EU-Kommissionen skærper tonen om udstationering

Af

EU-Kommissionen slår fast, at direktivet om udstationering skal respekteres. Der er grænser for, hvad EU-landene må forlange for at kontrollere, om udstationerede arbejder lovligt. Kommissionen vil gå til EF-domstolen, hvis landene ikke retter ind. Danmark er i søgelyset.

BALANCE På den ene side skal sort og illegalt arbejde bekæmpes. Og på den anden side skal lønmodtagere og virksomheder have muligheder for at bevæge sig frit på EU’s indre marked uden bureaukratiske hindringer. Det er den hårfine balance, som EU-landene skal finde i kontrollen af arbejdere, som hævder at være udstationerede af en arbejdsgiver i et andet EU-land. Ellers vil der falde brænde ned fra EU-Kommissionen.

Det er essensen af en såkaldt meddelelse, som EU-Kommissionen nu har fremlagt. Samtidig har kommissionen offentliggjort en nærmere analyse af, hvordan de enkelte medlemslande i dag håndhæver kontrollen. Og på den baggrund vil den kigge nærmere på praksis i 15 lande, som ifølge kommissionen stiller for strenge krav til de udstationerede. Nogle af landene kan formentlig se frem til en sag ved EF-domstolen, hvis de ikke retter ind efter kommissionens meddelelse.

Et af de 15 lande er Danmark, som dog ikke er mest i farezonen. Det er til gengæld lande som Tyskland, Sverige, Finland, Luxembourg og Østrig. De kræver i dag, at de udenlandske firmaer har en ansvarlig repræsentant, som myndigheder og for eksempel fagforeninger kan komme i kontakt med i det land, hvor arbejdet udføres. Og flere lande kræver ligefrem, at repræsentanten har papirer med om arbejdsvilkår og de sociale forhold, som gælder for de udstationerede.

Det er ifølge EU-Kommissionen ude af proportion i forhold til målet om at forhindre sort og illegalt arbejde. Kommissionen skønner, at der er cirka en million udstationerede lønmodtagere i EU, og Vladimír Spidla, EU-kommissær med ansvar for arbejdsmarkedet, indskærper derfor nødvendigheden af, at de kan udføre deres arbejde uden hindringer:

»Mobilitet er af afgørende betydning for at afhjælpe mangel på arbejdskraft i EU. På det indre marked må virksomhederne derfor ikke møde unødige hindringer, når de leverer tjenesteydelser gennem udstationerede arbejdstagere,« sagde Vladimír Spidla blandt andet, da han fremlagde kommissionens skærpede kurs på et pressemøde i Bruxelles.

Ingen øde øer i EU

Danmark er i søgelyset, fordi vi ligesom en række andre lande forlanger, at udstationerede statsborgere fra de nye EU-lande eller lande uden for EU skal have arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, selv om de er udstationeret af et firma med base i et af de gamle EU-lande. Det finder EU-Kommissionen stærkt problematisk:

»Intet EU-land kan tillade sig at agere som en øde ø og insistere på selv at ville kontrollere alt. Man må vise tillid til de andre medlemslandes administrative systemer, hvis det indre marked skal kunne fungere,« sagde EU-kommissær Spidla.

Dansk fagbevægelse har hele tiden fastholdt det som en afgørende betingelse for at kunne forhindre løntrykkeri og illegalt arbejde i Danmark, at myndigheder eller fagforeninger har mulighed for at kontrollere, at udenlandske arbejdere rent faktisk lever op til betingelserne for at være udstationerede. Og Socialdemokraterne i Folketinget har gjort muligheden for kontrol med udstationerede til en forudsætning for, at den danske østaftale kan udfases. Østaftalen sætter begrænsninger for, hvornår borgere fra de nye EU-lande kan få lov at arbejde i Danmark.

Den europæiske fagbevægelse EFS erklærer sig også stærkt utilfreds med kommissionens nye meddelelse, som ifølge generalsekretæren i EFS gør det meget vanskeligt at sikre sig, at udstationerede arbejdere ikke dumper løn- og arbejdsforhold i det land, de arbejder i:

»Meddelelsen viser, at kommissionen ikke har taget hensyn til den klare holdning, Europa-Parlamentet kom med for nylig,« siger John Monks.

Her slog parlamentet i en betænkning fast, at medlemslandene bør have bedre muligheder for at kontrollere udstationerede.