EU og fagbevægelsen på krigskurs

Af | @GitteRedder

Kontroversielt papir fra EU-Kommissionen flirter med tanker om at begrænse kollektive overenskomster og indskrænke fagbevægelsens magt i fastsættelsen af løn. Det er en krigserklæring mod fagbevægelsen, mener både LO og FTF, der protesterer til den danske regering. I dag holder europæisk fagbevægelse møde med kommissionsformand Barroso.

Foto: Foto: Liselotte Sabroe

LØNDANNELSE EU’s nye vækstrapport har sendt chokbølger igennem fagbevægelsen og får nu LO til at protestere direkte til regeringen. I den nye rapport flirter EU-kommissionen åbenlyst med kontroversielle tanker om begrænsning af kollektive overenskomster og reducering af arbejdsløshedsunderstøttelse. Tanker som både LO og FTF ikke tøver med at betegne som gift for det danske arbejdsmarked.

Samtidig med EU-kommissionen lancerer det kontroversielle vækstpapir, offentliggør EU-kommissionen yderligere en rapport med en ellers fredelig titel ’Arbejdsmarkedets udvikling i Europa 2012’. Men efter at have præsenteret de dystre kendsgerninger om høj arbejdsløshed og lav vækst i EU-landene sætter Kommissionen ord på de reformer af arbejdsmarkedet, der efter Kommissionens opfattelse vil styrke væksten og beskæftigelsen.

Blandt andet fremhæver Kommissionen, at det er positivt for udviklingen af arbejdsmarkedet, at der sikres større fleksibilitet ved løndannelsen ved at give virksomheder lov til at træde ud af de kollektive overenskomster.

Det får kommissionen til at foreslå, at der i 2013 bør gøres yderligere for at modernisere arbejdsmarkedslovgivningen og indføre flere fleksible kontrakter. Samtidig omtaler bilagene i rapporten kontroversielle forslag om mere fleksibel arbejdstid, begrænsede betalinger for overarbejde og »en generel indskrænkning af fagforeningernes indflydelse på lønfastsættelsen.«

LO: Den forkerte vej

Kommissionens udspil har fået både LO og FTF op i det røde felt. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert forstår godt, at Kommissionen er bekymret over lav vækst og over, at mere end hver tiende EU-borger lige nu er arbejdsløs.  

 »Men Barroso kan godt glemme det her. For forslagene går langt ud over EU-kommissionens kompetence. Det er slet ikke noget, som EU skal beskæftige sig med, som det står i paragraf 153 i traktaten. Og det er en helt forkert vej for at skabe vækst og beskæftigelse i Europa,« siger Marie Louise Knuppert.

Hun kalder det helt misforstået at tro, at man kan skabe vækst og job ved at »destabilisere arbejdsmarkedet og fratage rettigheder for de lønmodtagere, der i virkeligheden får Europa til at køre rundt«.

»Jeg tror ikke, at kommissionens tanker bliver realiseret. Men bare det, at Kommissionen vil drøfte den vej i 2013 er farligt. Vi tager det alvorligt, fordi vi gang på gang ser, at Kommissionen er ude efter arbejdstagerne, og vi ser alle mulige direktiver, der er på vej til at stække arbejdsmarkedet,« siger Marie-Louise Knuppert.  

Ikke en klods om benet

LO har netop sendt breve til fire centrale ministre: Økonomiminister Margrethe Vestager (R), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen samt europaminister Nicolai Wammen for at understrege over for dem, at de danske ministre bør være årvågne over for Kommissionens bud på arbejdsmarkedsreformer. Således fremgår det af brevene, at LO mener, at EU-Kommissionen i sine forslag går langt ud over, hvad traktaten giver EU hjemmel til.

»Det er afgørende, at den danske regering både over for Kommissionen og Rådet fastholder, at svækkelse af arbejdsmarkedets parter og indgriben i overenskomstforhold ikke medvirker til at udvikle et dynamisk og fremtidssikret arbejdsmarked,« står der i brevet til de fire ministre.

LO-sekretær Marie Louise Knuppert sætter sin lid til, at brevet får de fire ministre til at gå i rette med Kommissionens arbejdsmarkedsreformer, når de i de kommende dage deltager i Rådsmøder i Bruxelles.

Sammen med LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey deltager Marie Louise Knuppert onsdag i et møde i Bruxelles, hvor Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, skal mødes med EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso. 

Og José Manuel Barroso kan godt forberede sig på massiv modstand mod reformerne fra en samlet europæisk fagbevægelse, påpeger Bente Sorgenfrey.

»Det er jo et kraftigt signal fra EU-kommissionen om, at man vil i krig med fagbevægelsen og mener, at fagbevægelsen er en klods om benet på europæisk økonomi. Men faktisk har fagbevægelsen under krisen netop været utrolig ansvarlige i forhold til at holde tilbage med krav om lønstigninger og tværtimod prøvet at lave aftaler med arbejdsgiverne og finde vej gennem krisen,« siger Bente Sorgenfrey.

Minder om Corydon

Den danske FTF-formand sidder i ledelsen af EFS, og hun er overbevist om, at hendes kolleger i den europæiske faglige top er lige så ophidsede som hende selv.

»Vi er voldsomt rystede. Det er ikke set før, at man på den måde går ind og angriber de vilkår, som vi har og i det hele taget laver et frontalangreb på fagbevægelsen. Det minder om Bjarne Corydon,« fastslår hun og hentyder til, at finansminister Bjarne Corydon med sin berømte SMS også lagde et voldsomt pres for SAS-kabinepersonalet, så de sagde ja til mindre løn og mere arbejde.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen har fulgt europæisk arbejdsmarkedspolitik i to årtier. Og det er første gang, at han i officielle papirer fra EU-Kommissionen oplever, at der omtales så vidtgående tanker som: »reducere kontraktfastsatte minimumslønninger«, »sænke det vejledende lønniveau«, »reducere overenskomstdækningen« og indskrænke fagforeningernes indflydelse på lønfastsættelsen.

Sænke høje lønninger

»Det er en krigserklæring mod fagbevægelsen, fordi det tager en neoliberal økonomimodel som udgangspunkt og siger, at her skal vi ikke have nogen restriktioner for markedets egne tilpasninger.  Det vil sige, at lønningerne er blevet for høje og derfor skal sænkes, og det kan vi gøre ved at fjerne fagforeningerne,« siger han.

Henning Jørgensen peger på, at Kommissionen med sit vækstudspil ikke bare er på kollisionskurs med fagbevægelsen men med hele EU-konstruktionen, hvor de sociale partnere er en del af systemet.

»EU har faktisk heller ikke noget at gøre med løn, så Kommissionen forbryder sig både med fagbevægelsen og med det social dialogsystem,« understreger han.

Selv om Kommissionens vækstpapir og den dertil hørende rapport om arbejdsmarkedet ikke har anden status end et diskussionsoplæg, fremhæver Henning Jørgensen, at arbejdsmarkedets parter i Danmark har al mulig grund til at være nervøse.

»Når først tingene står i en rapport fra EU-Kommissionen, uanset om det er i bilag, udspil eller rapporter, kan de brede sig og sættes bag kommende lovforslag, hvor de kan henvise til det. Derfor gælder det fra dansk side om at tage det her i opløbet, og både fra faglig og politisk side afvise det,« mener Henning Jørgensen.

Farlig tankegang i en krisetid

Selv om danske EU-parlamentarikere fra både Socialdemokraterne og Venstre kalder EU-Kommissionens vækstpapir for helt urealistisk, mener de også, at det skal tages alvorligt.

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen anfører, at den danske model med sin fleksibilitet risikerer at blive gidsel i EU-politikken, fordi der er så store problemer i Sydeuropa, der skal løses.

»Jeg har tidligere hørt Kommissionen sige, at de bare kom med hensigtserklæringer og ikke lovgivning og alt mulig andet. Nu igen siger de, at det ikke er lovgivning, men hele deres tankegang er farlig i den her krisetid, hvor vi skal i gang med reformer i Sydeuropa,« siger Britta Thomsen.

Grækenland er ifølge Britta Thomsen pisket til at gennemføre reformer, der gør op med, at en offentlig ansat aldrig kan fyres. Tilsvarende skal Spanien i gang med reformer. Og det er som om, de ikke forstår den danske models styrke og tager afstand til såvel den samt den centralistiske franske model.

»De ser det fleksible arbejdsmarked som et, hvor der er mange kontraktansættelser og især mange korttidskontrakter. Men det er noget forfærdeligt noget. De forstår slet ikke vores model, og hvordan vi laver aftaler og kan hyre og fyre folk og på den måde være fleksible,« siger hun.

»Der skal ske noget i de sydeuropæiske lande. Østeuropa fik deres hestekur i 1989 og var igennem alle de ting, som Sydeuropæerne ikke har været igennem endnu. Og tyskerne fik reformer med Schröder og briterne fik dem med Thatcher, mens spanierne og grækerne stadig bøvler med et gammeldags arbejdsmarkedssystem. Og det er de systemer, man relaterer sig til. Og derfor er det farligt for vores arbejdsmarked,« konstaterer hun.  

Britta Thomsen vil nu drøfte væksttankerne fra Kommissionen med den socialdemokratiske gruppe i EuropaParlamentet, ligesom hun også vil have det på dagsordenen i ligestillingsudvalget i Parlamentet. Udspillet vil nemlig sær ramme kvinder, fordi det primært er dem, der skal have deltidsjob og korttidsansættelser.

Nej til frankofil tankegang

Heller ikke Venstres medlem af EU-Parlamentet, Jens Rohde, er begejstret for udspillet.

»De takter fra EU-Kommissionen skal sådan set bare hældes ned ad brættet, og det er jeg også overbevist om, at de bliver. Medlemsstaterne ville aldrig gå med til det. Vi skal tværtimod den anden vej, så vi sikrer national suverænitet om arbejdsmarkedspolitikken. Det er vores aftalesystemer og vores arbejdsgivere og arbejdstageres ret til at indgå overenskomster og aftaler om arbejdsmarkedsforhold, der gør, at vi har så stabilt og godt et system som i for eksempel Danmark, hvor vi har meget få konflikter og strejker,« siger han. Han understreger, at der fra Venstres side på ingen måde kan blive tale om støtte til de takter af vækstudspillet, når det skal behandles politisk.

Han mener, at Kommissionen tænker alt for ’frankofilt’ i sit udspil.

»Kommissionen anviser forskellige måder at sætte gang i økonomien, og der tror jeg, at man tænker meget frankofilt her. Nemlig at man vil benytte lovgivningsmagten til at fastsætte løn og arbejdsmarkedsforhold, men sådan arbejder vi jo slet ikke i Danmark. Tværtimod har vi lavet et system, hvor det er lovgivningsmagten, der holdes udenfor, og hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv aftaler sig frem til lønningerne. Det giver en fornuftig balance og færre konflikter på arbejdsmarkedet. Det skal vi holde fast i,« siger Jens Rohde.