Etårsplaner skal få ledige i job på storbyggerier

Af | @IHoumark

Årlige prognoser skal sende arbejdsløse hen, hvor fremtidens byggejob opstår. Og en hårdere styring af lediges uddannelse skal sikre, at de har de rette kvalifikationer. Det anbefaler et ekspertudvalg, som i en ny rapport udstikker en helt ny kurs for dansk beskæftigelsespolitik – til stor glæde for flere fagforbund.

Foto: Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

JOBUDSIGT Årlige analyser skal fremover sikre, at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft inden for byggeriet følges ad. Med den logik vil det såkaldte Leo Larsen-udvalg dreje Danmarks beskæftigelsespolitik i en ny retning. En retning som hilses mere end velkommen af fagbevægelsen.

Udvalget har haft til opgave at sikre, at der ansættes flest muligt ledige danskere på de store offentlige byggerier - som supersygehuse, veje og broer - der skal bygges de kommende år.

I dag vil udvalget med direktør Leo Larsen i spidsen at komme med 12 anbefalinger. En af anbefalingerne bliver efter alt at dømme, at Beskæftigelsesministeriet fremover en gang om året skal udarbejde en oversigt over igangværende og planlagte byggerier. Derudover skal ministeriet løbende belyse, hvilke faggrupper der bliver brug for på de pågældende projekter.

Det fremgår af det seneste udkast til udvalgets rapport, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af.

Ifølge udvalget er en langt mere systematisk overvågning af bygge- og anlægsområdet nemlig afgørende for en effektiv beskæftigelsesindsats på nationalt og regionalt niveau i fremtiden. Oplysningerne om hvor mange medarbejdere, der skal bruges til fremtidige byggerier, skal danne grundlag for beslutninger og prioriteringer i både beskæftigelsesregioner, i jobcentre og på uddannelsesinstitutioner.

Anbefalingen om grundigere analyser af behovet for arbejdskraft modtages med kyshånd af Per Christensen, som er forbundssekretær og eneste kandidat til den snart ledige formandspost i fagforbundet 3F.

»Det er en rigtig god idé at gå meget mere analytisk til opgaven med at forudse behovet for arbejdskraft. Vi skal have gearet beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, så man undgår som nu, at man bevidstløst henter arbejdskraft fra udlandet. Den trafik gør os alle fattigere: De arbejdsløse får ikke job; samfundet går glip af skatteindtægter; og det er svært for arbejdsgivere at konkurrere med dem, der i høj grad bruger udenlandsk arbejdskraft,« siger Per Christensen.

I Dansk Metal ser a-kasseleder Torben Poulsen også meget positivt på, at Beskæftigelsesministeriet skal sætte den store krystalkugle op i form af analyser af behovet for arbejdskraft.

»Der er behov for, at man får lavet nogle mere valide analyser end i dag. Og at man ser ret langt i kikkerten, for man kan jo ikke sådan uddanne folk fra den ene dag til den anden,« siger Torben Poulsen.

Udsigt til job motiverer de ledige

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, vurderer også, at bedre analyser af behovet for arbejdskraft kan gøre en forskel.

»Når man ved, at der bliver job inden for et bestemt område, giver det en vigtig motivationsfaktor for ledige. De får mere lyst til at tage på kurser, hvis de ved, at der næsten med sikkerhed er job i den anden ende. Og for jobcentre og a-kasser gælder, at de så kan sige til ledige: ’Det er nu, du skal rykke og tage det her kursus, for det vil give dig store chancer for at få et job. Og vi vil ikke høre på undskyldninger om ikke at have tid eller lyst’,« forklarer Flemming Ibsen.

Afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, kalder det nyt, at man ’systematisk’ i statsadministrationen vil kortlægge arbejdskraft-udbud og efterspørgsel.

»Det er selvfølgelig en god idé at kortlægge arbejdskraftbehovet på de store projekter,« siger hun, men gør opmærksom på, at de store anlægsbyggerier dog ikke dækker hele bygge- og anlægsbranchen.

»Men det vil være en rigtig nyttig oplysning til beskæftigelsessystemet,« fortsætter Louise Pihl.

Ingen vej uden om prognoser

Sekretariatslederen i kartellet af fagforbund inden for byggeriet – BAT-kartellet, Gunde Odgaard, mener, det er en god idé, hvis vi som samfund bliver bedre til at matche medarbejdere med de mange kommende arbejdspladser.

»Der er nogle, som godt kunne tænke sig, at de, der skal bygge det nye sygehus ved Herning, skal være folk fra Herning. Men sådan bliver det ikke, og derfor er det klogt at danne sig et sammenhængende overblik over arbejdsmarkedet,« siger Gunde Odgaard.

Han påpeger dog, at forudsigelser har det med at ramme forkert. Samme vurdering kommer fra Louise Pihl, Dansk Byggeri. Hun fremhæver, at Dansk Byggeri i sine egne konjunkturvurderinger kun kigger to år frem i tiden. Alt andet bliver for usikkert.

»Det er meget svært at spå om udviklingen på arbejdsmarkedet, men fordelen her er, at man laver en prognose på noget, som politisk er besluttet,« siger Louise Pihl.

Professor Niels Westergaard-Nielsen fra CBS (handelshøjskolen i København) påpeger, at prognoser for beskæftigelsen ikke er en ny opfindelse.

Han var i 2007 selv med til at forudsige, at vi i Danmark ville mangle uddannet arbejdskraft i 2010 – hvilket som bekendt ikke skete på grund af krisen. Alligevel er der ingen vej uden om prognosemageri, vurderer han:

»Det offentlige kan ikke tillade sig at lave meget store investeringsprojekter uden at sørge for, at den rette arbejdskraft er til stede. Og det fordrer en vis planlægning,« siger Niels Westergaard-Nielsen.

Uddannelse til ledige skal målrettes

Men en ting er at kortlægge, hvor der skal bruges arbejdskraft i byggeriet. Behovet for bestemte kvalifikationer bør også i højere grad end i dag afgøre, hvilke kurser og uddannelser arbejdsløse kan komme på. Det fremgår af det seneste udkast til rapporten fra Leo Larsen-udvalget.

»Det lyder som en rigtig god idé at uddanne folk på områder, hvor man ved, der er efterspørgsel på folk. Det flugter med de overvejelser, vi i 3F har om lediges ret til selvvalgt uddannelse. Her er vi indstillet på, at de ledige kommer til at vælge ud fra en positivliste over kurser og uddannelser, hvor der efterfølgende er gode muligheder for at få arbejde,« siger forbundssekretær Per Christensen, 3F.

Leo Larsen-udvalget vil udstyre landets fire beskæftigelsesregioner med en pose penge, som de kan bruge til at give ufaglærte ledige efterspurgte kvalifikationer. Ideen med at lade regionerne råde over uddannelsespenge får varm opbakning fra Dansk Metal.

»Det er vigtigt, at man på regionalt plan får midler til den uddannelse, som der er brug for. Enten i form af nye midler eller ved, at man flytter midler væk fra kommunerne, hvor pengene til uddannelse langt fra bliver brugt målrettet nok i dag,« siger a-kasseleder Torben Poulsen, Dansk Metal.

Professor Flemming Ibsen vurderer, at forslagene fra Leo Larsen-udvalget om flere opgaver til beskæftigelsesregionerne kan påvirke hele den kommende beskæftigelsespolitik.

»Jobcentrene tænker meget kommunalt og er optaget af at tilgodese egne virksomheder. Derfor kan der være god fornuft i at gå lidt tilbage til den gamle model, hvor regionerne både har noget magt og nogle ressourcer til at styre indsatsen for de ledige. Det kan meget vel blive en del af et nyt beskæftigelsessystem,« vurderer Flemming Ibsen.

Grundsten for ny politik?

Både i 3F og i Dansk Metal er man samlet set meget begejstrede for de 12 anbefalinger, som Leo Larsen-udvalget ifølge A4’s oplysninger kommer med. Står det til de to forbund, bliver anbefalingerne bragt videre af et andet ekspertudvalg, udvalget under tidligere minister Carsten Kochs ledelse, som i løbet af vinteren ventes at komme med forslag til en bedre indsats for de ledige.

Per Christensen fra 3F hæfter sig ved anbefalingerne af, at der skal satses meget mere på uddannelse af ledige, inddragelse af arbejdsmarkedets parter og en langt større rolle til regionerne i indsatsen for de ledige.

»Jeg håber inderligt, at Carsten Koch-udvalget og senere politikerne vil lade sig meget inspirere af Leo Larsen-udvalgets anbefalinger,« siger han og fortsætter:

»Anbefalingerne er et opgør med det, vi i dag oplever i kommunerne: At uddannelse af ledige bliver fuldstændig svigtet, fordi de har mere travlt med at tænke i kommunal økonomi end beskæftigelsespolitik.«

Torben Poulsen fra Dansk Metal ser også gerne anbefalingerne brugt mere bredt end inden for byggeriet.

»Dybest set kan man sige, at mange af anbefalingerne kan løftes direkte ind i Carsten Koch-udvalget, for de kan bruges bredere end inden for bygge og anlæg,« siger Torben Poulsen.

Fare for flop

Både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) vil i dag være til stede ved præsentationen af Leo Larsen-udvalgets anbefalinger, og de to topministres tilstedeværelse understreger alvoren af, at de store offentlige byggerier skal kaste job af sig til ledige danskere og til danskere i al almindelighed.

Jobbene skal helst ikke i for stort omfang gå til udlændinge, som det for eksempel ses under det igangværende byggeri af en metro-linje i København.

Per Christensen fra 3F vurderer, at anbefalingerne fra Leo Larsen-udvalget kan sikre, at flere ledige danskere får job ved store offentlige byggerier.

»Hvis politikerne i kommuner, regioner og staten følger Leo Larsen-udvalgets anbefalinger, så kommer vi et godt skridt nærmere med at håndtere udfordringen med udenlandsk arbejdskraft,« siger Per Christensen.

Professor Flemming Ibsen er dog ikke så sikker på, at danskerne med bedre kvalifikationer vil stå sig i konkurrence med udenlandske håndværkere.

»Selv om vi bliver bedre til at sørge for at have danskere med de rette kvalifikationer, er der ingen garanti for, at entreprenørerne i større grad vil hyre danske håndværkere. Entreprenørerne vil til stadighed have fokus på deres lønudgifter. Der er stor forskel på at betale en udenlandsk håndværker en mindsteløn på for eksempel 120 kroner i timen og at betale en dansk håndværker 190 kroner i timen,« siger Flemming Ibsen.