EU overlapper danske projekter

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Et projekt i Århus har fået millioner af EU-kroner til at rette op på et belastet kvarter. Men projektet var formentlig sat i gang alligevel med statslige tilskud.

Da EU-Kommissionen for få år siden viftede med adskillige millioner kroner til at genoprette belastede byområder, lagde tre danske kommuner – København, Odense og Århus – billet ind. Pengene kom fra EU’s såkaldte Urban-projekt, og det blev Århus, der vandt kapløbet.

Det århusianske byområde Gellerup-Hasle-Herredsvang er præget af høj arbejdsløshed, stor andel af folk på overførselsindkomst, mange udlændinge, lavt uddannelsesniveau og høj kriminalitet. Kort sagt et område præget af sociale problemer. Derfor fik Urban-projektet i Århus knap 90 millioner kroner til at uddele i støtte i perioden 2001-2006.

Men i forvejen findes en lang række danske tilskudsordninger, hvis formål ligner EU’s Urban-projekt. Lektor ved Århus Universitet, Jens Blom-Hansen, har analyseret det danske Urban-projekt i Århus. Han konkluderer, at selv om EU ikke havde kastet penge i projektet, var det efter al sandsynlighed alligevel blevet realiseret med danske penge. Og dermed bryder man med et bærende princip i EU-samarbejdet – subsidiaritetsprincippet, eller nærhedsprincippet som det også kaldes – der skal adskille opgaverne mellem EU og medlemsstaterne.

»Analysen viser, at der reelt er en uklar opgavefordeling mellem EU og Danmark. Der er næppe tvivl om, at målsætningen bag subsidiaritetsprincippet ikke bliver indfriet,« konkluderer Jens Blom-Hansen.

Hans analyse er baseret på studier af:

  • Hvordan andre kommuner håndterer projekter af samme størrelse som i Århus.
  • Hvordan det er gået de to andre projekter i Odense og København, som konkurrerede med Århus om at få del i EU-pengene.
  • Og hvordan Århus Kommune gennemfører andre byprojekter, som kan sammenlignes med Urban-projektet, men finansieres på anden måde.

»Uanset hvilken målestok, der bliver brugt, så viser resultatet, at der sandsynligvis var blevet realiseret en bypolitisk indsats i Urban-området, hvis ikke EU havde finansieret den,« understreger Jens Blom-Hansen.

De to kommuner, som tabte slaget om EU-pengene, har taget sagen i egen hånd. I Vollsmose i Odense gennemfører man et stort projekt om kvarterløft med et samlet budget på over 100 millioner kroner samt et par mindre projekter. Det samme billede tegner sig i Bispebjerg-kvarteret i København. Her er det lykkedes kommunen at oprette to projekter om kvarterløft med et samlet budget på over 250 millioner kroner samt en række mindre projekter.

Derfor kan det ikke udelukkes, at projektet i Århus var blevet realiseret – også uden  EU-støtte.
Også andre kommuner har store byprojekter i gang for at rette op på belastede boligområder. Det drejer sig blandt andet om Aalborg Øst, Brøndby Strand, Avedøre Stationsby, Kgs. Enghave i København, Tøjhushave-området i Randers samt Vestergade-kvarteret i Horsens. De har fået støtte fra en af de mange statslige tilskudsordninger, som ligner EU’s Urban-projekt.

»Det lykkes altså i vidt omfang for andre kommuner at gennemføre byprojekter i en størrelsesorden, der kan sammenlignes med Urban-projektet i Århus, ved hjælp af statslige tilskudsordninger,« siger Jens Blom-Hansen.

»Der er altså tale om en sammenblanding af bypolitikken på tværs af niveauerne i EU, hvilket præcis er den situation, som subsidiaritetsprincippet sigter mod at undgå.