EU-borgere opfører sig præcis som danskere

Af
Io Helweg

Nye tal viser, at 5.351 EU-borgere i 2009 modtog danske barselsdagpenge. En fjerdedel af dem er svenskere, men på bare ét år er den gruppe på barsel, der vokser mest, borgere fra Østeuropa. Selv om antallet stiger, er det ganske få, der vælger at tage pengene med ud af landet. Det viser, at EU-borgerne ikke misbruger ordningen, men blot opfører sig som danske borgere, siger ekspert.

POLSK HJEMMEBANE Finansministeren vil forhindre EU-borgere, der arbejder i Danmark, i at få udbetalt børnecheck til deres børn i hjemlandet. Og står det til Dansk Folkeparti, er børnechecken bare toppen af et isbjerg med sociale ydelser, som EU-borgere skal forhindres adgang til.

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti kommer efter, at Ugebrevet A4 i sidste uge kunne afsløre, at den danske regering sort på hvidt har dokumenteret 17 forskellige sociale sikringsordninger, som EU-borgerne med job i Danmark som minimum har ret til – lige fra barselsdagpenge og ældrecheck til kontakthjælp og børnecheck.

Det har blandt andet fået Dansk Folkeparti til at foreslå, at der indføres et optjeningsprincip. Konkret ønsker regeringens støtteparti, at man som borger skal opholde sig mindst 15 år i Danmark, før man kan få ret til sociale ydelser. Men regeringen og Dansk Folkeparti skyder tilsyneladende gråspurve med kanoner.

Helt nye tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ugebrevet A4, viser nemlig, at det er forsvindende få EU-borgere, der tager en ydelse som barselsdagpenge med sig ud af Danmark. Kun 133 EU-borgere, undtaget svenskere, udvandrede i 2009 med deres barselsdagpenge. Til sammenligning gjorde 1.668 danskere det samme.

Derimod er der mange, der gerne vil gå på barsel her i Danmark.

De nye tal viser nemlig, at antallet af borgere fra de 10 nye EU-lande som eksempelvis Polen, Rumænien og Slovenien, der modtager barselsdagpenge her i landet, er steget med 43 procent fra 2008 til 2009. I samme periode er antallet af borgere fra de øvrige EU-lande, der får barselsdagpenge i Danmark, kun steget med otte procent.

Ifølge Jens Arnholz Hansen, forsker og ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, viser udviklingen, at østeuropæerne slår sig ned i Danmark med familien og investerer i at få et liv her i Danmark.

»EU-borgerne udnytter ikke det danske system. Tallene viser nemlig, at østeuropæerne ikke har et overnormalt forbrug af ydelserne sammenlignet med danske borgere. Tværtimod viser tallene, at de østeuropæiske borgere gerne vil blive i Danmark, og nu er de ved at lære vores system at kende,« siger Jens Arnholz Hansen.

Mens antallet af østeuropæiske borgere, der i 2008 benyttede muligheden for at gå på barsel i Danmark med dagpenge eller løn fra arbejdsgiver, altså lå lavt i forhold til, hvor mange der kunne benytte muligheden, steg omfanget i 2009 til et niveau, der afspejler, at polakker, rumænere og cyprioter har opdaget muligheden.

Det billede genkender Marcin Nowakowski, polsktalende konsulent hos Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet (BAT-kartellet), der er en faglig samarbejdsorganisation for otte LO-forbund.

»Der er flere af de polakker, der arbejder i Danmark, som er begyndt at indse, at det er mere fornuftigt at være her officielt og få familien herop i stedet for at rejse frem og tilbage. Mange savner deres familie, og de beslutter at blive her,« siger Marcin Nowakowski.

Yder og nyder som danskere

Mens 25 procent af EU-borgere på barselsdagpenge i 2008 var borgere fra de 10 nye lande, der blev optaget i EU 1. maj 2004, voksede den samme gruppe til at udgøre 31 procent i 2009. Men i samme periode steg antallet af borgere i Danmark fra de 10 nye EU-lande også næsten 30 procent Antallet af alle EU-borgere i Danmark steg samlet set med mindre end fem procent i perioden.

Hos FAOS, der i 2009 udgav en rapport om polske arbejdstageres liv i Storkøbenhavn, mener Jens Arnholz Hansen, at man skal passe på med at mistænke polakker og andre østeuropæere for at tænke som samfundssnydere.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at langt de fleste borgere, der går på barsel i Danmark, har opholdt sig temmelig længe i landet, inden de gør brug af retten. Kun 17 EU-borgere havde i 2009 opholdt sig mindre end seks måneder i Danmark, inden de fik udbetalt barselsdagpenge, mens knap 90 procent af EU-borgerne har opholdt sig mere end to år i Danmark, inden de har brugt retten til barsel.

»Det første, de gør, når de kommer til Danmark, er ikke at gå ind på socialkontoret og spørge efter barselsdagpenge, børnepenge og kontanthjælp. Derimod er det første, man gør, at man får job, betaler sin skat og flytter ind i en billig bolig. Derefter er der en stor gruppe, som med tiden slår sig ned og måske ender med at tage familien med sig til Danmark,« fortæller han.

Kort sagt: EU-borgere – herunder østeuropæere – bruger deres rettigheder på samme måde som danskere. De yder og nyder ligesom alle os andre.

Ifølge Marcin Nowakowski fra BAT-kartellet er årsagen til, at mange polske arbejdstagere ender med at slå rødder i Danmark, ganske simpelt den, at de kan lide at være her.

»Mange er unge mænd, der finder sig en kæreste – ofte en polsk pige – mens de arbejder her i Danmark. Som par oplever de ofte, at der ikke er noget, som trækker særligt i Polen, så de ender med at blive her, fordi de kan lide at være i Danmark,« fortæller Marcin Nowakowski, der dagligt møder mange polske arbejdstagere.

Selv om de færreste som udgangspunkt planlægger at blive her resten af livet, så vælger langt de fleste at integrere sig og lære sig dansk via sprogkurser. Som Marcin Nowakowski siger:

»De forestiller sig helt klart at blive her et stykke tid. Vi ser for tiden også en stigende interesse for at melde sig ind i a-kassen. Det viser også, at de ikke har planer om at rejse hjem lige foreløbigt.«

Og det er en udvikling, som det danske samfund ikke nødvendigvis skal være ked af, mener Jens Arnholz Hansen. Udviklingen viser nemlig, at det danske arbejdsmarked er attraktivt.

»Vores undersøgelse viste, at det midlertidige element i EU-borgernes ophold i Danmark giver nogle problemer for det danske arbejdsmarked. Når arbejdskraften kommer og går, giver det problemer i forhold til at organisere og integrere dem i samfundet, tilbyde ordentlige boligforhold, sikre basale sprogkundskaber og få betalt skat. Set i det lys kan det være positivt, at andelen på barselsdagpenge stiger, for det tyder på at flere slår sig ned, lader sig integrere og bidrager til det danske arbejdsmarked,« siger Jens Arnholz Hansen.

Flere bruger tilbuddene

Den naturlige konsekvens af integration i det danske samfund er, at EU-borgerne benytter sig af de sociale rettigheder, der følger med EU-borgerskabet og den vandrende arbejdskraft. Det betyder, at flere hæver kontanthjælp, børnecheck og barselsdagpenge.

En undersøgelse fra dagbladet Jyllands-Posten i sommer viste, at 575 østeuropæere modtog dagpenge i 2009, mens 1.243 modtog kontanthjælp. Finansministeren har for nyligt i et svar til Folketinget skønnet, at 4.000 EU-borgere i alt modtog børnecheck i 2009. Og nu viser tal fra Danmarks Statistik for Ugebrevet A4 altså, at i alt 5.351 borgere fra de 27 EU-lande modtog barselsdagpenge eller løn under barsel i 2009. I alt opholdt 144.000 borgere fra EU-lande sig i Danmark i 2009. Det får Jens Arnholz Hansen fra FAOS til at kalde EU-borgernes brug af sociale ydelser for beskedent.

»Det er altså bitte små tal, vi taler om her. Men stigningen i tallene viser, at særligt borgerne fra de 10 nye EU-lande tidligere ikke har været gode nok til at forstå, hvad de havde ret til i vores system. Det er udtryk for en læringsproces. Og der er da klart, at vi må holde øje med udviklingen og med, at de ikke bliver så gode til systemet, at det bliver til social turisme,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti synes man også, det er vigtigt at holde øje med udviklingen. I sidste uge bebudede partiet et opgør med EU-borgernes ret til sociale ydelser i Danmark. Konkret lød forslaget til finanslovsforhandlingerne på et nyt optjeningsprincip, hvor borgere først skal have adgang til sociale ydelser i Danmark, når de har opholdt sig mindst 15 år i landet.

Arbejdsmarkedsordfører og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Bent Bøgsted understreger dog nu, at opgøret kun handler om at forhindre misbrug og minimere adgangen til de ydelser, som EU-borgerne eksporterer ud af Danmark, som eksempelvis børnechecken.

»Vi skal ikke sende flere penge ud af landet. Det er ikke meningen, at Danmark skal være socialkontor for resten af Europa,« siger Bent Bøgsted.

Men præsenteret for de 133 EU-borgere – undtaget svenskere – der ifølge opgørelse fra Danmarks Statistik i 2009 tog barselsdagpenge med sig ud af Danmark, mener Bent Bøgsted, at omfanget er så lille, det er svært at mistænke EU-borgere for at misbruge adgangen til barselsdagpenge.

»Det er ikke et problem, hvis EU-borgere, der arbejder her, har deres familie med og betaler deres skat i Danmark, modtager barselsdagpenge. De skal selvfølgelig nyde godt af de sociale ydelser, når de er her. Men i det øjeblik de sociale ydelser sendes hjem til deres familie i hjemlandet, så dræner de velfærdskassen, og det er et problem,« siger Bent Bøgsted.