EU-rapport: Bundrekord i integration

Af Peder Munch Hansen

Danmark er dårligere end det øvrige EU til at få borgere fra lande uden for EU ind på arbejdsmarkedet. Også højtuddannede har det sværere i Danmark end i de fleste andre EU-lande.

Selv om Danmark ligger i top i EU med beskæftigelse, har indvandrere fra lande uden for fællesskabet sværere ved at få job herhjemme end i de fleste andre EU-lande.

Ikke engang høj uddannelse hjælper afrikanere, østeuropæere og asiater ind på det danske arbejdsmarked, viser EU-Kommissionens årlige rapport over beskæftigelsessituationen i EU. Blot 54,5 procent af de højt uddannede 3. landsborgere har fundet en plads på arbejdsmarkedet. Til sammenligning er 87,9 procent af de veluddannede danskere og kolleger fra EU-landene i arbejde herhjemme.

citationstegnVi skal have ryddet misforståelserne om det multikulturelle samfund af vejen. De tilflyttede skal integreres, og vi må forstå, at de kommer til at gøre deres til, at samfundet fungrer i fremtiden. ANDREW FIELDING, pressetalsman i EU

Kun i ét andet EU-land ser det værre ud for de højt uddannede fremmede, nemlig i Belgien, hvor kun 49,4 procent har fundet et job.

Sammenligning er svær

Sammenligninger mellem lande skal altid tages med et vist forbehold, understreger Andrew Fielding, der er pressetalsmand for kommissær for arbejdsmarkeds- og socialpolitik Anna Diamantopoulou. Danmark kan være bedre til at opgøre statistikkerne og har måske bedre tjek på, hvem der opholder sig i landet. Det sorte arbejdsmarked er også med til at sløre statistikkerne.

»Men tallene viser alligevel klart, at der er problemer med integrationen. Vi skal have ryddet misforståelserne om det multikulturelle samfund af vejen. De tilflyttede skal integreres, og vi må forstå, at de kommer til at gøre deres til, at samfundet fungerer i fremtiden. Vi får brug for dem,« siger Andrew Fielding.

I Sverige har 3. landsborgerne heller ikke let ved at finde arbejde. Både i Sverige, Danmark og Belgien er chancen for at få job væsentlig lavere for folk, der kommer fra lande uden for EU end for borgerne inden for fællesskabet.

Anderledes ser det ud i Grækenland, Spanien og Italien. Her springer 3. landsborgerne lettere arbejdsløshedskøen over og har en højere beskæftigelse end borgerne fra EU-landene.  Det skyldes ifølge EU-Kommissionen, at 3. landsborgerne tager de dårligst betalte job i landbruget, byggeriet og som privat hushjælp, som landenes egne borgere og borgere fra andre EU-lande ikke vil have.

Uddannelse hjælper

En høj uddannelse sikrer heller ikke de fremmede en plads på det europæiske arbejdsmarked. Men det hjælper. Beskæftigelsen for de højtuddannede borgere fra 3. lande er således på 65,8 procent i gennemsnit i EU mod kun 44,9 procent for de dårligt uddannede. I Portugal ryger især de højtuddannede indvandrere direkte i job. Hele 95 procent af de højt uddannede fra 3. landene har en plads på det portugisiske arbejdsmarked.

Men de dårligt uddannede borgere fra EU-landene har også svært ved at få fast tag i arbejdsmarkedet. Deres beskæftigelse er kun en smule højere end 3. landsborgernes. Igen adskiller Danmark og Belgien sig dog fra de øvrige EU-lande. I Danmark er beskæftigelsen for de lavt uddannede EU-borgere på næsten 60 procent, men for folk fra 3. lande kun på knap 45 procent.

I flere lande er billedet helt det modsatte. I både Tyskland, Grækenland, Spanien, Italien, Luxembourg og Østrig har de lavt uddannede fra 3. lande højere beskæftigelse end lavt uddannede fra EU-landene. Kommissionen forklarer det fænomen med, at de tager de dårlige job, ingen andre vil have.

Men selv de 3. landsborgere, der kæmper sig til en plads på arbejdsmarkedet, har et usikkert job. Ledigheden for 3. landsborgere er generelt dobbelt så høj som EU-borgernes. En stor del af 3. landsborgerne arbejder på en tidsbestemt kontrakt. Det gælder for mere end hver anden af de fremmede i Spanien og Portugal og for næsten hver femte af de 3. landsborgerne i Danmark, der har fundet et job.