EU: Danmark snyder danskere i skat

Af | @IHoumark

Håndværkere, sygeplejersker og andre med arbejde i et naboland snydes for op mod 7.600 kroner hvert år. Det mener EU-kommissionen, der nu rasler med sablen over for Danmark. Går sagen Danmark imod, vil tusindvis af lønmodtagere og pensionister kunne rejse krav mod SKAT. Sagen vækker harme hos EU-skeptikere.

Foto: Foto: Francis Dean, Corbis

SKATTEBOMBE EU mener, at tusindvis af danskere er blevet snydt af den danske stat. Ifølge EU er danskere, der har arbejdet en del af året i et af vores nabolande, i årevis blevet snydt ved at have fået et for lavt personfradrag. Dermed er et ukendt antal håndværkere, chauffører, læger og sygeplejersker årligt gået glip af op til 7.600 kroner.

Sagen har i dybeste fortrolighed været drøftet mellem EU-Kommissionen og den danske stat siden sidste sommer. Men nu er tålmodigheden løbet ud i Bruxelles, og Kommissionen har indledt de første skridt mod en egentlig sag mod Danmark – nemlig med en såkaldt åbningsskrivelse.

Danske skatteregler er ellers et nationalt anliggende og normalt ikke noget, EU må blande sig i. Men fordi det reducerede personfradrag gør det mindre attraktivt at rejse til udlandet, mener EU, at det er i strid med reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Ifølge eksperter bliver Danmark med stor sandsynlighed nødt til at bøje sig for EU.  Og det vil i givet fald udløse tilbagebetaling til tusindvis af lønmodtagere og pensionister. Hvor stort det beløb kan blive, tør ingen spå om.

EU’s krav vækker stor harme hos de EU-skeptiske partier Dansk Folkeparti og Enhedslisten. EU-ordfører for Enhedslisten Nikolaj Villumsen siger:

»De nuværende danske skatteregler for arbejde i udlandet er fornuftige, og det er dybt problematisk, hvis den danske statskasse nu kommer til at mangle penge, fordi EU ikke vil acceptere vores skatteregler. Vi er blevet lovet, at skattepolitikken bestemmes i Folketinget og ikke i Bruxelles.«

Fra Venstre lyder helt andre toner. Formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), hæfter sig ved, at Kommissionen mener, at danskerne får mindre lyst til at arbejde i udlandet, når de får mindre i personfradrag. Dermed er det i strid med EU’s grundkrav om arbejdskraftens fri bevægelighed.

»Det er helt fair, at EU-Kommissionen rejser sager, når den mener, at en medlemsstat ikke lever op til kravene om fri bevægelighed for arbejdskraften,« siger Eva Kjer Hansen. 

Tusindvis kan rejse krav

Hele sagen tager sit udgangspunkt i en såkaldt åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen til Danmark. Ugebrevet A4 er i besiddelse af skrivelsen, som både EU-Kommissionen og den danske regering ellers har stemplet som ’fortrolig’. 

Ugebrevet A4 har bedt skatterådgiver Jonas Madsen, fra revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG’s EU-Skattecenter i Amsterdam, om at gennemgå åbningsskrivelsen fra Kommissionen.

Sagen drejer sig ifølge Jonas Madsen om, at nogle danskere ikke får glæde af hele deres personfradrag, fordi de arbejder i både Danmark og i et andet land. Det gælder – under visse forudsætninger - dem, der arbejder i Danmark samt i et af de nordiske lande (Sverige, Finland, Norge og Island), Tyskland eller Holland.

Hvis man eksempelvis i løbet af et skatteår har tjent halvdelen af sin løn i Norge og den anden halvdel i Danmark, går man glip af halvdelen af sit danske personfradrag. Det betyder, at man får udbetalt cirka 7.600 kroner mindre efter skat.

»Rundt regnet 8.000 kroner mindre til sig selv om året, det kan være ret mange penge for den enkelte lønmodtager at gå glip af. Selvfølgelig især hvis der er tale om, at det sker år efter år,« siger Jonas Madsen.

Han gør opmærksom på, at den danske praksis også rammer pensionister, der under visse betingelser får udbetalinger fra pensionsordninger i Danmark og et andet nordisk land eller Tyskland.

»Jeg kan ikke give noget bud på, hvor mange der går glip af personfradraget som følge af de danske regler. Men det kan være en hel del, da de omfattede lande ligger tæt på Danmark og er lande, hvor mange danskere arbejder eller har arbejdet,« siger Jonas Madsen.

Alene i Norge arbejdede 16.400 danskere i 2012, fremgår det af tal fra Statistisk Centralbyrå – det norske svar på Danmarks Statistik. Det drejer sig især om sygeplejersker, læger, tømrere, murere, elektrikere og metalarbejdere.

Norge er omfattet af EU-sagen, selv om Norge ikke er medlem af EU. Det skyldes, at Norge er med i EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde).

Harme på Christiansborg

Kommissionens krav mod Danmark er helt ved siden af. Det mener EU-skeptikerne i Folketinget. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, siger:

»Det er dybt grotesk, at EU blander sig i vores skattepolitik, for det er jo en national kompetence, som EU skal holde sig langt væk fra. Men det er som om, at princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed hersker over alle andre principper.«

Fra Enhedslistens EU-ordfører lyder der også knubbede ord.

»EU-Kommissionen får lov til at fremture med sin ekstrem, fundamentalistiske udlægning af arbejdskraftens fri bevægelighed. Det må der sættes en stopper for. Det er helt afgørende at bevare skattepolitikken i Folketinget, for det er den eneste måde, vi kan sikre og bevare det skattefinansierede velfærdssystem, som vi har her og i de andre nordiske lande,« siger Nikolaj Villumsen.

I Venstre er synet på EU’s krav mod Danmark derimod helt anderledes.

»For mig at se handler denne sag ikke om, at Kommissionen blander sig i dansk skattepolitik. Den handler om, hvorvidt man som dansk lønmodtager bliver behandlet ret og rimeligt, når man har indtægter i forskellige lande. Den handler om arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke om dansk skattepolitik,« siger Eva Kjer Hansen.

Skatteministeriet oplyser over for Ugebrevet A4, at skatteminister Holger K. Nielsen (SF) ikke ønsker at udtale sig om sagen og åbningsskrivelsen fra Kommissionen. Ministeriet skriver blot til A4:

»Regeringen har ikke taget stilling til åbningsskrivelsen, fordi man vurderer den økonomisk og juridisk.«

EU-sager tabes som regel

Der er meget stor sandsynlighed for, at Danmark fremover må rette ind efter EU’s krav.

»Jeg har svært ved at se den danske stat slippe af sted med ikke at lade borgere få det fulde personfradrag. Hvis det ender med en retssag, vil jeg bestemt tro, at Danmark taber,« siger Jonas Madsen fra KPMG.

Han henviser til, at man tidligere i Holland havde en regel som den danske, og den blev underkendt af EU-Domstolen.

»Der vil, hvis sagen tabes, være en forpligtigelse for Danmark til at gå tilbage i tiden og dermed gennemføre en tilbagebetaling. Danmark vil mindst være forpligtet til at gå tre år tilbage, og måske endda længere. Det kan gå hen og blive besværligt og dyrt – alt afhængig af hvor langt man skal gå tilbage i tiden,« siger Jonas Madsen.

Skatteekspert og lektor ved Aalborg universitet Thomas Rønfeldt vurderer også, at Danmark vil tabe en eventuel sag.

»Jeg er ret overbevist om, at det her er en sikker tabersag for Danmark,« siger Thomas Rønfeldt.

I juli vandt EU-Kommissionen over Danmark i en retssag om den danske selskabsskat. Og generelt taber medlemsstaterne, når EU stiller krav til medlemsstater om at ændre på skatteregler.

»Staternes chance for at vinde skattesager mod EU ser ud til at være meget små. Når man ser på de afsagte domme, må man konstatere, at EU-retten gør et meget stor indhug, når medlemsstaterne forsøger at beskytte deres egen skatteopkrævning,« siger Thomas Rønfeldt.

’Stik piben ind’

Hvis det viser sig, at Danmark har juraen imod sig, bør regeringen arbejde på at få ændret EU’s regler. Det mener Enhedslisten.

»Regeringen bør på det højeste politiske niveau i EU kritisere, at Kommissionen fremturer med arbejdskraftens fri bevægelighed og bruger det som argument for at blande sig i nationalstaternes skattepolitik. Om nødvendigt må regeringen arbejde på at få ændret EU’s regler,« siger Nikolaj Villumsen.

 Lignende udsagn lyder fra Dansk Folkepartis Pia Adelsteen:

»Regeringen bør slå fast over for Kommissionen, at skat er et nationalt anliggende. Og så ellers bede Kommissionen om at stikke piben ind. Men jeg kan godt frygte, at det går ligesom det plejer at gøre: at regeringen bare retter ind til højre efter EU’s anvisninger.«

Skatteminister Holger K. Nielsen har ingen kommentar til udfaldet af EU-sagen. Fra Venstre siger Eva Kjer Hansen:

»Vi har behov for at få regeringens forklaring på, at det danske regelsæt er, som det er. Umiddelbart studser man jo over, at man ikke får det fulde personfradrag i Danmark. Men det hele må jo komme an på, hvorvidt man opnår det fulde personfradrag samlet set – for eksempel via en lavere beskatning af den indtægt, man har i udlandet. Jeg gætter på, at regeringen har en god forklaring.«

Eva Kjer Hansen vil nu i Folketinget spørge regeringen om, hvad den har tænkt sig at svare på EU’s åbningsskrivelse, som den fik for snart fem måneder siden.

EU-Kommissionen oplyser, at Danmark har overskredet en allerede forlænget frist for at svare på kommissionens åbningsskrivelse. Hverken Skatteministeriet eller skatteminister Holger K. Nielsen har ønsket at svare på hvorfor.