevareindustrien og den farmaceutiske industri, fortæller ejer Bo Ulsøe.

»Det er blevet en naturlig del af den måde, vi producerer på, at vi drøfter arbejdsmiljø og sikkerhed. Men når vi besøger kollegaer i udlandet, kan vi se, at de slet, slet ikke er på vores niveau,« siger han.

Et af de steder, hvor Bo Ulsøe har højere udgifter end konkurrenterne, er ventilationsanlægget. Hans 55 ansatte arbejder i opvarmede produktionshaller, men i modsætning til tyske og svenske virksomheder må han ikke genanvende den varme luft.

»I stedet for bare at sende luften igennem et filter skal vi sende den igennem et anlæg, hvor varmen gives videre til noget ny luft, som så bliver blæst ind igen. På den måde taber vi en del energi, og det giver ekstra udgifter,« siger han.

Derfor efterspørger han mere lige vilkår, så hans udenlandske konkurrenter kommer op på det samme høje niveau. Det gør de også i DS Håndværk & Industri. For det er ikke det gode arbejdsmiljø i Danmark, der skal ændres på, understreger Jani Lykke Methmann. Problemet opstår, når Danmark bliver klassens duks.

»Når vi sender Arbejdstilsynet ud i danske virksomheder, er det godt, for vi holder hinanden til ilden. Men så er det også nødvendigt, at Arbejdstilsynet er ude i de tyske, polske og italienske virksomheder. Så konkurrerer vi på lige vilkår,« siger hun.

Kummerlige forhold

Men chancen for, at Arbejdstilsynet kommer på besøg, er større i Danmark end i Syd- og Østeuropa. Her har mange lande nemlig ikke nok arbejdsmiljøinspektører, forklarer Ole Christensen.

»De prioriterer ikke at håndhæve arbejdsmiljøreglerne. For når der ikke er kommet en ny arbejdsmiljøstrategi, så tænker landene, at de kan overtræde reglerne, uden Kommissionen har tænkt sig at indbringe dem for EU-domstolen,« siger han.

Derfor er der brug for, at EU-Kommissionen får fokus tilbage på arbejdsmiljøet, mener Ole Christensen.

»Du skal altså ikke længere end til Tyskland for at finde folk, der arbejder under kummerlige og deciderede ulovlige forhold. Vi skal ikke acceptere, at folk risikerer at dø eller blive syge af at gå på arbejde, fordi man ikke tager det her alvorligt,« siger han.

Et godt arbejdsmiljø er med til at skabe gode arbejdspladser og dermed forbedre vækstmulighederne. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Arbejdsmiljøet er ikke et område, EU-Kommissionen har taget særligt alvorligt, vurderer Ole Christensen. På grund af den økonomiske krise har de været mere optagede af at få gang i hjulene, mener han.

»Men selv i nedgangstider er det vigtigt med et godt arbejdsmiljø. De to ting er ikke hinandens modsætninger, de kan godt styrke hinanden,« mener han.

Dårligt arbejdsmiljø kan endda være hæmmende for væksten, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF. Og derfor skal EU-Kommissionen se at få fremlagt den arbejdsmiljøstrategi, mener hun.

»Et godt arbejdsmiljø er med til at skabe gode arbejdspladser og dermed forbedre vækstmulighederne,« siger hun.

Er arbejdsmiljø en byrde?

Den analyse er der ikke enighed om i EU. Som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, arbejder et meget magtfuld udvalg under EU-kommissionen med, hvordan man kan lette byrderne på de europæiske virksomheder.

Læs også: Blå EU-vinde blæser arbejderne omkuld

I den forbindelse kigger det såkaldte Stoiber-udvalg på, hvordan man kan afbureaukratisere reglerne for arbejdsmiljø. De har blandt andet behandlet et forslag om at fritage små virksomheder fra at lave arbejdspladsvurderinger.

Læs også: Stærke kræfter i EU strammer løkken om arbejdsmiljø

Det er i det lys, både LO og FTF ser forsinkelsen af arbejdsmiljøstrategien.

»Det er givetvis udtryk for, at Kommissionen ikke kan blive enig om strategien. Jeg kan være nervøs for, at de afventer, hvad Stoiber-udvalget kommer med, for de har meget fokus på at forringe reglerne omkring arbejdsmiljøet,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun er bange for, at den fløj i EU, der betragter reglerne om arbejdsmiljø som skadelige for konkurrencen, har trukket det længste strå i øjeblikket. Men så bekymret er Ole Christensen ikke.

»Det er bare noget, der er under udarbejdelse under kommissionen. Og det er da muligt, at Stoiber-udvalgets forslag vil blive brugt i arbejdsmiljøstrategien. Men hvis vi får en socialdemokrat som kommissionsformand, er jeg sikker på, at man ikke vil bruge særligt meget af det,« siger han.

Hvis man ser på den seneste meningsmåling, bliver det ikke den socialdemokratiske, men den konservative gruppe, der bliver størst. Og det er højst sandsynligt det, der bliver afgørende for, hvem der bliver den nye formand for EU-Kommissionen.

Læs også: Et spil om magt: Forstå balladen om EU’s præsidentvalg

Men ligegyldigt om vi får en socialdemokrat eller en konservativ som kommissionsformand, vil kommissionen fortsat lytte til Stoiber-udvalget. Det har EU-Kommissionens talsmand, Jens Mester, tidligere sagt til Ugebrevet A4.

»Vi vil bestemt ikke stå i en situation efter valget, hvor alle pludselig vil lyse op og udbryde: ’Nu er krisen ovre, så lad os bombardere de europæiske virksomheder med bureaukrati, ‘« har han blandt andet sagt.