EU-Kommissionen kræver turbo på ligestilling

Af Marie Preisler, freelancejournalist

En særlig »kønsmainstreaming,« hvor ligestillingsaspektet indarbejdes i al relevant lovgivning anbefales af EU til at rette op på det kønsskæve europæiske arbejdsmarked.

Skævhed Kvinder i EU har stadig dårligere løn og mindre indflydelse end mænd, og medlemslandene gør ikke nok for at give kvinderne ligestilling. Det fastslår EU-Kommissionen i en ny rapport, som skal behandles af EU’s stats- og regeringschefer ved topmødet d. 25. og 26. marts. Her vil EU-Kommissionen kræve en forstærket indsats for ligestillingen, der på centrale områder har trange kår. Ikke mindst når det gælder løn.

»Markante kønsforskelle eksisterer stadig på de fleste områder,« konstaterer rapporten. En kvinde i EU får cirka 16 procent mindre i løn end hendes mandlige kollega, og det store løngab har EU-landene ikke formået at reducere de senere år, selv om medlemslandene har lovet at nedbringe lønforskellene betydeligt inden 2010. Både i Danmark og i EU som helhed er lønforskellen mellem mænd og kvinder klart størst i det private erhvervsliv. I Danmark er lønforskellen mellem mænd og kvinder i flere undersøgelser vurderet til cirka 9-12 procent i den offentlige sektor og 16-17 procent på det private arbejdsmarked.

Samtidig er der fortsat stor ubalance mellem kvinder og mænds adgang til lederjobs, viser den nye EU-rapport. Det er mere end dobbelt så almindeligt at gøre mænd til ledere, og mænd har mere end tre gange så stor chance for at få en topchefstilling, selv om kvinderne dog har formået at besætte flere chefposter end tidligere i de fleste EU-lande i løbet af 1990’erne. Mænd dominerer også stadig i de centrale politiske organer i både EU og på nationalt niveau. Kvinder indtager kun en fjerdedel af sæderne i de 15 gamle EU-landes parlamenter under ét, og i EU’s nye medlemslande tegner sig samme mønster. Små fremskridt er dog også her på vej, vurderer EU-kommissionen og henviser til, at ti af de 15 gamle EU-lande i deres forfatning eller ligestillingslove har bestemmelser om balance mellem kvinder og mænds deltagelse i den politiske beslutningsproces.

EU-kommissionen frygter, at kønsforskellene – og især det store løngab – kan holde kvinder væk fra arbejdsmarkedet. I begyndelsen af 1990’erne indgik under halvdelen af EU’s kvinder i arbejdsstyrken. Nu er andelen næsten 56 procent, men niveauet er stadig milevidt fra danske kvinders rekordhøje beskæftigelsesrate på over 70 procent, og der er stadig 17 procent færre kvinder end mænd på arbejdsmarkedet i EU. Medlemslandene har forpligtet sig til, at 60 procent af EU’s kvinder skal være aktive på arbejdsmarkedet inden 2010 for at sikre fortsat økonomisk vækst, men prognoser tyder på, at det kan blive svært at nå. I sydeuropæiske lande som Italien og Spanien går over halvdelen af kvinderne stadig hjemme.

Kvindefag og mandefag

En vigtig forklaring på de store lønforskelle mellem mænd og kvinder er ifølge Kommissionen, at Europas arbejdsmarked er skarpt opdelt i mande- og kvindefag. Kvinder dominerer inden for uddannelse, det sociale område, sundhedsområdet, i den offentlige administration og i detailhandlen, mens en overvægt af mænd arbejder som tekniske eksperter, ingeniører, finansfolk og ledere. Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Europa. Over halvdelen af alle danske mænd og kvinder arbejder i sektorer, hvor deres eget køn bestrider mindst 70 procent af stillingerne.

EU-kommissionen opfordrer medlemslandene til hurtigt at implementere lovgivning og tiltag, der kan rette op på de kønsmæssige skævheder. Konkret anbefaler EU-Kommissionen blandt andet, at lønstatistik og andre relevante data opgøres på køn, så kønsforskelle bliver mere synlige, og at både EU og medlemslandene straks går i gang med konkret og på alle niveauer at tage højde for ligestillingsaspektet i alle politikker og beslutninger. Det kaldes med et moderne ord kønsmainstreaming. Kommissionen vil fremover hvert år gøre status på, hvordan kønsmainstreaming skrider frem i EU.