SLAG I LUFTEN

EU-politikere: EU skal gøre op med dårlige vilkår i flybranchen

EU skal stoppe stewardessers og piloters tur ned mod ringere og ringere løn og vilkår. Det kræver både en konservativ og en socialdemokratisk EU-politiker. De advarer om, at uden indgreb kan både passagernes sikkerhed og selskaber som SAS være i fare.

Omkring halvdelen af piloterne i lavprisselskaber er ansat på såkaldt atypiske vilkår. Det vil to danske EU-parlamentarikere nu have EU til at sætte en stopper for. 

Omkring halvdelen af piloterne i lavprisselskaber er ansat på såkaldt atypiske vilkår. Det vil to danske EU-parlamentarikere nu have EU til at sætte en stopper for.  Foto: Jon Olav Nesvold/Scanpix

Ryanair, Norwegian og en række andre flyselskaber får lov til at være alt for kreative i deres måde at drive forretning på. Det bør EU sætte en stopper for. Sådan lyder budskabet fra to EU-politikere til transportminister Magnus Heunicke (S), som fredag mødes med EU’s kommissær for transport, Violeta Bulc.

De to medlemmer af Europa-Parlamentet, konservative Bendt Bendtsen og socialdemokratiske Ole Christensen, kræver, at EU kommer meget mere på banen i forhold til flybranchen. De vil have et forbud mod, at flyselskaber kan behandle stewardesser og piloter som daglejere.

Jeg er meget imod, at flyselskaber som Ryanair kan skaffe piloter via vikarbureauer, hvor piloterne så må arbejde under dårlige vilkår . Bendt Bendtsen (K), medlem, Europa-Parlamentet

Mere præcist er der tale om et forbud inden for luftfart mod de såkaldte atypiske ansættelser. Det vil sige, at blandt andre piloter får arbejde gennem et vikarfirma eller via deres eget enmandsfirma i stedet for at være direkte ansat.

»Jeg er meget imod, at flyselskaber som Ryanair kan skaffe piloter via vikarbureauer, hvor piloterne så må arbejde under dårlige vilkår som for eksempel ingen pension og kun betaling for tid i luften. Deres vilkår er fuldstændig urimelige, og det samme gælder de stewardesser, der må arbejde for nogle få euro i timen,« siger Bendt Bendtsen (K).

Tilsvarende toner lyder fra Ole Christensen (S).

»Det skal være slut med atypiske ansættelsesformer. Det kan ikke passe, at vi skal konkurrere hinanden ud af markedet i EU på dårlige løn- og ansættelsesvilkår,« siger Ole Christensen.

Det var ikke muligt at få en kommentar til forslaget om et forbud fra transportminister Magnus Heunicke, før han rejste til Bruxelles.

Unge piloter betaler for at flyve

I starten af februar udgav universitetet i belgiske Gent en omfattende undersøgelse af atypiske ansættelsesforhold i europæisk luftfart.

Ifølge undersøgelsen, som er udarbejdet på baggrund af spørgeskemasvar fra 6.633 anonyme, europæiske piloter, er hver sjette hyret ind i en atypisk ansættelse. Og det er specielt lavprisselskaberne, som benytter sig af løse fugle. Omkring halvdelen af piloterne i lavprisselskaber er ikke fastansat. Og ifølge undersøgelsen kan det for Ryanairs vedkommende dreje sig om helt op til 70 procent af piloterne.

Yves Jorens er forskningsleder på den europæiske undersøgelse og en af Europas førende eksperter i flybranchens arbejdsvilkår.

»Der sker en stor opdeling på arbejdsmarkedet for piloter. Du har piloter, som tjener millioner i årsløn, men samtidig har du unge piloter, som nærmest betaler for at flyve. Langt de fleste atypiske ansættelser finder vi i lavprisselskaber. Og det drejer sig ofte om unge piloter, hvor mange gør det for at overleve i branchen,« siger den belgiske professor.

Lavprisselskaber som Ryanair er meget opsat på at få piloter over i alternative ansættelsesformer. Det fortæller Thilde Waast, som er formand for fagforeningen Flyvebranchens Personale Union.

»Der er en stærkt stigende tendens til, at discountselskaber om Ryanair forlanger af piloter, at de skal oprette deres eget enkeltmandsfirma. På den måde slipper Ryanair af med det ’besværlige’ arbejdsgiver-ansvar, der er i form af blandt andet indbetalinger til pensionen, feriepenge, løn under sygdom og meget andet,« siger Thilde Waast.

Medarbejderne under pres

Når Ole Christensen (S) vil have forbudt atypiske ansættelser, hænger i høj grad sammen med forholdene for medarbejderne.

»Det går i den forkerte retning for løn- og arbejdsvilkårene for de ansatte inden for luftfart. Det gælder for hele transportbranchen, at der er et ræs mod bunden på grund af utilstrækkelig lovgivning på området, siger Ole Christensen.

I fagforeningen Flyvebranchens Personale Union (FPU) bekræfter man, at de atypiske ansættelser giver en masse udfordringer.

»Når folk ikke er fastansat går de ofte glip af de mange goder som indbetaling til pension eller løn under sygdom. Samtidig har de den store utryghed, at de aldrig ved, om der er arbejde til dem,« siger Thilde Waast.

Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) er man også optaget af, hvordan det går for de ansatte i luftbranchen.

»Der er grund til at holde øje med udviklingen i løn- og arbejdsforhold. De skal selvfølgelig være acceptable, og derfor er det også vigtigt, at vi insisterer på en europæisk diskussion af, hvad det er for en luftfart, vi ønsker os,« siger Michael Svane, der er direktør for DI Transport.

Sikkerhed måske i fare

Set gennem sikkerhedsbriller er der måske et problem med de atypiske ansættelser. Det kan eksempelvis være svært for ikke fastansatte piloter at melde sig syge. Dels risikerer de, at flyselskabet holder op med at ringe til dem. Dels er de ofte ansat på såkaldte nul-timers-kontrakter, som betyder, at de kun får betaling for tiden ved rorpinden. Med andre ord: Hvis man ligger syg, får man nul kroner i indtægt.

»De her nul-timers-kontrakter er et kæmpe sikkerhedsmæssigt problem, for du risikerer at få piloter ind, som er syge eller dødtrætte,« siger Bendt Bendtsen.

I den nye undersøgelse blandt piloter i EU giver næsten hver anden af de ikke fastansatte piloter udtryk for, at de har svært ved med henvisning til sikkerhed eller sundhed at afvise krav fra flyselskabet.

Sagkyndige inden for branchen peger på, at der ikke er nogen beviser for, at lavprisselskaber som Ryanair skulle have en dårligere sikkerhed end andre selskaber. Thilde Waast fra fagforeningen FPU siger:

»Der er ikke evidens for at sige, at atypiske ansættelser forringer sikkerheden. Gud ske lov – for evidens vil i det her tilfælde sige nedstyrtede fly. Men vi har masse af piloter, som råber vagt i gevær og fortæller om at gå syge eller dødtrætte på arbejde.«

Ifølge flere kilder er den europæiske organisation for flysikkerhed EASA for tiden er ved at undersøge, om blandt andet brugen af ikke fastansatte kan påvirke sikkerheden, og om der er brug for opstramning af sikkerhedsreglerne.

Vi hverken kan eller vil være med, hvis selskaber som Ryanair og Norwegian får lov til at fortsætte med at udvikle kreative forretningsmodeller. Lars Wigelstorp Andersen, direktør, SAS

Professor Yves Jorens vurderer, at især ‘falske selvstændige’ udgør en stor risiko for flysikkerheden. Med falske selvstændige mener han piloter, der ofte har følt sig presset til at oprette deres eget enmands-firma for at kunne få arbejde.

»Traditionelt er en pilot en slags selvstændig autoritet, der kan sige fra og træffe upopulære beslutninger. Men der ligger en stor risiko i falske selvstændige, som på grund af deres skrøbelige ansættelsesforhold vil acceptere hvad som helst, fordi de brændende ønsker at forblive en del af branchen eller drømmer om en fastansættelse. Det er utvivlsomt et sikkerhedsproblem,« siger professoren fra universitetet i Gent.

Kan koste SAS livet

Blandt andet den udbredte brug af løse fugle i selskaber som Ryanair kan på længere sigt koste et selskab som SAS livet. Det vurderer Bendt Bendtsen og siger:

»Sådan som konkurrence-vilkårene er nu, lever selskaber som SAS på lånt tid.«

Bendt Bendtsens udsagn er ikke grebet ud af den blå luft. Det fastslår Lars Wigelstorp Andersen, som er direktør i SAS.

»Hvis selskaber som Ryanair og Norwegian får lov til at fortsætte med at udvikle kreative forretningsmodeller med uanstændige vilkår for medarbejderne, så hverken kan vi eller vil vi være med,« siger Lars Wigelstorp Andersen, og fortsætter:

»Vi vil have overenskomster efter nordisk model og anstændige vilkår for medarbejderne.«

Forslaget om at forbyde atypiske ansættelser i luftfarten har SAS-direktøren med egne ord »svært ved at overskue konsekvenserne af.«

»Men hvis et forbud er den eneste vej frem, må det være sådan. Jeg kan godt lide tanken om, at det er flyselskabet, der har ansvaret for medarbejderne, deres skattebetaling og for sikkerhedskulturen.  Det er uden tvivl sundt for sikkerheden, når medarbejderne føler sig trygge i ansættelsen,« siger Lars Wigelstorp Andersen.

Opgør med regelshopping

Står det til Ole Christensen skal EU også gøre mere for at hindre, at flyselskaber på papiret kan placere ansatte og aktiviteter alt efter, hvor de eksempelvis slipper billigst i skat og har færrest forpligtelser over for medarbejdere i forhold til for eksempel sygdom og pension. I branchen taler man om regelshopping.

»Det er et rigtigt stort problem, at flyselskaber kan regelshoppe, så de slipper billigere i skat og på andre områder ved at vælge et EU-land frem for et andet,« siger Ole Christensen og fortsætter:

»Specielt Irland er en af de helt store syndere. Det er jo ikke noget tilfælde, at Norwegian lader sine fly til oversøiske ruter indregistrere i Irland og hyrer stewardesser ind fra Asien til at bemande dem. Det handler jo om, at Irland er mere large end andre EU-lande.«

Det er klart, at der kræves større pres på forskellige niveauer for at skabe mere bindende lovgivning og mere klare kriterier. Yves Jorens, leder af europæisk undersøgelse af piloters forhold

I Dansk Industri mener Michael Svane også, at der foregår en meget bevidst spekulation i at udnytte huller eller forskelle i lovgivningen i forskellige EU-lande.

»Regelshopping er et meget rammende begreb. Man sammenstykker regler fra en række lande med hjælp fra gode advokater og revisorer, og så skruer man ellers en forretningsmodel sammen,« siger Michael Svane.

Ifølge professor Yves Jorens fra universitetet i Gent bør udfordringerne tackles på tre niveauer.

»Det er klart, at der kræves større pres på forskellige niveauer for at skabe mere bindende lovgivning og mere klare kriterier,« siger han.

Nationalt må de enkelte lande først og fremmest forhindre flyselskaberne i at anvende falske selvstændige.

»Derudover må enkelte lande som Danmark presse på for at få EU til at tilpasse de europæiske regler det forandrede arbejdsmarked omkring luftfart, så de tillader en vis fleksibilitet, men samtidig sætter klare grænser for fleksibiliteten,« siger Yves Jorens.

Men ræset mod bunden kan ikke bremses, hvis indsatsen standser ved EU’s grænser, understreger eksperten.

»Hvis EU gør sig for besværlig, vil vi se, at selskaberne søger uden for EU og for eksempel begynder at flyve på kryds og tværs af Europa med base i for eksempel Dubai. Så på længere sigt er det afgørende, at der også skabes et pres på forbedringer på det internationale niveau,« siger Yves Jorens.