Fingrene væk!

EU-håndsrækning kan være til større skade end gavn

Af

Den danske model kan komme under pres, hvis et nyt forslag fra Europa-kommissionen vedtages. Det frygter både fagbevægelsen og arbejdsgiverforening. Paradoksalt nok skulle ændringerne netop have hjulpet til at sikre bedre muligheder for bekæmpelse af social dumping.

Arbejdsvilkårne for udstationeret arbejdskraft står til at blive bedre. Men på grund af ændrede formuleringer kan forslaget ende med at svække den danske model. Det frygter både fagbevægelsen og arbejdsgiverforening.

Arbejdsvilkårne for udstationeret arbejdskraft står til at blive bedre. Men på grund af ændrede formuleringer kan forslaget ende med at svække den danske model. Det frygter både fagbevægelsen og arbejdsgiverforening. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Det skulle have været en hjælp, men det kan meget vel ende med at gøre ondt værre. 

Den 8. marts fremsatte Europa-kommissionen et forslag, der skal forbedre de nuværende regler og sikre bedre vilkår for de 1,9 millioner mennesker i EU, der af deres arbejdsgiver er sendt til et andet land for at arbejde.

Noget tyder bare på, at forslaget kan være et skridt tilbage på det danske arbejdsmarked. For i det nye forslag er en meget vigtig formulering listet ud. Og konsekvensen kan blive, at arbejdsmarkedets parters ret til at fastlægge løn og arbejdsvilkår bliver udfordret. 

Hvad der helt præcis er listet ud, vil vi vende tilbage til.

Men det er nok til at gøre både fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bekymrede for den danske model.

»Der må være et formål med at slette den formulering. Det skaber usikkerhed, og det er vi ikke tilfredse med. For der er ikke andre elementer i direktivet, der sikrer, at det er en fastholdelse af status quo,« siger underdirektør i DA Steen Müntzberg.

Også beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er meget optaget af, at ændringerne i direktivet ikke må stille den danske model dårligere.

»Det er helt afgørende, at de enkelte lande selv har mulighed for at fastsætte vilkår som eksempelvis lønnen,« skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i et skriftligt svar.

At LO og DA er enige om kritikken af det nye forslag skyldes, at den forsvundne sætning var med til at beskytte parternes ret til at fastlægge løn og arbejdsforhold. En ret, som EF-domstolen i en række sager ellers har udfordret.

EF-Domstolen

Det var en række afgørelser og vurderinger fra EF-Domstolen i 2007 og 2008, der udfordrede de nordiske overenskomsters og fagbevægelsens ret til at konflikte mod udenlandske virksomheder i Danmark.

I en af sagerne vurderede EF-Domstolen, at det var imod EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, når de svenske byggefagforeninger med kollektive kampskridt forsøgte at tvinge det lettiske firma Laval til at tegne overenskomst.

Ifølge EF-domstolen var der ikke klarhed over, hvilke lønkrav udenlandske virksomheder skulle overholde. Derfor var konflikten ulovlig. 

I Danmark blev løsningen at ændre den lov, som implementerede direktivet. Man valgte kort sagt at læse fagbevægelsens konfliktret ind i udstationeringsloven og slog fast, at udenlandske virksomheder kan læse lønkravet direkte ud af overenskomsten.

Dermed blev det tydeligt, hvilken løn de udstationerede arbejdere skulle have. Og fagbevægelsen blev sikret sin ret til at konflikte, hvis ikke overenskomsten blev efterlevet.

Den forsvundne sætning

Det kunne man gøre, fordi der i direktivet står, at begrebet mindsteløn defineres "i overenstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret".

Men netop denne formulering er faldet ud af Kommissionens forslag til, hvordan udstationeringsdirektivet skal lyde fremover.

Forslaget overholder ikke nærhedsprincippet. Man begynder at arbejde sig ind på noget, der ellers ligger hos de enkelte medlemsstater Steen Müntzberg, Underdirektør i DA

Og det får altså arbejdsmarkedets parter op af stolene. Ifølge dem trænger EU ind på noget, der bør forblive et nationalt anliggende. For når formuleringen forsvinder, bliver der tvivl om, hvem der har retten til at definere lønbegrebet.

Frygten er blandt andet, at den beslutning fremover kan ligge hos EU-Domstolen.

For arbejdsmarkedets parter er det afgørende, at spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår fastlægges ved aftaler. Og det er på ingen måde noget, som de ønsker at overlade til politikere i hverken Danmark eller EU.

»Lønbegrebet er det klart mest centrale for os som faglig organisation. Og det er altså noget, vi vil have vedbliver at være overladt til arbejdsmarkedets parter,« siger næstformand i LO Arne Grevsen.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen er imod en revision af udstationeringsdirektivet nu. Timingen er ganske enkelt dårlig Jørn Neergaard Larsen (V), beskæftigelsesminister

Han bakkes op af underdirektør i DA Steen Müntzberg.

»Forslaget overholder ikke nærhedsprincippet. Man begynder at arbejde sig ind på noget, der ellers ligger hos de enkelte medlemsstater,« siger underdirektør i DA Steen Müntzberg.

Kommissionens forslag har da også allerede resulteret i et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Det skal blandt andet pålægge regeringen til i forhandlingerne at lægge vægt på, at ansættelsesvilkår udelukkende er en national kompetence.

Neergaard: Imod revision nu

LO og DA kan glæde sig over at have regeringen i ryggen med ønsket om at bibeholde retten til at definere løn nationalt. Det slår beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fast i et skriftligt svar.

»Det er afgørende for regeringen, at det i lighed med det gældende direktiv også fremover klart fremgår, at løn defineres i overenstemmelse med den nationale praksis i den medlemsstat, man er udstationeret i,« skriver Jørn Neergaard Larsen.

Som udgangspunkt er ministeren faktisk direkte imod, at forslaget kommer nu. 

»Jeg vil gerne understrege, at regeringen er imod en revision af udstationeringsdirektivet nu. Timingen er ganske enkelt dårlig,« skriver Jørn Neergaard Larsen.

Vi har ikke arbejdet for en åbning af direktivet i LO, for det er at åbne Pandoras æske Arne Grevsen, næstformand i LO

Han mener, at man burde vente til efter blandt andet EU-afstemningen i Storbritannien. Derudover pointerer han, at man lige nu er ved at implementere et direktiv, der skal sikre bedre håndhævelse af det eksisterende udstationeringsdirektiv.

Samme holdning har Steen Müntzberg.

»Det er noget rod, når man midt i den proces vil ændre det, man skal forsøge at håndhæve,« siger Steen Müntzberg.

Pandoras æske

I LO kan man til gengæld godt forstå behovet for at ændre direktivet. For selvom man i Danmark har fundet en acceptabel løsning på EF-Domstolens afgørelser, er man klar over, at det ikke gælder alle lande.

»I Sverige er det for eksempelvis nærmest umuligt at anvende kollektive kampskridt overfor udstationerede virksomheder,« siger Arne Grevsen.

Når vi tager bestik af den politiske situation i Europa, så er der ikke mange, der vil os det godt Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet

På trods af andre landes problemer med det nuværende direktiv, har LO ikke været med i kampen for at starte forhandlinger om et nyt.

»Vi har ikke arbejdet for en åbning af direktivet i LO, for det er at åbne Pandoras æske. Men jeg har da stor forståelse for behovet, og jeg er også optimist i forhold til at få et fornuftigt resultat,« siger Arne Grevsen.

BAT-kartellet: Vi frygtede værre

Så selvom Kommissionen med deres forslag træder den danske model gevaldigt over foden, er dele af fagbevægelsen blot lettede over, at de ikke træder hårdere.

Det fortæller sekretariatsleder i BAT-kartellet, Gunde Odgaard.

»Det er blevet langt mindre skidt, end vi havde frygtet,« siger Gunde Odgaard.

Han oplever, at mange parter i EU har interesse i at forslaget blev værre i forhold til de danske fagforeningers interesser. Herunder nævner han blandt andet store dele af Kommissionen, de nye medlemslande i Østeuropa, England og Holland.

»Når vi tager bestik af den politiske situation i Europa, så er der ikke mange, der vil os det godt,« siger Gunde Odgaard.

Derfor har BAT-kartellet indtaget en tilbageholdende position, hvor opretholdelse af status quo er et acceptabelt succeskriterium.

»Vi kan godt leve med den allerede eksisterende lovgivning. Vi har formået at indrette os efter den, og har derfor valgt en defensiv linje på det her område,« siger Gunde Odgaard.

Folketinget kan senest den 10. maj afgive en begrundet udtalelse til Kommissionen, hvor de argumenterer for, hvorfor forslaget strider mod nærhedsprincippet.