KORT PROCES

EU-regler kan blokere for ID-kort til håndværkere

Af | @IHoumark

Et flertal i Folketinget vil indføre et obligatorisk ID-kort for håndværkere. Men der er risiko for, at Danmark får EU på nakken, påpeges det.

Enhedslisten vil have indført et ID-kort til håndværkere. Men det kan muligvis være i strid med EU-regler. 

Enhedslisten vil have indført et ID-kort til håndværkere. Men det kan muligvis være i strid med EU-regler. 

Foto: Per Folkver/Polfoto

For at kunne arbejde på en dansk byggeplads skal man i fremtiden have et ID-kort og have uddannelse i sikkerhed. Det ønske har et flertal i Folketinget, der ser ID-kortet som et godt våben i kampen mod social dumping og dårligt arbejdsmiljø. Men EU-regler kan måske gå hen og spænde ben for Folketingets ønske om et ID-kort.

Som omtalt i Ugebrevet A4 fremsætter Enhedslisten i dag et beslutningsforslag om et ID-kort for danske såvel som udenlandske håndværkere. For at kunne få ID-kortet skal bygningsarbejdere gennemføre et sikkerhedskursus af én dags varighed eller i forvejen have tilsvarende uddannelse inden for sikkerhed på byggepladser.

Især kravet om uddannelse kan af EU-Domstolen blive set som noget, der gør det sværere for udlændinge at få arbejde på danske byggepladser. Det kan være i strid med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, som står i EU’s ’grundlov’ – EU-traktaten.

Det påpeger jurist Peter Stenholm. Han er direktør for arbejdsgiversekretariatet og juridisk afdeling i Dansk Byggeri, som er meget skeptisk over for indførelse af et ID-kort.

»Der er relativt mange EU-retlige problemer i forslaget om et ID-kort,« siger Peter Stenholm og fortsætter:

»Der er hele spørgsmålet om fri bevægelighed for EU-borgere. Og der viser domme fra EU-Domstolen, at man ikke kan foretage ret mange begrænsninger uden at få problemer. Der skal være tvingende almene hensyn; de må ikke være diskriminerende, og de skal være nødvendige for at opnå det ønskede formål.«

Den sang har vi hørt før fra arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, anfører Finn Sørensen. Han er Enhedslistens ordfører for indsatsen mod social dumping.

»Når vi kommer med konkrete forslag, der kan begrænse social dumping og danske firmaers misbrug af underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa, begynder arbejdsgiverne altid at mumle om, at de vist nok er i strid med EU-retten. Det gør de i håb om, at så tør regeringen ikke gennemføre forslagene,« siger Finn Sørensen.

Minister: Der er et problem

Tilbage i 2011 blev daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) bedt om at undersøge, om et ID-kort inden for byggeriet ville kollidere med EU-regler.

De, der er her på mere grå vilkår, vil få det sværere. Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraternes ordfører for indsatsen mod social dumping

I et svar til Folketinget skrev ministeren, at kommissionen er af den opfattelse, at ’den skitserede danske ID-kort-ordning sandsynligvis er i strid med EU-traktatens Artikel 56 om fri udveksling af tjenesteydelser’.

Blandt andet på baggrund af svaret fra EU afviste Inger Støjberg at arbejde videre med indførelse af et ID-kort.

Ingen problemer i Irland

Men der er ingen grund til at lade bekymringer for EU-regler standse indførelsen af et ID-kort på danske byggepladser. Det vurderer BAT-kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet) og peger på Irland. Her har man siden 2001 haft et lovkrav om, at alle bygningsarbejdere skal have et såkaldt sikkerhedspas. For at få det skal håndværkerne have været på kursus i sikkerhed. Akkurat som Enhedslisten lægger op til med sit beslutningsforslag.

»Enhedslistens forslag er, så vidt jeg ved, ikke mere vidtgående end den ordning, man har haft i mange år i Irland. Derfor vil jeg mene, at vi er på sikker grund i forhold til EU-retten. Ellers havde kommissionen sikkert for længst været efter Irland,« siger Gunde Odgaard, som er sekretariatschef i BAT-kartellet.

Andre EU-lande end Irland har allerede en eller anden form for ID-kort inden for byggeriet. Det påpeger Enhedslisten i sit beslutningsforslag og nævner Finland, Storbritannien, Belgien og Spanien.

Regeringen er opmærksom

I regeringen ved man godt, at EU-regler kan være et problem i forhold til at indføre et ID-kort. Det oplyser Nadeem Farooq, som er arbejdsmarkedsordfører for Radikale. Han gør opmærksom på, at partiets skatteminister, Morten Østergaard, under forhandlinger med Enhedslisten har tilbudt at indføre et obligatorisk ID-kort.

»Regeringen vurderer, at man kan indføre et ID-kort, som er i overensstemmelse med EU-retten. Ellers ville man ikke under forhandlinger tilbyde at indføre det. Vi vil ikke være med til at indføre noget, som er i strid med EU’s regler,« siger Nadeem Farooq.

Virkeligheden er, at Enhedslisten vil lukke grænserne for udenlandsk arbejdskraft. Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører for Venstre

Hos det andet regeringsparti, Socialdemokraterne, mener man også, at man kan indføre et ID-kort uden at blive underkendt af EU. Det oplyser partiets ordfører for indsatsen mod social dumping, Ane Halsboe-Jørgensen.

»Så længe vi stiller de samme krav til alle – uanset om de er danskere eller udlændinge – bør der ikke være problemer med EU-regler,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

»Jeg tror, det vil være rigtigt let at få og beholde et sikkerhedskort for alle de håndværkere, der har styr på sagerne. Mens de, der er her på mere grå vilkår og ikke helt følger reglerne, vil få det sværere.«

Beskyldning om protektionisme

Venstre er modstander af at indføre lovkrav om ID-kort. Og partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, beskylder Enhedslisten for gustne motiver.

’Enhedslisten har jo stillet flere beslutningsforslag her i foråret i Folketinget, der regulært vil begrænse arbejdskraftens fri bevægelighed. De prøver at pakke det ind (…), men virkeligheden er, at de vil lukke grænserne for udenlandsk arbejdskraft. Og det er ikke en dagsorden, Venstre kan bakke op om‘, skriver Hans Andersen til Ugebrevet A4.

’Det er noget værre vrøvl’, svarer Finn Sørensen fra Enhedslisten igen og fortsætter:

»Beskyldningen er Hans Andersens forsøg på at spænde ben for de konkrete forslag, vi har mod social dumping. Hvis han gør sig den anstrengelse at læse vores beslutningsforslag – specielt et om arbejdstilladelser til EU-borgere – vil han kunne se, at vi understreger, at udenlandske arbejdere er velkomne her, så længe det er på lige vilkår.«