EU skal være garanten for demokrati

Af

EU skal have en militær udrykningsstyrke, der sætter magt bag en fælles udenrigspolitik. Det siger SF-formand Holger K. Nielsen, der på baggrund af Irak-krisen gør op med årtiers folkesocialistisk Europa-politik. Venstrefløjens demokratiske visioner kræver fornyelse i både FN, EU og den internationale folkeret.

Under den kolde krig finansierede USA radiostationen Voice of America, der sendte programmer på blandt andet russisk, tjekkisk og polsk for at undergrave de kommunistiske regimer i Østeuropa. I fremtiden skal undertrykte mennesker i Nordkorea, Iran og Zimbabwe tune radioen ind på Voice of Europe. I hvert fald hvis det står til SF’s formand, Holger K. Nielsen.

»EU skal spille en offensiv rolle i at fremme demokrati og menneskerettigheder. Ikke blot i nærområdet, men overalt i verden. Det skal blandt andet ske gennem økonomisk støtte til demokratiske oppositionsgrupper, oprettelse af radiosendere og hjælp til uafhængige medier,« siger Holger K. Nielsen.

Han lægger samtidig op til et brud med den modstand imod forsvarssamarbejde i EU, der i årtier har været folkesocialistisk hjerteblod:

»Hvis EU skal være garant for demokrati og menneskerettigheder i nærområdet, må diplomatiet bakkes op af en vis militær styrke. EU hverken kan eller skal matche USA rent militært, men må kunne sætte muskler bag en sikkerhedspolitik, der især bygger på bløde og ikke-militære midler,« siger Holger K. Nielsen.

»Det ærgrer mig i dag, at EU ikke havde militær kapacitet til at gribe ind på Balkan og sætte en stopper for den etniske udrensning i Screbrenica og andre steder.«

At folkesocialisternes formand få dage før partiets landsmøde i Bededagsferien markerer et ønske om at flytte SF, skyldes ifølge ham selv, at Irak-krigen har blotlagt en ny og mere usikker verdensorden.

»USA’s militære succes i Irak har fået amerikanerne til at sænke tærsklen for krig. Vi står med en akut fare for, at krigen ikke som før er den sidste udvej på en international konflikt, men den hurtige udvej. Den eneste farbare løsning i længden er at udbygge en sikkerhedspolitik, der systematisk fremelsker demokrati og økonomisk udvikling. Netop i disse spørgsmål hviler EU på helt andre værdier end USA,« siger Holger K. Nielsen.

Fanget i folkeretten

Før, under og efter Irak-krigen har SF været en stejl modstander af regeringens pro-amerikanske linje. En modstand, der er entydig opbakning til i partiet, men Holger K. Nielsen erkender blankt, at venstrefløjen faldt i en retorisk fælde:

»Vi var ikke i stand til at give et troværdigt modsvar til påstanden om, at konflikten handlede om at give irakerne demokrati, og at det kun kunne ske gennem en hurtig krig. Det fremstod, som om irakernes menneskerettigheder lå os mindre på sinde end folkeretten,« siger han. 

citationstegnUSA’s militære succes i Irak har fået amerikanerne til at sænke tærsklen for krig. Vi står med en akut fare for, at krigen ikke som før er den sidste udvej på en international konflikt, men den hurtige udvej.

Folkeretten er det komplicerede og skrøbelige regelsæt, der styrer forholdet mellem staterne. Den er udviklet gennem flere hundreder år og hviler på et princip om, at alle stater skal behandles lige, og at hvad der sker internt i staterne er nationale anliggender. Men ifølge Holger K. Nielsen har folkeretten ikke fulgt med globaliseringen.

»De internationale medier har været med til at sætte en dagsorden, hvor vi ikke længere vil acceptere diktaturers undertrykkelse af menneskerettigheder. Det skal folkeretten tage højde for. I 1990’erne talte vi om, at det kunne være nødvendigt med humanitære interventioner for at fjerne et regime, der var ved at begå folkemord. Folkeretten må give mulighed for at fjerne et diktatur, der systematisk undertrykker basale rettigheder,« siger Holger K. Nielsen.

Hvem skal opstille præmisserne for, hvornår et regime skal væltes?

»Beslutninger om interventionerne skal forankres i FN’s Sikkerhedsråd, og FN har også været en vigtig drivkraft i spredningen af demokratier og menneskerettigheder. Men FN er en sammensat størrelse, der ikke altid er effektiv – mange af landene i FN er ikke demokratier og frygter selv at blive ramt,« konstaterer Holger K. Nielsen.

»Parallelt med en styrkes indsats i FN må der skabes en slagkraftig europæisk sikkerheds- og udenrigspolitik, som kan fremme demokrati og menneskerettigheder. EU skal udvikle en strategi for at underminere diktaturer gennem økonomisk og politisk støtte til oppositionen, medier og andre demokratiske netværk, og så skal der føres en mere intelligent sanktionspolitik,« siger Holger K. Nielsen.

EU er en militær dværg, men en økonomisk kæmpe på den globale scene. Den rolle skal EU-landene – ifølge SF-formanden – blive bedre til at udnytte. EU skal ikke matche USA’s militære magt, men være en supermagt, når det handler om bistandshjælp og udvikling af demokratier. Derfor skal EU’s fintmaskede handelspolitik og omfattende bistandshjælp i højere grad end i dag knyttes til krav om demokratisk udvikling hos samarbejdspartneren.

Og så ønsker Holger K. Nielsen, at EU går i spidsen i kampen mod vestens dobbeltmoral. 
»Vesten og ikke mindst USA har et problem, når vi styrter Saddam Hussein for at indføre demokrati, mens lande som Saudi-Arabien og Pakistan holdes kunstigt oppe. EU er også alt for tilbageholdende med sin kritik af Ruslands brutale fremfærd i Tjetjenien,« siger Holger K. Nielsen.
Hvis EU skal være en moralsk stærk global aktør, så er det vel oplagt at starte med et opgør med det palæstinensiske hjemmestyre, som er betalt af EU, men samtidig undertrykker oppositionen.

Er SF parat til det?

»Ja. Vi har nok følt, at det var vigtigere at kritisere Israels besættelse, fordi deres overmagt er så stor og brutal. Men det er en fejl, at vi ikke har været mere konsekvente og støttet de oppositionsgrupper, som kritiserer Arafat og hans pampervælde. Vi på venstrefløjen må gribe i egen barm og undgå at havne i situationer, hvor vi ser gennem fingrene med overtrædelser af menneskerettighederne, som vi delvist gjorde med sandinisterne i Nicaragua, fordi vi sympatiserer med deres politiske mål.«

16En europæisk udrykningsstyrke

Som Holger K. Nielsen ser det, skal EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik over for lande som Nordkorea, Iran, Congo og Zimbabwe alene være baseret på fredelige midler – såkaldt blød sikkerhedspolitik. Skal der føres krig, må det ske gennem beslutninger i FN.

Når det kommer til sikkerhedspolitikken i EU’s nærområde, lægger Holger K. Nielsen imidlertid op til et radikalt politisk kursskifte. EU skal træde i karakter som garant for fred og menneskerettigheder i regionen.

»Den blodige lektie fra 1990’ernes krige på Balkan var, at der først blev fred, da USA efter længere tids dobbeltspil trådte ind på scenen med sit militære isenkram. Den politiske løsning i Dayton i 1996 lå ikke langt fra den, som EU og FN havde foreslået året før. Men Europa manglede den militære kapacitet, der havde gjort EU til en mere troværdig partner og skabt lydhørhed hos de stridende parter,« siger han.

citationstegnMin støtte til et europæisk udrykningskorps skal ses i sammenhæng med, at vi får en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke er pantsat i Washington.

Er løsningen en udrykningsstyrke, der i fremtiden kan gribe militært ind for at løse konflikter i EU’s nærområde?

»Ja. EU skal have en militær backup på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så vi ikke igen står i den situation, at vi må trække os ud af en konflikt, hvor vi har prøvet alt – og jeg mener alt – med fredelige midler.«

Det bøvlede forbehold

Holger K. Nielsen erkender, at en militær udrykningsstyrke er et brud på det danske forbehold over for fælles forsvar i EU. SF har længe villet omdefinere forbeholdet, så Danmark for eksempel fortsat kunne deltage i EU’s fredsbevarende styrke i Makedonien. SF-formanden vil dog ikke kræve forbeholdet helt væk her og nu. Men det kan ske på et tidspunkt, hvis EU for alvor træder i karakter som et alternativ til USA:

»Min støtte til et europæisk udrykningskorps skal ses i sammenhæng med, at vi får en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ikke er pantsat i Washington. Et skridt på vejen er, at vi udvikler den institutionelle struktur omkring EU’s udenrigspolitik.«

Derfor støtter SF tankerne om, at EU i forbindelse med udarbejdelsen af den nye forfatningstraktat får et mere synligt udenrigspolitisk ansigt – det, som nogle kalder en europæisk udenrigsminister. Talsmanden skal med platform i både Ministerrådet og Kommissionen tegne EU udadtil og være drivkraften i den nye offensive europæiske udenrigspolitik.

Holger K. Nielsen vil forsat have, at væsentlige beslutninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken træffes i enstemmighed mellem alle lande, men for at sikre en vis effektivitet skal det være muligt at træffe mere praktiske afgørelser ved at stemme om det.

Det er ikke en ny vare i butikken med politiske målsætninger, at EU skal spille en større global rolle, men Irak-krigen har ikke alene ændret synet på USA – også SF’s opfattelse af EU er blevet ændret. Samtidig betyder udvidelsen af EU til 25 lande, at der i dag må sættes lighedstegn mellem Europa og EU:

»Irak-krigen har givet SF et kvantespring i synet på EU. Det er blevet klart, at USA’s globale dominans giver ustabilitet i verden. At en række europæiske lande stod op mod USA viste, at EU har et potentiale. Jeg tillægger ikke Frankrigs præsident, Jacques Chirac, ædle motiver, men han vil en anden kurs end USA. Selv om landene i EU har meget forskellige interesser, så har vi nogle fælles værdier.«

Er de værdier meget forskellige fra USA’s?

»Anders Fogh Rasmussen hævder, at der findes et stærkt værdifællesskab mellem USA og EU, men jeg har svært ved at se andet end en diffus støtte til demokrati. I USA handler demokratiet først og fremmest om penge og sjældent om ideer. I Europa er demokratiet knyttet til en idepolitisk debat og til en fælles tradition for et velfærdssamfund. Jeg er blevet mere opmærksom på de fælles demokratiske værdier, der knytter EU-landene sammen.«