EU skal bygge bro i verden

Af | @MichaelBraemer

Poul Nyrup Rasmussen, tidligere socialdemokratisk statsminister og nykåret spidskandidat til Europa-Parlamentet, kan godt forstå, hvis danske lønmodtagere frygter følgerne af globalisering. Han ser selv skræmmende perspektiver i de markedskræfter, globaliseringen har sluppet løs. Men han har en plan for, hvordan Europa kan bygge bro over voksende konflikter og uligheder i verden.

Sympatisk, men for ordrig og kedelig. Og så er den propfuld af socialdemokratisme!

Det er den korte version af reaktionen på tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens bog

»Den ny forbindelse – viljen til at forandre verden«, som udkom for et par uger siden. En bog om, hvordan vi tager det store globaliseringsspøgelse ved hornene og får en ny og bedre verden ud af det.

Kritikken preller af på forfatteren. Udfordringerne, som de løsslupne globale markedskræfter stiller os over for, er så store og konsekvenserne af at sidde dem overhørige så frygtindgydende, at han ikke har nogen ambition om at være underholdende i den anledning. Og stemplet »socialdemokratisk« betragter han som et adelsmærke i den nuværende situation, hvor han kun ser Socialdemokraterne levere et svar på, hvad lille Danmark stiller op, efterhånden som den store verden kommer tættere og tættere på.

»Jeg beskæftiger mig i bogen netop med kampen mod vejrhaner og illusionsmagere. Borgerlige politikere vil jo gerne give folk det indtryk, at vi kan klare det meste inden for landets grænser.

Det kalder jeg illusionsmageri. De skylder ved kasse 1, når det gælder ærlige svar på borgernes bekymringer: Flygtninge- indvandrerproblemet, beskæftigelsen, sikkerhed mod terrorisme og et langt stærkere samspil i Europa for at sikre velfærdssamfundenes indtægtskilder,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

De svar prøver han at give i sin bog i form af en europæisk globaliseringspolitik. Hans plan er, at EU, som efter udvidelsen med de østeuro-pæiske lande vil have 500 millioner indbyggere og et marked større end det amerikanske, skal bruge sin økonomiske gennemslagskraft til at sætte den globale dagsorden og bygge broer over de konflikter og splittelser mellem rige og fattige lande, som følger i kølvandet på globaliseringen. Sker det ikke, risikerer vi konflikter, sociale opbrud og et så massivt indvandringspres på Europa, at det vil få alt, hvad vi hidtil har set, til at tage sig ud som en ren børnehave, mener Poul Nyrup Rasmussen. 

14 Globalisering deler befolkningen

Ugebrevet A4 offentliggjorde for tre uger siden en undersøgelse, der viste, at en overraskende stor del af befolkningen ser positivt på globaliseringen. Men undersøgelsen viste også, at folk står famlende over for, hvad det egentlig er for en størrelse. Og at de unge og veluddannede er klart mest trygge ved, at Danmark inddrages i et stadig tættere samspil med den øvrige verden.  Poul Nyrup Rasmussen ser både en opmuntring og en udfordring i undersøgelsen.

»Den positive holdning er et godt udgangspunkt for at arbejde fagligt og politisk med globaliseringen. Men undersøgelsen er samtidig en klar understregning af, at den globale udfordring deler folk mellem de sikre og de usikre på fremtiden, hvis ikke den ledsages af en faglig og politisk strategi. Globaliseringen er jo ikke god eller dårlig. Men hvis vi skal sikre, at fordelene ved globaliseringen skal komme alle til gode, kræver det, at vi sætter nogle politiske rammer om den,« siger han.

Han forstår godt, at danske arbejdere føler sig truet, når de ser den ene arbejdsplads efter den anden rykke til lande med langt lavere lønninger end Danmark. Men svaret på problemet er ikke febrilsk at kæmpe for at bevare job, som automatisk vil søge derhen, hvor de kan udføres lige så godt for færre penge. Modtrækket er at finde nye arbejdspladser i Danmark til erstatning for de udflyttede. Arbejdspladser, som hele tiden vil befinde sig på et højere uddannelsesniveau end de gamle. Og som løbende vil blive udskiftet og igen skal erstattes, efterhånden som »udflytterlandene« kommer på omgangshøjde.

Den faglige strategi bør derfor gå ud på at sikre kontinuerlig uddannelse og løbende udvikling af den enkeltes kompetencer, mener Poul Nyrup Rasmussen. Men han er klar over, at uddannelse måske ikke lige er det tilbud, der er lettest at sælge til netop den gruppe, som er truet på jobbet.

»Derfor er det vigtigt, at vi får fortalt, at uddannelse er mange ting. Det er ikke kun at læse bøger og være til eksamen. Det er også at opbygge en erfaring, kompetence og evne til at klare nye værktøjer og maskiner. Det kan du udmærket gøre uden at gå på en skole, hvor du føler dig mindreværdig og lider nederlag. Måske er »dygtiggørelse« i virkeligheden en bedre betegnelse for den indsats, vi er nødt til at opprioritere. Udflytningen er jo i fuld gang og ikke til at stoppe,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han peger på udviklingen på det danske arbejdsmarked alene i perioden fra 1993 til 2001, hvor han var statsminister. Officielt blev der i den periode skabt 250.000 nye arbejdspladser. Men bag tallet gemmer der sig enorme bevægelser, hvor 400.000 arbejdspladser flyttede til udlandet og 650.000 nye arbejdspladser kom til.

16Frygten for polakkerne

Poul Nyrup Rasmussen forstår også godt, at danske lønmodtagere kan få sved på panden ved tanken om de mange arbejdere fra de nye østeuropæiske EU-lande, der i princippet kan strømme ind over grænsen 1. maj næste år og konkurrere på lige vilkår om danske job.

Belært af erfaringerne fra dengang Spanien blev optaget i EU, og en tilsvarende frygt blev gjort til skamme, vil han dog godt vente og se, om der er hold i de forudsigelser om en storstilet invasion af polske arbejdere, som blandt andet Ugebrevet A4 er fremkommet med på baggrund af en undersøgelse blandt polske lønmodtagere. Er der det, mener han til gengæld, at der er al mulig grund til at skride ind.

citationstegnFagbevægelsen må virkelig lægge en europæisk dimension til sit arbejde og derfor også investere mere tid og flere kræfter end tidligere.

»Globalisering skal være indrettet sådan, at den giver retfærdigt fordelte vækstmuligheder i alle samfund. Det ville være meningsløst at flytte polsk arbejdskraft til Danmark i massiv udstrækning. De skal være med til at opbygge Polen til en moderne velfærdsstat. For det første bør vi allerede nu stramme sanktionerne over for de arbejdsgivere, der anvender illegal, underbetalt arbejdskraft i Danmark. De bøder, de får, står slet ikke mål med de gevinster, de opnår. For det andet bør man på alle overenskomstområder gennemtænke, hvordan vi sikrer, at den arbejdskraft, der måtte komme, bliver beskæftiget på en måde, så de ikke undergraver danske overenskomster. For det tredje har vi jo en klausul, som betyder, at hvis der kommer for mange polske arbejdere til Danmark, så kan et flertal i Folketinget på krav fra fagbevægelsen lukke for tilgangen i en årrække, som for eksempel Tyskland har besluttet. Vi har altså mulighed for at gribe ind med kort varsel.«

Fagbevægelsen må blive international

Kritikere har dødsdømt fagbevægelsen, fordi den ikke i tide har taget bestik af udviklingen og indrettet sig på et globalt arbejdsmarked. Den dom er Poul Nyrup Rasmussen ikke enig i, men han erkender, at udviklingen har efterladt et stort tomrum, som skal fyldes ud med ny fagpolitik.

»Fagbevægelsen må virkelig lægge en euro-pæisk dimension til sit arbejde og derfor også investere mere tid og flere kræfter end tidligere.«

Han ser blandt andet følgende tre presserende udfordringer for fagbevægelsen:

  • Opbygning af et styrket europæisk netværk. Europæisk fagbevægelse skal i fællesskab presse mere på over for de lande, der ikke har ratificeret den internationale arbejdsorganisation ILO’s konventioner og dermed efterladt to tredjedele af Jordens lønmodtagere uden de faglige rettigheder, vi selv har haft i 100 år. Presset skal udøves gennem EU.
  • Etablering af retningslinjer for multinationale selskabers sociale ansvar. Mange underleverandører til multinationale selskaber beskæftiger børnearbejdere og uorganiserede nærmest som hovedregel, og der er lande som Burma, hvor arbejderne knokler under nærmest slavelignende forhold.
  • En væsentlig styrkelse af tillidsrepræsentantuddannelsen på det internationale område. De skal kunne være med til at ruste deres virksomheder til den internationale udvikling og samtid kunne sikre, at deres medlemmer på virksomhederne får del i de fordele, som globaliseringen skaber for erhvervslivet.
Meget menneskeligt forståeligt

På den politiske front finder han det bydende nødvendigt, at der på europæisk plan bliver skabt en fælles udviklingspolitik for landene i den tredje verden. Det bør ifølge Nyrup gøres gennem en ny europæisk regional partnerskabs-organisation, der kan medvirke til at sikre en rimelig social og økonomisk fremtid for befolkningerne i verdens fattige lande. At vi samtidig selv har en interesse i en sådan udvikling, fordi det vil mindske indvandringspresset, behøver vi ikke at skamme os over, mener han.

»Vi skal hjælpe ikke mindst den arabiske region i gang med en udvikling. Moderate arabiske kræfter aner ikke, hvad de skal stille op mod den fundamentalistiske del af Islam. Svaret på det fundamentalistiske Islam er social, økonomisk, demokratisk udvikling og dialog mellem demokratiske kræfter. Op mod halvdelen af unge arabiske mænd står uden arbejde og uden andet tilbud end at komme på Koran-skole. Samtidig er der i hver eneste arabiske landsby et farvefjernsyn, hvor man kan se velstanden vokse i Vesteuropa. Så længe det er sådan, vil vi opleve massive flygtningestrømme. Og det er vel i virkeligheden meget menneskeligt forståeligt.«