EU-regler truer danske dagpenge

Af | @IHoumark

De danske dagpenge er under stærkt pres på grund af EU-regler. I værste fald kan reglerne betyde, at Danmark tvinges til at sænke dagpengeniveauet. Venstre kritiserer statsministeren for at have mere travlt med at drikke cocktails i Bruxelles end med at varetage danske interesser.

Foto: Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix

DAGPENGEMASKINE De danske dagpenge er i fare. EU-Kommissionen vil efter alt at dømme forlange, at Danmark gør det lettere for borgere fra EU-lande som Polen og Rumænien at få danske dagpenge. Hvis det ender med, at Danmark må bøje sig – som det er sket med børnepenge og SU – kan det åbne for dagpengeturisme. Og presset udefra kan betyde, at dagpengene må sænkes til et betydeligt lavere niveau end de nuværende 17.300 kroner om måneden.

I dag skal EU-borgere arbejde mindst tre måneder i Danmark for at kunne få dagpenge her. Men det krav er en dansk særregel, som ifølge en anset jurist er i strid med EU-reglerne. Bliver særreglen afskaffet, vil det blive meget lettere for polakker, rumænere og andre EU-borgere at få dagpenge her. Og set med østeuropæiske øjne er de danske dagpenge fyrstelige. Eksempelvis kan en polak i Danmark få ti gange så meget i dagpenge, som han kan få i arbejdsløshedsydelse i Polen.

Hvis mange flere EU-borgere benytter deres ret til dagpenge, kan det blive en bombe under hele systemet. Det vurderer direktøren for arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

»Hvis der kommer mange udlændinge, der vil hæve dagpenge her, vil der selvfølgelig komme et pres på de danske dagpenge i nedadgående retning. Nogle vil bruge de mange udlændinge på dagpenge til at hævde, at de danske dagpenge er alt for generøse,« siger Verner Sand Kirk.

Ifølge ham vil der være en parallel til den udvikling, man har set inden for byggeri og rengøring: Østeuropæerne er tilfredse med en lavere løn end danskerne. Det er med til at holde lønninger for blandt andre danske håndværkere og rengøringsmedarbejdere nede, hvilket selvfølgelig glæder arbejdsgiverne. Mange udlændinge på danske dagpenge vil ifølge Verner Sand Kirk føre til højlydt argumentation fra borgerlige partier og arbejdsgivere om, at niveauet for dagpenge i Danmark er alt for højt.

»Hvis de mest fundamentalistiske fortalere for arbejdskraftens frie bevægelighed får deres vilje, så kommer vi under et voldsomt pres fra EU,« siger Verner Sand Kirk.

Velfærden undermineres

I Folketinget er oppositionen meget opmærksom på EU’s pres på de danske dagpenge. Flere politikere henviser til, at sagen om dagpengene skal ses i sammenhæng med, at Danmark i år har måttet bøje sig for andre EU-krav.

Center

Det er blevet slået fast, at Danmark skal give børne- og ungeydelse (børnecheck, red.) til eventuelle børn af lønmodtagere fra andre EU-lande lige fra den dag, de begynder at arbejde her. Og hvis man kommer fra et EU-land og har haft arbejde før eller sideløbende med et studieophold i Danmark, så har man krav på SU.

Udlændinges nemme adgang til danske velfærdsydelser kan underminere selve fundamentet for vores velfærdssamfund. Det mener Ellen Trane Nørby, som er politisk ordfører og spidskandidat til Europa-Parlamentet for Venstre.

»Hvis vi som skatteborgere skal se et formål med at bidrage til velfærdssamfundet, så er det jo, fordi vi ved, at der en sammenhæng mellem vores skat og goderne. Når man får børn, er der en hjælpende hånd; når man bliver syg, får man hjælp og så videre. Hele den forudsætning for velfærdsstaten ryger sig en tur, hvis man kan komme her som udlænding og få del i stort set alle goderne fra første dag uden at have betalt en øre i skat. Det underminerer i høj grad vores velfærdssamfund,« siger Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby samt EU-ordførere fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti kræver, at regeringen tager EU-udfordringen af de danske velfærdsydelser mere alvorligt. Venstre har bedt regeringen om en udredning af, hvordan arbejdskraftens frie bevægelighed i EU påvirker danske velfærdsydelser som dagpenge, SU og børnepenge. Det krav blev imidlertid afvist af statsminister Helle Thorning-Schmidt i august med henvisning til en rapport om samme emne udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet i 2011.

Ellen Trane Nørby mener fortsat, at der vil være på sin plads med en udredning og siger:

»Helle Thorning-Schmidts afvisning viser, at regeringen overhovedet ikke interesserer sig for de udfordringer, som vi står over for, fordi EU-borgere kan komme her og få de danske velfærdsydelser fra dag et. Det er sørgeligt, at vi har en statsminister og en regering, som ikke bekymrer sig om det danske velfærdssamfund.«

120 ydelser kan blive påvirket

Socialdemokraternes EU-ordfører, Mette Reissmann, tager statsministeren i forsvar. Hun mener, at Ellen Trane Nørby taler mod bedre vidende.

»Jeg ved ikke, om det er fordi, Ellen Trane Nørby er døv og ikke kan høre, hvad statsministeren har været ude at sige. Men det er noget vås, når hun bliver ved med at påstå, at vi ikke gør noget her,« siger Mette Reissmann.

Hun henviser til, at alle ministerier på baggrund af Beskæftigelsesministeriets rapport fra 2011 er ved at undersøge, hvordan danske velfærdsydelser bliver og kan blive påvirket af EU-regler.

»Vi er begyndt at kigge på helt pragmatisk, hvordan danske velfærdsydelser kan blive robuste over for EU-reglerne set i lyset af de domme, der er faldet. Det er et stort arbejde, for det er ikke alene dagpenge, SU og børnepenge, vi taler om. Der er op mod 120 ydelser, som kan blive påvirket af EU-regler,« siger Mette Reissmann.

Ud over dagpenge, SU og børnepenge er det eksempelvis sygedagpenge, barseldagpenge og boligtilskud, der kan blive påvirket af EU-forordning 883 om »koordinering af de sociale sikringsordninger«.

Taber sag med et brag

EU-Kommissionen er i øjeblikket ved at granske den danske særregel om, at udlændinge skal have arbejdet her i mindst tre måneder for at kunne få danske dagpenge. Det bekræfter talsmand for EU-Kommissionen Jonathan Todd.

»Vi er ved at undersøge den danske lovgivning på området og vil måske om et par måneder tage kontakt til myndighederne i Danmark,« siger Jonathan Todd.

Det er EU-Kommissionens måde at rasle med sablen på. Først undersøger kommissionen noget. Hvis den så finder, at der er noget at sætte fingeren på, går den videre til medlemslandets ministerier, og til sidst kan det ende i retssag.

I dette tilfælde kan Danmark lige så godt først som sidst smide håndklædet i ringen. Det vurderer juraprofessor og ekspert i socialret, Kirsten Ketscher, fra Københavns Universitet.

»Hvis EU-kommissionen forfølger denne sag helt til EU-Domstolen, så kommer Danmark til at tabe sagen med et brag. EU-reglerne på det her område er så klare, at en førsteårs-studerende på jura bør kunne afgøre den sag,« siger Kirsten Ketscher.

Regler sikrer arbejdskraftens bevægelighed

Sagen om dagpenge til udenlandske statsborgere handler i bund og grund om et af de helligste områder i EU: nemlig borgernes ret til at tage arbejde i andre lande – altså arbejdskraftens frie bevægelighed. Herunder hører også, at udlændinge et langt stykke hen ad vejen skal kunne få den samme sociale sikring som andre borgere i det fremmede land, hvori de arbejder. Det gælder også dagpenge, fastslår Jonathan Todd fra EU-Kommissionen.

»Vi er optaget af at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed. Og i den forbindelse må man sige, at det vil være en stor hæmsko for borgernes lyst til at søge arbejde i andre EU-lande, hvis det betyder, at de ved udrejse får en ringere arbejdsløshedsforsikring,« siger Jonathan Todd.

Professor Kirsten Ketscher understreger, at det er meget svært for Danmark, at stille særkrav til borgere fra andre EU-lande.

»Vi har set med børne- og ungeydelsen (børnechecken, red.), hvordan regeringen blev nødt til at æde de krav, man havde opstillet for andre EU-borgere. Når folk arbejder i Danmark og betaler skat her, så skal de på rigtig mange felter ligestilles med danske statsborgere,« siger Kirsten Ketscher.

Højst 150 udlændinge får dagpenge i dag

Med de nuværende regler skal borgere fra EØS-lande (EU plus Norge, Island og Liechtenstein) som nævnt arbejde tre måneder her, før de kan få dagpenge. Herudover skal de være medlemmer af en dansk a-kasse, og de skal kunne dokumentere, at de forud har haft mindst ni måneders lønnet arbejde i et andet EØS-land. Den procedure er der ikke mange EU-borgere, der har valgt at gå igennem hidtil.

Faktisk anslår Beskæftigelsesministeriet, at det højst drejer sig om cirka 50 til 150 EØS-statsborgere, der får dagpenge i Danmark nu som følge af såkaldt dagpenge-anciennitet optjent i hjemlandet. Og ingen ved, om der overhovedet er nogle af disse borgere, der ligefrem har spekuleret i de danske dagpengeregler. Under alle omstændigheder kan omfanget af ’dagpengeryttere’ ikke være særligt stort, når så få har brugt dagpengeanciennitet optjent i hjemlandet.

Direktør Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke er da heller ikke alarmeret over det misbrug, der eventuelt måtte være af danske dagpenge nu.

»Indtil videre har vi indtryk af, at det er yderst sjældent, at det ikke er velbegrundet, når udlændinge hæver dagpenge her. Langt de fleste har jo optjent deres dagpengeret her,« siger Verner Sand Kirk og fortsætter:

»De mennesker, som kommer hertil nu fra andre EU-lande, er altovervejende dygtige folk, som har et eneste formål med at komme herop: de vil arbejde og tjene nogle penge. De kommer ikke for at udnytte vores system.«

Hvis den danske særregel om tre måneders arbejde her for at kunne få dagpenge bliver underkendt af EU, er der ifølge Verner Sand Kirk stor grund til at være på vagt.  

»Vi skal ikke male Fanden på væggen her, men vi skal heller ikke være tossenaive,« siger Verner Sand Kirk, og fortsætter:

»Vi skal følge udviklingen i udenlandske dagpengemodtagere ekstremt tæt og holde godt øje med, om mange begynder at bruge arbejde i hjemlandet som belæg for at få dagpenge her.«

Ifølge Verner Sand Kirk er østeuropæerne på de danske byggepladser, i gartnerierne og andre steder i de senere år blevet mere bevidste om deres muligheder og rettigheder i Danmark. Det samme indtryk har Søren Kaj Andersen, som er arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved Københavns Universitet og forsker i østeuropæeres arbejde i Danmark.

»Desto længere tid østeuropæerne er her - og især hvis de bosætter sig her - desto mere bevidste bliver de om danske regler og rettigheder. Eksempelvis har vi hørt anekdoter om, at mange østeuropæere efterhånden har fundet ud af, at de har krav på børnepenge,« siger Søren Kaj Andersen.

Frustreret opposition i Folketinget

Selv om der ikke kan være mange velfærdsturister i dag, er der al mulig grund til at være på vagt over for EU i forhold til pres på danske velfærdsydelser. Det er der bred enighed om i Folketinget. Eksempelvis siger Mette Reissmann (S):

»Vi tager naturligvis den bekymring alvorlig, som folk har for, hvad der nu sker med de danske velfærdsydelser, og hvordan kan vi beskytte dem og stadig være inden for EU-retten,« siger Mette Reissmann.

I foråret sendte ministre fra fire EU-lande (Tyskland, Storbritannien, Holland og Østrig) et brev til EU-Kommissionen, hvori de kraftigt opfordrede til, at kommissionen holder grundigt øje med eventuelle problemer med velfærdsturisme og overvejer, om EU-regler skal ændres. Danmark var ikke medunderskriver på det brev, og det ærgrer Ellen Trane Nørby (V).

»Desværre var den danske regering ikke med på det brev. Den manglende danske underskrift viser med al tydelighed, at regeringen og særligt statsministeren har mere travlt med at drikke cocktails med folk i toppen af EU-systemet, end de har med at varetage danske interesser,« siger Ellen Trane Nørby.

Det er simpelthen noget vås, mener Mette Reissmann (S).

»Med hensyn til indholdet af brevet fra de fire lande, så er Danmark enige i det. Når vi ikke er medunderskriver, skyldes det ganske enkelt, at vi ikke er blevet spurgt. Ellen Trane Nørby løber ganske enkelt med en halv vind. Måske har hun drukket lidt for mange cocktails? Det skal jeg da ikke kunne afvise,« siger Mette Reissmann.

Skakmat

I Folketinget venter forhandlinger om en EU-aftale, der skal lægge linjerne for dansk EU-politik i årerne fremover. Men på spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed og de sociale ordninger, der følger med, kan politikerne lige så godt indstille sig på, at der ikke er noget at stille op, vurderer juraprofessor Kirsten Ketcher. Direkte adspurgt om presset på de danske dagpenge siger hun:

»Der er ingenting at gøre. Danmark har tiltrådt EU-reglerne, og så kan det ikke hjælpe noget, at man bliver enormt overrasket over det.«