Etniske unge falder på sproget

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Dårlige danskkundskaber og manglende faglige forudsætninger er hovedårsag til det katastrofalt høje frafald blandt unge indvandrere på erhvervsuddannelserne. Det mener lærerne på de tekniske skoler i ny undersøgelse. Eksperter fremhæver, at erhvervsskoler arver problemer fra folkeskolen.

INTEGRATION Når Amar og Muhammed begynder på teknisk skole for at uddanne sig til mekaniker eller smed, er det mest sandsynlige, at kun en af dem får et svendebrev. Enten vil Amar eller Muhammed droppe ud af erhvervsuddannelsen, fordi deres danskkundskaber ikke rækker til at tilegne sig faglig viden, eller fordi de ikke kan klare sig i et uoverskueligt undervisningssystem med ansvar for egen læring.

Ifølge den kedelige frafaldsstatistik dropper næsten 6 ud af 10 unge med anden etnisk baggrund end dansk ud af erhvervsuddannelsessystemet. Sådan har statistikken været i årevis, og intet tyder på, at den ændrer sig markant i de næste år.

En ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget blandt 608 lærere på de tekniske skoler, viser, at der trods mange tiltag de seneste år fortsat er store problemer med unge indvandrere på erhvervsuddannelserne.

  • Flere end 6 ud af 10 lærere giver udtryk for, at elever med anden etnisk baggrund end dansk er sværere at undervise end danske unge.
  • Lærerne mener især, at årsagerne til, at elever med anden etnisk baggrund er sværere at håndtere i undervisningen er et dårligt dansk. 6 ud af 10 lærere vurderer, at de sproglige problemer udgør en barriere i undervisningen.
  • 4 ud af 10 lærere mener, at unge med anden etnisk baggrund har dårligere faglige forudsætninger end danske elever.
  • Hver tredje lærer mener, at unge med indvandrerbaggrund har andre forventninger til undervisningen end etnisk danske, og næsten lige så mange lærere oplever, at de er mindre motiverede end danske elever.

Lærerne på de tekniske skoler udpeger altså først og fremmest dårlige sproglige og faglige forudsætninger som hovedsynderne til det høje frafald blandt indvandrerunge.

Tung opgave

Svend Erik Sørensen, praktik- og udviklingschef på Copenhagen West – en af Danmarks største tekniske skoler med en stor andel af anden- og tredjegenerationsindvandrere blandt eleverne – oplever heller ikke, at sprogproblemerne er blevet en døjt bedre efter de internationale elevevalueringer, PISA-undersøgelserne, og højere faglige krav i folkeskolen. De unge kan tale udmærket dansk, men så snart det kommer til det faglige indhold i undervisningen, så rækker deres sprog ikke.

Udviklingschefen mener, at erhvervsuddannelserne stadig lider under, at de arver alle dårligdommene fra folkeskolen.

»De unge indvandreres sprogberedskab er det altoverskyggende problem. Sprog er afgørende, og behersker man ikke et sprog, forplanter det sig til de faglige forudsætninger. Mange unge rammer muren, når der bliver talt fagligt i undervisningen,« siger Svend Erik Sørensen.

På den københavnske vestegn oplever han, at også tredje generation af unge med anden etnisk baggrund slås med store sproglige problemer, og det bekymrer udviklingschefen. For ham indikerer det, at det bliver en langvarig opgave at få vendt udviklingen. Derfor finder han det også urealistisk, at regeringen når sit mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

»Det bliver i hvert fald en tung opgave. For vi skal jo faktisk ned og have fat i dem, lige fra de starter i folkeskolen, hvis de skal rustes ordentligt til at tage en fagligt betonet uddannelse,« fastslår Svend Erik Sørensen.

Manu Sareen, integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, skrev sidste år bogen »Sådan undgår man frafald A-Z« på baggrund af erfaringer fra sit arbejde med unge med anden etnisk baggrund i erhvervsuddannelserne.

Han er enig i, at det altoverskyggende problem for de etniske unge i uddannelsessystemet er sproget. Det har flere lag, og mange etniske unge kommer til kort over for de dybere nuancer, selv om de taler flydende dansk.

»Mange har ikke det nødvendige begrebsapparat. Erhvervsskolerne arver et kæmpe problem fra folkeskolerne, som udstyrer de unge med en meget lav faglighed. Det undrer mig, at erhvervsskolerne ikke gør oprør, men pænt siger ja tak. For de påtager sig en umulig opgave, og jeg har ondt af dem. For de kan ikke lære minoritetsunge det nødvendige dansk, når de modtager dem.«

Urealistisk mål

Manu Sareen mener, at der ligger et kæmpe arbejde i at geare uddannelsessystemet til de etni-ske unge, og heller ikke han tror på regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang i har en ungdomsuddannelse i 2015.

»Erhvervsskolerne står med masser af problemer med både svage danskere og svage etniske minoriteter. Der er masser af paralleller dér. Men når de ikke kan klare de svage grupper i dag, hvordan pokker skal de allersvageste, som nødvendigvis må indgå i de 95 procent af en ungdomsårgang, så få en uddannelse?«

Hvis man vil stoppe strømmen af tabere, bliver man nødt til at droppe berøringsangsten over for problemerne og tage nogle gennemgribende initiativer, mener Manu Sareen. Ikke mindst af hensyn til de etniske unge, der alt andet lige er ladt mest i stikken, hvis man bare lader stå til.

»Folkeskolen må styrkes, og samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsskoler skal udbygges. Jeg tror også meget på at blande elever i folkeskolen, for så »smitter« man ikke hinanden, og de ressourcesvage lærer af de stærke. Og jeg tror på heldagsskoler i belastede boligområder. Minoritetsunge må i det mindste lave lektier, og dér bliver de ikke støttet nok i dag,« fastslår Manu Sareen.

Også sprogkonsulent på Videnscentret UC2 Viggo Bank Jensen vurderer, at det bliver et sejt træk at få knækket frafaldskurven blandt indvandrere på de tekniske skoler. Når de sproglige problemer udgør den største barriere, mener han, at der skal sættes ind med et efteruddannelsesløft til lærerne på de tekniske skoler. Den udvikling er allerede i gang, men der skal sættes turbo på både fart og omfang.

»I dag har lærerne på erhvervsuddannelserne slet ikke den nødvendige viden om sammenhængen mellem sprog og fag, og derfor kan man gøre mest her og nu ved at opruste lærerne via efteruddannelse,« mener Viggo Bank Jensen.

Parallelsamfund

Ifølge A4’s undersøgelse finder de unge tilsyneladende ikke naturligt sammen på tværs af etni-ske skel. Undersøgelsen viser, at:

  • 52 procent af lærerne på de tekniske skoler oplever, at danske elever og elever med anden etnisk baggrund ikke har et tæt forhold til hinanden.
  • Kun seks procent af lærerne oplever, at de to grupper har et tæt forhold til hinanden.

Ifølge praktik- og udviklingschef Svend Erik Sørensen på Copenhagen West kan forholdet mellem de to grupper være konfliktfyldt:

»Vi har miljøarbejdere ansat til at efterse, at tingene går ordentligt for sig, og til at gå ind og bløde op i konflikterne. De kan til tider være direkte korporlige, men det er heldigvis ret sjældent,« fortæller han.

Med baggrund i problemerne søsætter skolen her i efteråret et projekt, der skal binde de unge tættere sammen. Det sker ved at parre ressourcestærke med ressourcesvage ud fra sociale kriterier i modsætning til de normale mentorordninger, hvor der også sker en parring mellem stærke og svage, men hvor ressourcerne måles fagligt.

»Vi kan jo sagtens have unge, der er stærke rent fagligt og bogligt, men hvor kæden alligevel hopper af på et tidspunkt, fordi de synes, at det er for besværligt at være her.«

Mustafa, 16 år og med irakisk baggrund, har aldrig oplevet sammenstød mellem de to elevgrupper på skolen i Ishøj, men illustrerer alligevel tydeligt de parallelsamfund, der hersker på skolen. Han læser teknologi og kommunikation og drømmer om at blive 3D-animatør og arbejde med computerspil.

»Jeg kan godt lide at gå her. Det er søde mennesker, ingen mobber, og der er en stor rummelighed. Jeg kan også godt lide de danskere, der går på mit hold. Men jeg omgås ikke nogen danskere i min fritid,« siger han.

Børnene gør som de voksne

Manu Sareen påpeger, at netop det kammeratlige samvær med danskere kunne kompensere for den manglende sprogoplæring, der kendetegner mange familier med anden etnisk baggrund. Men han finder det helt naturligt, at venskaberne ikke florerer på tværs af de etniske skel.

»Deres forældre er jo ikke en skid bedre. Voksne danskere og minoriteter har jo ikke meget med hinanden at gøre, og så kan vi vel ikke undre os over, at vores børn heller ikke har det.«

Manu Sareen har opgivet de voksne, men opfordrer kraftigt skolerne til at blande eleverne så meget som muligt.

»Ellers laver man gruppearbejde med dem, man hænger ud med, og så er vi lige vidt. Eleverne skal tvinges til at blande sig. Det kommer der noget godt ud af.«