EU-milliarder er uden større effekt

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Hvert år bevilger EU’s kasse milliarder af kroner til projekter, som alligevel ville være sat i værk for nationale midler, selv om EU ikke havde lukket op for pengekassen. Og det er stik imod hensigten med de mange milliarder fra EU’s strukturfonde. Det konkluderer dansk forsker, som mener, at et bærende princip i hele EU dermed er kraftigt udhulet.

En af landets førende eksperter i offentlig forvaltning fælder en hård dom over de mange milliarder kroner, som EU hvert år giver i tilskud til at løse sociale problemer, hjælpe landbruget, rette op på regionale skævheder og skaffe ledige i arbejde.

Lektor på Institut for Statskundskab ved Århus Universitet, Jens Blom-Hansen, konkluderer, at mange af pengene fra EU’s strukturfonde stik mod hensigten går til projekter, som ville være sat i gang under alle omstændigheder, selv om EU ikke havde lukket op for pengekassen.

Samtidig peger Blom-Hansen på, at EU har fingrene dybt begravet i nationale opgaver. For midlerne fra EU er i åben konkurrence med en række af Danmarks nationale ordninger. De forskellige projekter overlapper ganske enkelt hinanden, hvilket også strider mod hensigten i EU’s politik på området. 

Skriger til himlen

Jens Blom-Hansen har forsket i de mange milliarder kroner fra EU’s strukturfonde som led i Folketingets store danske magtudredning. Hans kritiske konklusioner fremgår af bogen »Subsidiaritetsprincippet vendt på hovedet? EU’s strukturpolitik og Danmark«.

citationstegn

Man kan undre sig over, hvorfor det er endt sådan. Der er meget kontrol med ordningerne i form af krav om evalueringer og årlige statusrapporter. Jens Blom-Hansen, lektor ved Århus Universitet.

Forskeren mener, at forvaltningen af midlerne i EU’s strukturfonde direkte strider mod et af de bærende principper i EU-samarbejdet – det såkaldte nærhedsprincip, som går ud på, at nationale problemer primært skal løses nationalt.

»EU understreger, at støtten til de enkelte lande skal være nyskabende og et slags socialt laboratorium. Det skriger jo til himlen, for på de fleste områder, hvor Danmark modtager støtte fra EU’s strukturfonde, findes der i forvejen nationale ordninger, hvis formål i stort omfang overlapper EU’s indsats. Derfor bidrager EU’s strukturpolitik ikke med nye løsninger på de særlige strukturproblemer i Danmark. Og der er heller ikke nogen klar økonomisk effekt,« siger Jens Blom-Hansen.

Milliarder i spil

EU’s strukturfonde har fået en større og større rolle i de senere år og lægger i dag beslag på en tredjedel af EU’s samlede budget. Selv om Danmark er et af de rigeste lande i EU, modtager danskerne hvert år 1,3 milliarder kroner fra de fire strukturfonde, og med pengene følger et krav om en national medfinansiering på mindst 50 procent. Men støtten er især koncentreret om sydeuropæiske lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien, som tilsammen modtager over halvdelen af pengene.

Jens Blom-Hansens har ganske vist koncentreret sin forskning om den danske støtte. Men han vurderer, at andre EU-lande har de samme problemer med, at EU-støttede projekter overlapper de enkelte landes egne nationale projekter.

»Jeg har i hvert fald ikke set noget, der peger i anden retning i andre EU-lande,« siger han.
For at få støtte fra EU’s strukturfonde er det et entydigt krav, at der ikke sker overlapning. De EU-støttede projekter må således ikke erstatte de enkelte landes egne udgifter. Der skal altså være tale om ekstraordinære projekter, som landene ikke selv kan finansiere.

Jens Blom-Hansen har analyseret en række EU-støttede projekter, hvor der sker overlapning:
Et af dem er det Urban-projekt, som blev sat i værk for at hjælpe belastede byområder både socialt og økonomisk. Siden 1994 er der skænket adskillige milliarder kroner til belastede kvarterer i samtlige EU-lande. Det kan være boligområder med stor kriminalitet eller mange udlændinge. Også Danmark har fået del i puljen. Men i forvejen har Danmark selv søsat en række forskellige initiativer, der i høj grad overlapper EU’s projekt.

  • Regeringens byudvalg fra 1993 blev oprettet for netop at hjælpe belastede byområder og har finansieret mange hundrede projekter. Knap 500 boligafdelinger har fået støtte.
  • Et særligt projekt er det såkaldte kvarterløft, som første gang blev søsat i nordvest-kvarteret i København. Siden er der iværksat over 10 andre kvarterløft i blandt andet Vollsmose i Odense, Kgs. Enghave i København og en række andre større byer. Ordningerne skal vende en negativ spiral i belastede byområder ved at inddrage lokale aktører.
  • Ordningen om helhedsorienteret byfornyelse blev etableret tilbage i 1997. Formålet er at give kommunerne en ny mulighed for at hjælpe belastede bykvarterer og give dem et økonomisk og socialt løft.
  • Bypuljen blev oprettet i 1998 for at støtte lokale byudviklingsprojekter i et samarbejde mellem lokale beboere og det lokale erhvervs- og foreningsliv. Også denne ordning har som formål at bryde onde cirkler i belastede byområder.

»Der findes altså en række statslige tilskudsordninger, der er etableret med et sigte, som kan sammenlignes med sigtet i Urban-projektet. Specielt er kravene til Urban-projektet og det danske kvarterløftprojekt næsten identiske,« siger Jens Blom-Hansen.

Revisionsret peger på overlap

Samme billede tegner sig i EU’s såkaldte Leader-projekt, som skal sikre en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Formålet er blandt andet at standse afvandringen af folk mod byerne og skabe nye arbejdspladser. Danske projekter kan få et EU-tilskud, som finansieres af Landbrugsfonden, på op til 50 procent af udgifterne.

Men også på dette område har Danmark i forvejen en række nationale ordninger, der langt hen ad vejen overlapper EU’s projekt. Der er for eksempel etableret en særlig tilskudsordning for forsøgsprojekter i landdistrikterne, som støtter erhvervsudviklingen, bosætningen samt kultur- og fritidsaktiviteter.

Blom-Hansen står ikke alene med sine konklusioner. Da Urban-projektet for et par år siden blev evalueret i ni af medlemsstaterne – dog ikke Danmark – lød konklusionen fra EU’s revisionsret:
»Retten har set mange eksempler på, at medlemsstaterne har iværksat nationale programmer, der støtter aktioner, som ligner aktionerne under Urban-initiativet. Det varierer meget, i hvor høj grad sådanne programmer er samordnet med og integreret i Urban-aktionerne.«

Denne konklusion er EU-Kommissionen lodret uenig i. For som Kommissionen skriver i sit svar: »Urban er helt i overensstemmelse med nærheds- og samhørighedsprincipperne.«

Dog erkender Kommissionen, at der kan være et vist overlap i Storbritannien med nogle af deres nationale ordninger på området.

Talrige rapporter har gennem tiden evalueret de danske EU-støttede projekter. Men kun yderst få belyser overlappet mellem EU-ordningerne og Danmarks nationale ordninger. En af dem er en evaluering tilbage i 2000 fra PLS-Consult. Den omhandler 224 projekter, som Danmark satte i gang i perioden 1994-99. Selv om hovedparten af de interviewede projektledere ikke finder, at de forskellige aktiviteter kunne være realiseret uden støtte fra EU, så når konsulenterne alligevel en anden konklusion. For en række projekter handler om ting, der i forvejen er fokus på. Det kan være inden for arbejdsmarkedet, uddannelse eller erhvervspolitik.

»Vi vurderer, at en vis andel af projekterne ville have realiseret lignende projekter som de, der blev opnået støtte til, også uden denne programstøtte,« hedder det i evalueringsrapporten fra PLS-Consult.

Uklar opgavefordeling

Jens Blom-Hansen mener, at der med støtteordningerne i de senere år er skabt en mudret og uklar opgavefordeling mellem EU og de enkelte medlemslande. Fra at være en ubetydelig post på EU’s budget sluger de pengetunge fonde en stadig stigende del af budgettet.

Strukturpolitikken konkurrerer nu med landbrugspolitikken om at være det mest budgettunge område. Dermed er det bærende princip i hele EU-samarbejdet – subsidiaritetsprincippet eller nærhedsprincippet – blevet kraftigt udhulet i de senere år, mener Jens Blom-Hansen.

»Jeg er ikke ude efter nogle bestemte parter i denne sag. Min opgave har udelukkende været at forske i strukturfondene. Men man kan undre sig over, hvorfor det er endt sådan. Der er meget kontrol med ordningerne i form af krav om evalueringer og årlige statusrapporter. Så det er ikke information, man mangler. Men når man ikke påpeger, at det strider mod subsidiaritetsprincippet, kan det skyldes, at man ikke har lyst til at ændre på forholdene,« siger Jens Blom-Hansen og konkluderer:

»EU’s strukturpolitik omfatter i praksis langt mere end grænseoverskridende opgaver i Danmark. Den inkluderer opgaver, der her i landet traditionelt bliver betragtet som rent kommunale eller fælles statslig-kommunale opgaver. Det betyder, at nærhedsprincippets ambition om en klar arbejdsdeling mellem niveauerne i EU ikke bliver indfriet. Udviklingen i EU kan derfor siges at gå i retning af den marmorkage-føderalisme, som findes i USA mellem Wa-shington og de enkelte delstater.«