EGENNYTTE

EU-skepsis præger danske EP-kandidaters arbejde

Af | @MichaelBraemer

Danske kandidater til Europa-Parlamentet vil til Bruxelles for at stå vagt om den danske velfærdsstat. EU-eksperter efterlyser europæiske visioner i en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt kandidaterne.

De danske kandidater til Europa-Parlamentet er mere opsat på at stå vagt om den danske velfærdsstat end på at udvikle nye visioner for Europa, viser ny undersøgelse. 

De danske kandidater til Europa-Parlamentet er mere opsat på at stå vagt om den danske velfærdsstat end på at udvikle nye visioner for Europa, viser ny undersøgelse. 

Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Vi vil gerne være med til at sætte gang i væksten, så der kan komme nogle arbejdspladser til Danmark. Men det kan være det samme med den store europæiske vision og indsatsen for at ofre noget for det europæiske fællesskab.

Det er sådan historiker og EU-ekspert Lars Hovbakke Sørensen ser indstillingen blandt de danske kandidater til Europa-Parlamentsvalget 25. maj. Det gør han på baggrund af en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget af, hvordan kandidaterne har tænkt sig at bruge deres kræfter, hvis de bliver valgt ind.

Størst rift om beskæftigelsen Hvis du kommer ind i Europa-Parlamentet, hvilke udvalg vil du da prioritere at sidde i? Vælg max 2 udvalg fra listen af udvalg nedenfor
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af svar fra 59 danske kandidater til Europa-Parlamentet på tværs af partier. Efter deadline har Ugebrevet A4 indhentet mundtlige svar fra Jeppe Kofod (S). Note: Da kandidaterne har haft mulighed for at vælge to udvalg, giver den samlede sum ikke 100 procent.

Hver af de 59 deltagende kandidater er blevet bedt om at pege på de to ud af Europa-Parlamentets 20 stående udvalg, de helst vil sidde i. En tredjedel af kandidaterne vil sidde i ’Beskæftigelse og Sociale Anliggender’ og hver fjerde i ’Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’.

Lars Hovbakke er ikke i tvivl om, at det er frygten for velfærdsturisme og den udbredte skepsis blandt danskerne over for arbejdskraftens fri bevægelighed, som præger kandidaterne.

»Man vil varetage egne interesser og stå vagt om velfærdsstaten. Og der skal ikke komme nogle udefra og tage vore job og sociale ydelser. Men en større europæisk vision, som kunne gå ud på at stå sammen om at hjælpe andre europæiske lande i problemer – for eksempel Ukraine – spiller en meget lille rolle,« opsummerer han undersøgelsen.

Tredjemest eftertragtede udvalg er ’Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed’ med en dagsorden, som danskerne er traditionelle fortalere for.

Derimod peger Lars Hovbakke Sørensen på, at kun seks procent af de danske kandidater har Udenrigsudvalget på ønskelisten og kun en enkelt ’Sikkerhed og Forsvar’. Han efterlyser også danskere til at løfte det europæiske projekt i vigtige udvalg som ’Økonomi’ og ’Budget’. Dem ønsker kun henholdsvis fire og tre procent at sidde i.

»Man har heller ikke lyst til at bruge kræfter i ’Kultur og Uddannelse’, hvor man kunne være med til at præge kommende generationers syn på Europa,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Usexet budgetudvalg

Derek Beach, EU-forsker på Aarhus Universitet, ser også konturerne af børnecheck og vandrende arbejdskraft i de danske kandidaters prioriteringer.

»Kandidaternes prioriteringer afspejler en dansk dagsorden frem for en europæisk. Og en klar interesse i at blive genvalgt. Forbrugerbeskyttelse er for eksempel en rigtig dejlig måde at profilere sig på. Her kan man komme med konkrete forslag til lovgivning og gå tilbage til vælgerne og sige, at man har været ordfører på det ene og det andet, som de let kan forholde sig til. Til gengæld er budget meget lidt sexet i forhold til vælgerne,« påpeger han.

Derek Beach undrer sig over danske kandidaters manglende interesse for EU’s udenrigspolitik. Selv om parlamentets udenrigsudvalg har lille reel magt, har det stor symbolsk betydning og kan lægge pres på regeringerne, mener han.

Her vil partierne lægge kræfterneHvis du kommer ind i Europa-Parlamentet, hvilke udvalg vil du da prioritere at sidde i? Vælg max 2 udvalg fra listen af udvalg nedenfor
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af svar fra i alt 60 danske kandidater til Europa-Parlamentet fordelt på partier/bevægelse. Efter deadline har Ugebrevet A4 indhentet mundtlige svar fra Jeppe Kofod (S).

Forskeren finder det også påfaldende, at så få – syv procent – er interesseret i ’Konstitutionelle Anliggender’.

»Det er et tungt udvalg, hvor der diskuteres store spørgsmål som parlamentets magt og forhold til Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Og et udvalg, som Jens Peter Bonde fra Folkebevægelsen mod EU i sin tid brugte som platform for sit arbejde for åbenhed, gennemsigtighed og mindre korruption i EU-systemet,« påpeger Derek Beach.

Folkebevægelsen får konkurrence

Derfor er det ikke overraskende, at tre af de i alt fem kandidater, der stiler efter udvalget for konstitutionelle anliggender, kommer fra Folkebevægelsen mod EU. Blandt dem er dog ikke listens spidskandidat, Rina Ronja Karl, der selv har ’Beskæftigelse og Sociale Anliggender’ samt ’International Handel’ på ønskelisten.

Det er meget sjovt, at man kan mærke, hvordan de store EU-tilhængere bliver mere EU-kritiske, når de står over for vælgerne. Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

På baggrund af de erfaringer, hun har med de andre partier fra valgkampen, kan Rina Ronja Kari godt følge forskernes udlægning af kandidaternes prioritering som udtryk for en generel skepsis over for EU. I hvert fald en imødekommelse af vælgernes skepsis, mener hun.

»Vi er optaget af de samme ting – social dumping, arbejdsmarked og hvordan vi sikrer arbejdstagerne. Derfor synes jeg, det er naturligt, at vi langt hen ad vejen har interesse for de samme udvalg. Det er meget sjovt, at man kan mærke, hvordan de store EU-tilhængere bliver mere EU-kritiske, når de står over for vælgerne,« siger hun.

Men, understreger Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat, skellet mellem hendes liste og de partier, der ønsker mere magt til EU, er der ikke pillet ved. Og der bliver ikke tale om, at hun kommer til at gå hånd i hånd med den konservative spidskandidat Bendt Bentsen, selv om alles ønsker går i opfyldelse, og de begge kommer i udvalget ’International Handel’.

»Det er dér, nogle af de store kampe ligger. Den EU-kritiske holdning plejer jo at forsvinde igen hos de andre, når først de er blevet valgt. Og hvor de konservative mener, at mere frihandel er svaret på alt, har jeg valgt udvalget for at sætte fokus på handelsaftaler med for eksempel u-lande og den måde, vi behandler og fastholder dem i fattigdom på,« siger hun.

Det værste vrøvl

Ud over Rina Ronja Kari giver EP-kandidaterne imidlertid meget lidt for eksperternes udlægning af deres prioriteringer. Den konservative spidskandidat, Bendt Bendtsen, er direkte oprørt.

»Det er det værste vrøvl, jeg nogensinde har hørt,« fastslår han.

Det er kun papirflyvere, vi kan levere. Det er først, når statsoverhovederne flyver ind, at udenrigspolitikken bliver lagt. Så det ville være spild af Bendt Bendtsens tid at sidde sådan et sted. Bendt Bendtsen, konservativ spidskandidat

Når nogle påstår, at udenrigsudvalget kan stille noget op i den aktuelle krise i forholdet til Rusland, er det udtryk for manglende indsigt, mener han.

»Det er kun papirflyvere, vi kan levere. Det er først, når statsoverhovederne flyver ind, at udenrigspolitikken bliver lagt. Så det ville være spild af Bendt Bendtsens tid at sidde sådan et sted,« siger spidskandidaten, der ud over ’International Handel’ satser på ’Industri, Forskning og Energi’.

»Jeg mener, det bliver et af de vigtigste udvalg, der kommer til at arbejde i de kommende år. Ikke mindst i lyset af situationen i Ukraine. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at arbejde for større energi-uafhængighed, blandt andet af naturgas fra Rusland,« siger han.

Det synspunkt bakkes op af den radikale spidskandidat Morten Helveg Petersen, der også har ’Industri, Forskning og Energi’ på ønskelisten. Han understreger, at der er mere praktisk udenrigspolitik i det udvalg end i det udenrigspolitiske udvalg, som ifølge hans vurdering alligevel ikke har noget magt.

»Jeg betragter energi som en af de største udfordringer, Europa står over for. Det drejer sig om at gøre os uafhængige af Putin og naturgas fra Rusland – og i øvrigt også af oliesheikerne. Der skal sikres mere vedvarende energi, forsyningssikkerhed og skabes et indre marked for energi. Det bliver en kæmpeopgave for parlamentet de næste fem år,« siger han.

Slap kioskbasker

Det preller af på Morten Helveg Petersen, når eksperterne beskylder ham for at tage de danske briller på og vælge udvalg ud fra populistiske overvejelser om, hvad der tilfredsstiller vælgerne.

»Jeg ser ikke noget klart snit mellem indenrigs- og EU-politik på energiområdet. Man kunne gå listen af udvalg igennem og tilsvarende finde argumenter for, hvordan de to ting hører sammen på andre områder. Jeg tror også, det er begrænset, hvor stor en kioskbasker energi-dagsordenen er i forhold til den nationale opmærksomhed i Danmark,« siger han.

Det er jo en fin historie, at vi ikke placerer os rigtigt. Men sandheden er, at når man sidder i Europa-Parlament, så går man efter magten, og magten er ikke bare sådan en statisk størrelse, der ligger i et bestemt udvalg. Morten Messerschmidt, spidskandidat for Dansk Folkeparti

Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis spidskandidat, mener heller ikke, at forskerne har forståelse for, hvordan Europa-Parlamentet arbejder.

»Det er jo en fin historie, at vi ikke placerer os rigtigt. Men sandheden er, at når man sidder i Europa-Parlamentet, så går man efter magten, og magten er ikke bare sådan en statisk størrelse, der ligger i et bestemt udvalg, men noget man hele tiden navigerer efter. Derfor kan man heller ikke sætte den på formel, som jeg har indtryk af, at de gør,« siger Morten Messerschmidt, der allerede har siddet i Europa-Parlamentet i én valgperiode.

Han er også på det hold, der har valgt ’Industri, Forskning og Energi’ og derudover – som en af ganske få kandidater – ’Retsudvalget’.

»Jeg er meget bekymret for den føderalisering inden for det retspolitiske område, som sker i øjeblikket. Jeg synes, det er vigtigt, at nogen står vagt om det danske retsforbehold, og det kan man gøre i retsudvalget,« siger han.

Morten Messerschmidt har tilvalgt retsudvalget på bekostning af netop ’Konstitutionelle Anliggender’, hvor forskerne efterlyser dansk engagement. Her har han været næstformand i de seneste fem år. Et både vigtigt og spændende udvalg, mener DF-spidskandidaten, som derfor ikke vil udelukke det i fremtiden.

Klassiske partimønstre

Trods fællestræk i de danske kandidaters prioriteringer er der også klassiske partimønstre i kandidaternes udvalgsønsker. Venstres rødder i landbruget fornægter sig ikke, når topscoreren blandt partiets EP-kandidaters udvalgsønsker viser sig at være ’Landbrug og Udvikling af Landdistrikter’.

Spidskandidaternes dagsordenDisse udvalg vil spidskandidaterne gerne sidde i.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget. Efter deadline har Ugebrevet A4 indhentet mundtlige svar fra Jeppe Kofod (S).

Det har 6 ud af 14 V-kandidater peget på som et af deres to foretrukne udvalg. Således også partiets spidskandidat, Eva Tørnæs, der ikke lægger skjul på, at hun går efter indflydelsen, hvor den kan komme Danmark til gode.

»Vi vil sætte vækst, udvikling og arbejdspladser på dagsordenen. Og i dansk sammenhæng er udviklingen af landbruget rigtig vigtig for jobskabelsen. Venstre har ikke et medlem af udvalget i denne periode – det skulle vi gerne have i næste,« siger hun.

På samme måde vil hun med sit andetvalg, ’Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’, pleje danske industrivirksomheders interesser i EU, fortæller hun.

»Jeg anerkender, at for eksempel ’Budgetudvalget’ har stor magt og indflydelse, men for os handler det om at komme i udvalg, hvor der er mulighed for at bringe jobskabelse på dagsordenen,« siger hun.

Ønsket om at fremme danske virksomheders interesser lyser også ud af de konservative kandidaters udvalgsønsker. Her er ’Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ topscoreren og ’International Handel’ på andenpladsen.

Et must for socialdemokrater

Blandt de socialdemokratiske kandidater er det lige så forudsigeligt, at ’Beskæftigelse og Sociale Anliggender’ topper ønskelisten. Det er partiets førsteprioritet, forsikrer partiets spidskandidat, Jeppe Kofod.

Det er i dette udvalg, lønmodtagernes arbejdsvilkår står på dagsordenen, og med EU-forsker Derek Beach’s ord har det i årtier været socialdemokraternes svar på, hvad der sker i ’Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’.

»Dér skal vi være. Det handler om ordentlige rammer og lovgivning for det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed. Vi vil bekæmpe løn- og social dumping. Men hvis Ole Christensen bliver genvalgt, sidder der allerede en dygtig socialdemokrat,« lyder Jeppe Kofods begrundelse for, hvorfor han i første omgang ikke selv stiler mod udvalget.

Socialdemokraternes spidskandidat har ikke tidligere siddet i Europa-Parlamentet og satser selv på ’Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ og derudover – som en af de eneste – på ’Økonomiudvalget’.

»En af de store ting, Parlamentet kommer til at arbejde med, er et fælles europæisk banktilsyn, og det sker i Økonomiudvalget. Det skal sikre tilsyn med sektoren, så man som kunde får ordentlige vilkår, så der ikke sker ny spekulation i den finansielle sektor og der sikres udlån til små og mellemstore virksomheder. Derfor er det vigtigt for Danmark med stærke repræsentanter i Økonomiudvalget, og det har vi ikke nu,« siger Jeppe Kofod.

Indflydelse er afgørende

Som tidligere udenrigsordfører for Socialdemokraterne ville Jeppe Kofod være oplagt i Europa-Parlamentets udenrigsudvalg, men også han melder hus forbi.

»Udvalget producerer en masse resolutioner, som regeringerne kan hoppe op og falde ned på. Jeg vil gerne deltage i udenrigspolitiske debatter, men behøver ikke sidde i et udvalg, som ikke har lovgivende magt. Mit mål er udvalg, hvor der er indflydelse på lovgivningen,« siger han.

Faktisk er de danske kandidater gode til at udse sig magtfulde og indflydelsesrige udvalg, mener EU-forsker Mads Dagnis Jensen fra Københavns Universitet.

Af de mest populære udvalg på danskernes ønskeliste peger han på ’Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ og ’Miljø og Folkesundhed’ som rigtig tunge efterfulgt af ’Industri, Forskning og Energi’ og ’Beskæftigelse og Sociale Anliggender’.

Også ’Landbrug og Udvikling af Landdistrikter’ er ifølge EU-forskeren et kerneområde for Europa-Parlamentet. Derimod ser han ikke ’International Handel’ som så vigtigt, som den danske interesse kunne tyde på. For på det område ligger EU’s magt ikke primært i Parlamentet, men i Ministerrådet og Kommissionen, påpeger han.

Men selv om EU-forskeren roser de danske kandidater for at have næse for indflydelse på EU-politikken, lader han dem ikke snakke sig fra, at der også er en national dagsorden bag deres ønsker. Den er han i øvrigt ikke overrasket over.

»En undersøgelse har vist, at danske parlamentsmedlemmer lægger vægt på at varetage nationale partier og vælgeres interesser i deres arbejde. De lægger mindre vægt på at prioritere fælles europæiske interesser end det europæiske gennemsnit. Det kunne skyldes en tradition for EU-skepsis i Danmark,« mener Mads Dagnis Jensen.

Det kan ende med regional udvikling

Noget helt andet er, om kandidaterne overhovedet får deres ønsker opfyldt, hvis de bliver valgt ind. Hvert medlem har to udvalgsmedlemskaber – ét som fuldgyldigt medlem og ét som stedfortræder.

Hvilke udvalg, det bliver i, kommer ikke kun an på personlige ønsker, men også anciennitet, kvalifikationer og konstitueringer i de partigrupper, de hver især tilhører i Europa-Parlamentet.

Alle partigrupper skal være repræsenteret i alle udvalg, og det er alt andet lige lettere at få sine ønsker opfyldt, hvis man kommer fra en lille gruppe som kandidaterne fra Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti, end hvis man er konservativ eller socialdemokrat.

»Jeg tror, at mange af de her kandidater bliver skuffede, når de ryger over i ’Regional Udvikling’ eller ’Fiskeri’,« mener Derek Beach fra Aarhus Universitet.