EU-konvent i oprør

Af Peder Munch Hansen

De sociale spørgsmål må med i arbejdet om EU’s fremtid, mener et flertal af medlemmerne af EU-konventet, der forbereder en ny traktat.

Over halvdelen af medlemmerne af det konvent, der i øjeblikket forbereder et oplæg til en ny EU-traktat, er i oprør. I en fælles protest kræver de, at konventets ledelse nedsætter en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med fattigdom, arbejdsløshed og andre sociale spørgsmål.

Konventets formand, den tidligere franske præsident Valery Gistard d’Estaing forsøgte på det seneste møde at undgå, at der blev nedsat endnu en gruppe. I forvejen er der 10 arbejdsgrupper. Den tidligere franske Europaminister Alain Lamasoure advarede samtidig mod, at konventet også beskæftiger sig med sociale spørgsmål og arbejdsmarkedet. Opgaven var kun at skabe et nøgent skelet til, hvordan samarbejdet i EU for fremtiden skulle fungere.

Men det stiller ikke oprørerne tilfredse. Den belgiske socialist Anna Van Lancker siger, at hun er 100 procent imod Lamasoures opfattelse, og at gruppen nu skærper kravet.

»Vi insisterer på, at det sociale kommer med i arbejdet. Traktaten fastsætter et indre marked og en fri konkurrence og markedsøkonomi. Vi vil have med, at det er en social markedsøkonomi og må også sætte rammer for konkurrencen,« siger Anna Van Lanckert.

Gruppen har fire hovedkrav: Charteret om grundlæggende rettigheder skal med i en ny traktat eller forfatning. Den skal sætte ord på, hvad den europæiske sociale model er. Det økonomiske samarbejde i EU må ikke kun være om en stabilitetspagt med begrænsninger for den økonomiske politik. Fuld beskæftigelse tæller lige så højt, og det skal slås fast, at borgerne har krav på en ordentlig service, der kan gå på tværs af krav om liberaliseringer. Endelig skal fagbevægelserne og græsrodsbevægelser have en plads i det europæiske samarbejde.

»Vi skal understrege, at EU også drejer sig om borgernes rettigheder og på arbejdsmarkedet slår strejkeretten fast,« siger formanden for Europa-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg, den hollandske grønne Theo Bouwman.

Han og Van Lancker afviser, at EU dermed også kunne definere, hvad for eksempel en strejke er.

»Ingen drømmer om, at franskmænd ikke stadig kan blokere landeveje. Det er, hvad de nationalt forstår ved en strejke. Og ingen drømmer om, at EU skal gå ind og sætte beløb på noget, som helt socialt.  Det er principper, vi skal have sikret – som for eksempel princippet om, at beskæftigelse tæller lige så højt som betalingsbalance og et stramt budget,« siger Anna Van Lancker.

Et af konventes danske medlemmer, Henrik Dam Kristensen(S), tilslutter sig protesten:

»De sociale spørgsmål er så vigtige for fremtidens Europa, at Konventet naturligvis skal beskæftige sig med dem på en ordentlig måde.«

Dam Kristensen mener, at Giscard d´Estaing vil komme på andre tanker i løbet af kort tid.