EU-forbehold bliver næsten umulige at fjerne

Af

Det er højst usandsynligt, at danskerne vil stemme ja til at fjerne de danske EU-forbehold, uanset hvor mange argumenter ja-partierne kommer op med. Sådan lyder den klare kon- klusion fra to danske eksperter på baggrund af ny undersøgelse. Ordførerne fra de største ja-partier tror på, at befolkningen kan overtales.

HÅRDT ARBEJDE Politikere med hede drømme om et fuldgyldigt dansk medlemskab af EU kan godt begynde at slå koldt vand i blodet. Muligheden for få at danskerne til at stemme ja til at fjerne de danske EU-forbehold er nemlig nærmest ikke eksisterende.

Sådan lyder den barske konklusion fra lektor Derek Beach fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med ph.d.-stipendiat Rasmus Leander fra Syddansk Universitet har analyseret danskernes stemmeafgivning ved tidligere EU-valg. Deres artikel »Voting behavior in EU-referendums« bliver offentliggjort senere på året.

»Alt i vores undersøgelse tyder på, at det vil være spild af kræfter at sende EU-forbeholdene til afstemning. Det er næsten sikkert, at det vil ende med et nej,« siger Derek Beach og forklarer:

»Det skyldes to ting. Enten skal vælgerne kunne se, at der er store og meget klare fordele ved at droppe forbeholdene. Eller også skal konsekvenserne af et nej være meget synlige og negative. Og ingen af delene gør sig gældende for de danske forbehold,« siger Derek Beach.

Han afviser samtidig, at politikerne alene ved brug af deres talegaver kan overtale danskerne til at sætte kryds ud for ja.

»En af de overordnede konklusioner i vores undersøgelse er, at det ikke er kampagner, der afgør valget. Det er den grundlæggende dynamik i situationen, som har den største indflydelse på vælgernes kryds,« siger Derek Beach.

Euroen er umulig at få indført

Vil det være svært at få danskerne til at fjerne forbeholdene over en kam, kan der måske være idé i at sætte forbeholdene til afstemning ét for ét, som det er blevet foreslået flere gange i den seneste tid. Men det vil også være en vanskelig mission.

Mest problematisk er forbeholdet over for Danmarks deltagelse i ØMU’ens tredje fase, hvis kerne er euroen. Ifølge Derek Beach er det næsten sikkert, at en afstemning om indførelsen af den fælles mønt vil ende med et svidende nederlag til ja-siden.

»Euroen tror jeg simpelthen ikke på,« siger han og fortsætter:

»Vælgerne kan ikke se nogen synderlige fordele ved at indføre euroen. Og de fordele, som de kan se, er langt fra store nok til at trumfe det ønske om status quo, der hersker i befolkningen. Samtidig virker omkostningerne ved at stemme nej ikke synderligt store. Så fortsætter vi jo bare som nu. Og det går jo meget godt.«

Men hvordan kan man så forklare, at flertallet af danskerne ifølge de seneste meningsmålinger går ind for at droppe den danske krone til fordel for euroen?

Ifølge Derek Beach skyldes det, at vælgerne på nuværende tidspunkt ikke har sat sig ordentligt ind i emnet.

»Det er først i de sidste uger op til valget, at vælgerne virkelig tænker over, hvor krydset skal sættes,« siger Derek Beach og henleder opmærksomheden på erfaringerne fra euro-afstemnin-gen i 2000. Her så meningsmålingerne også gode ud for ja-siden, men da valgkampen gik i gang, dykkede opbakningen til euroen, og det endte med, at 53,2 procent stemte nej.

Forsvarsforbeholdet, som blandt andet forhindrer danskerne i at deltage i militære aktioner i samarbejde med de andre EU-lande, er der lidt bedre chancer for at få fjernet, mener Derek Beach.

Hvis EU-landene gennemfører en populær militæraktion, vil danskerne undre sig over Danmarks manglende deltagelse. Og det kan skabe grundlag for et folkeligt ja på et senere tidspunkt. Men i øjeblikket er det svært at se, at en militæraktion med stort folkeligt gehør skulle være lige på trapperne.

»Meget af historien om EU’s forsvarspolitik er, at der ikke rigtig sker noget. Det er en masse flotte ord og floskler, men meget lidt handling,« siger Derek Beach.

Skal han endelig pege på et forbehold, der har en relativ god chance for at blive afskaffet, peger pilen på det retlige forbehold, der vedrører blandt andet visum- og asylpolitikken og politisamarbejdet. Områder, hvor danskerne kan se god mening i et bredt internationalt samarbejde.

Der er dog den krølle på retsforbeholdet, at regeringen i stedet for det nuværende forbehold vil have indført et nyt på visum- og asylområdet, så Danmark kan bevare den stramme indvandrings- og asylpolitik. Det kan skabe polemik på den indenrigspolitiske scene og få nogle partier til at droppe deres opbakning til at fjerne forbeholdet og skabe uro blandt vælgerne.

Det sidste forbehold, der handler om unionsborgerskab, er groft sagt ligegyldigt. Da unionsborgerskabet ikke er indført i resten af EU, er det ifølge Derek Beach praktisk talt betydningsløst, om man afskaffer forbeholdet eller ej.

Afstemning vil aldrig være spildt

Resultaterne af Derek Beach og Rasmus Leanders undersøgelse er dårligt nyt for de mange politikere i det danske folketing, der gerne vil vinke farvel til de danske forbehold.

Særligt alvorligt er det for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Ikke alene vil et nej blive opfattet som et nederlag for regeringen. Et nej kan også betyde, at Anders Fogh Rasmussen må vinke farvel til en endnu ukendt toppost i EU-regi, som mange politiske kommentatorer spekulerer i, at han går efter, når tiden i Statsministeriet er forbi.

Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen virker dog ikke tynget af bekymring, da han bliver præsenteret for resultaterne af forskernes undersøgelser. Han sætter sin lid til, at han selv og resten af ja-politikerne kan overbevise danskerne om det fornuftige i at stemme ja.

»Vi er først nu ved at komme i gang med en diskussion om, hvordan forbeholdene skader. Og jeg har en tiltro til, at når borgerne begynder at være med i den diskussion, så vil de anerkende de budskaber, vi kommer med,« siger han.

Også hos Socialdemokraterne sætter man sin lid til, at en veltilrettelagt kampagne med en fin dosering af slagord vil få danskerne til at stemme ja til at fjerne EU-forbeholdene.

»Med den rigtige åbenhed fra politikernes side og med den rigtige diskussion vil der være et flertal for at afskaffe forbeholdene,« siger Socialdemokraternes EU-ordfører Kim Mortensen, der i tråd med partiets linje går ind for en afskaffelse af alle fire forbehold.

I SF er holdningen, at kun rets- og forsvarsforbeholdet bør afskaffes, hvilket EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard tror på, at befolkningen vil bakke op om. Hun mener i modsætning til forskerne, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af danskernes tidligere stemmeafgivning. Sagen er nemlig, at hvor danskerne ved de fleste tidligere afstemninger har forholdt sig til traktater, hvis indhold var stort og svært overskueligt, så er afstemningerne om forbeholdene meget »rene« og konkrete.

»Det er en anden form for afstemninger end dem, der er flest erfaringer med,« siger hun.

Skulle danskerne alligevel vælge at holde fast i alle forbehold, mener hun i lighed med de andre politikere ikke, at afstemningen har været spildte kræfter, som Derek Beach ellers slår til lyd for:

»Afstemningen vil have tjent to ting. For det første vil vi have fået en nødvendig og tiltrængt diskussion af forbeholdene. For det andet så vil en afstemning gøre, at der er lang tid til, at vi igen skal stemme,« siger Anne Grethe Holmsgaard.