EU-ministre inviterer arbejderne til lønfest

Af Jakob Nielsen, Bruxelles

Opsvinget er i fuld gang. Topchefer og finansfolk scorer kassen, og nu kræver magtfulde EU-ministre, at arbejderne også bliver inviteret med til festen. Men Centralbanken i Frankfurt advarer mod at lade lønnen løbe løbsk.

PENGE Europæiske arbejdere skal også nyde godt af opsvinget. Sådan lød det klare budskab fra en stribe af unionens mest magtfulde finansministre efter deres seneste møde i Bruxelles i begyndelsen af marts.

»Hvis ikke de europæiske selskaber giver de ansatte del i deres overskud, risikerer de at undergrave legitimiteten af den europæiske socialmodel,« advarede Tysklands socialdemokratiske finansminister Peter Steinbrück.

Han blev bakket op af de borgerlige finansministre fra både Frankrig og Luxembourg – hvilket fik en EU-diplomat til at konstatere, at det mest af alt mindede om et fagforeningsmøde.

Den spanske EU-kommissær med ansvar for økonomi, Joaquin Almunia, slog fast, at arbejdstagerne i EU ikke i øjeblikket bliver belønnet for den stigende produktivitet i virksomhederne.

»I længden er det ikke en holdbar situation,« sagde han.

Meldingerne kommer, netop som de vigtige overenskomstforhandlinger i Tyskland er på vej ind i en afgørende fase. Det dominerende forbund, IG Metall, har efter flere års tilbageholdenhed på lønnen krævet stigninger på mellem seks og syv procent. Et krav, som forbundets formand Jürgen Peters gentog for nylig i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung:

»Metalindustrien kan nemt overkomme en lønstigning på 6,5 procent, når man tænker på, hvor meget produktiviteten er steget de senere år,« sagde han.

IG Metall går til forhandlingerne under mottoet »Plus ist muss« – som kunne oversættes til: Mere skal der til.

Følelsen af, at nu skal der hentes penge hjem, bliver forstærket af, at en række EU-lande i lighed med Danmark har haft sager, hvor topledere af forskellige årsager har sikret sig bonusser, aktieoptioner eller fratrædelsesordninger i millionklassen.

Det var netop sådan en sag, der så sent som i forrige uge fik den danske finansminister Thor Pedersen (V) til at sige fra, da han forsigtigt kaldte det for »ikke uproblematisk«, at direktionen i Københavns Lufthavn har fået ekstraordinær bonus i omegnen af 100 millioner kroner til deling mellem fire topledere.

Lederen af EFS – det europæiske LO – briten John Monks mener, at den slags sager har styrket fagbevægelsen:

»Vi oplever stigende ulighed med enorme lønstigninger til topchefer og højt placerede folk i finanssektoren. Så der er bestemt et moralsk element i den aktuelle lønkamp: Arbejderne skal have del i opsvinget,« siger John Monks til Ugebrevet A4.

Men den megen snak om lønfest har fået Den Europæiske Centralbank til at advare om, at den er klar til at gribe ind, inden festen kommer for godt i gang.

»En lønudvikling, der er højere end forventet, kan medføre en substantiel forhøjet risiko for prisstabiliteten,« sagde centralbankens øverste chef Jean-Claude Trichet på et pressemøde i februar.

Det betyder på godt dansk, at centralbanken i Frankfurt er parat til at hæve renten, hvis lønningerne stiger for meget.

Det er uden tvivl på den baggrund, en række EU-ministre for nylig tog det utraditionelle skridt at opfordre til klækkelige lønstigninger. Blandt EU’s regeringer er der nemlig en udbredt frygt for, at opsvinget får en brat afslutning, hvis ikke der kommer mere gang i det hjemlige forbrug.

Og den analyse deles fuldt ud af John Monks fra EFS:

»De tyske fagforeninger er bekymrede over, at det nuværende opsving skal blive kvalt i rentestigninger. Der er faktisk behov for, at det hjemlige forbrug stiger i Tyskland. For selv om Tysklands eksport går glimrende, så er der plads til et langt større hjemligt forbrug, særligt i servicesektoren, hvor Tyskland halter bagefter,« siger han.

»Den tyske købekraft har været lagt flad i fem år. Hvis tyskerne havde brugt penge på samme måde som briterne i den periode, så ville den tyske økonomi boome lige nu,« vurderer John Monks.

IG Metall mod ECB

Det er næsten, påpeger John Monks, som om de aktuelle overenskomstforhandlinger føres mellem IG Metall på den ene side og Den Euro-pæiske Centralbank på den anden.

»Centralbanken har lagt en meget hård linje i forhold til at sikre lav inflation,« siger han.

John Monks og det europæiske LO mener, at centralbanken burde sætte større pris på den ansvarlige indstilling, fagbevægelsen har udvist gennem en årrække.

»De seneste fem års løntilbageholdenhed har gjort Tyskland dejligt konkurrencedygtigt og har været med til at fastholde mange arbejdspladser. Det har samtidig været yderst hjælpsomt over for Den Europæiske Centralbank: Jean-Claude Trichet har ikke behøvet bekymre sig om inflationen, fordi den største økonomi i euro-zonen har opført sig ansvarligt,« siger John Monks.

Når EFS senere på året holder kongres i den spanske by Sevilla, er der planlagt en direkte debat mellem repræsentanter for de tyske metalarbejdere i IG Metall, lederen af den europæiske centralbank og EU’s økonomikommissær – netop for at lægge pres på centralbanken for at udvise større forståelse for fagbevægelsens synspunkter.

»Vi skal ikke føre en populistisk kampagne mod centralbanken, for vi har brug for en stærk og troværdig centralbank, der ikke ligger under for politisk pres. Det er jo altid sådan, at politikere frem mod en valgkamp vil have tendens til at skrue forbruget i vejret. Men der er alligevel grund til at se på de grundlæggende regler,« siger John Monks.

Han mener, der kan være grund til at skrive hensynet til beskæftigelsen direkte ind i centralbankens formålsparagraf. Han peger på, at den engelske centralbank har pligt til at gribe ind, hvis inflationen ryger under to procent – mens Den Europæiske Centralbank om muligt skal sørge for en inflation på nul.

Lønstigninger kan føre til indgreb

Kravet om nye regler for Den Europæiske Centralbank høres stadig oftere blandt europæiske politikere – men bliver fortsat bestemt afvist af det suverænt største land i euro-zonen, Tyskland.

Her er politikere fra både højre og venstre fortsat stålsatte på at sikre en helt uafhængig centralbank, der først og fremmest kæmper for at holde inflationen nede.

Men debatten kan tage en ny drejning, hvis pæne lønstigninger i Tyskland fører til et indgreb fra centralbanken.

Derfor er de tyske overenskomstforhandlinger særligt vigtige i år. De tyske lønninger er i forvejen toneangivende for store dele af det vesteuropæiske arbejdsmarked – for eksempel reguleres de belgiske lønninger efter en model, der direkte tager højde for udviklingen i Tyskland.

De første forhandlingsrunder fandt sted mandag i sidste uge, da elektronik- og metalarbejderne i delstaten Nordrhein-Westfalen mødte arbejdsgiverne for første gang – men uden resultat.

IG Metalls forhandlingsleder Detlef Wetzel slog fast, at den højere indtjening også skulle komme de ansatte til gode.

»Jammerens tid må snart være forbi,« sagde han.