SLIDSTÆRKT MATERIALE

Et godt fysisk arbejdsmiljø giver flittigere ansatte

Af

Massageordning, løftekurser og ergonomiske stole. Det kan i den grad betale sig for virksomheder at investere i at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, viser ny stor undersøgelse. For gode fysiske rammer højner produktiviteten og giver grønne tal på bundlinjen. Og det skal flere arbejdsgivere få øjnene op for, mener fagforbund.

Det giver plus på bundlinjen, når virksomheder investerer i at beskytte de ansatte mod tunge løft og vrid i ryggen, viser ny undersøgelse. 

Det giver plus på bundlinjen, når virksomheder investerer i at beskytte de ansatte mod tunge løft og vrid i ryggen, viser ny undersøgelse. 

Foto: Torben Klint/Scanpix

Tunge løft og vrid i ryggen gør dig mindre flittig end dine fagfæller. Faktisk hæmmes din produktivitet så meget, at det er en decideret dårlig forretning for din arbejdsplads ikke at investere i løftekurser og massageordninger til dig og dine kolleger.

I en ny omfattende undersøgelse, der er foretaget blandt virksomheder i fire nordiske lande, fastslår analysebureauet DAMVAD, at netop et godt fysisk arbejdsmiljø gør, at ansatte får langt mere fra hånden.

Private virksomheder, der har gjort noget særligt for det fysiske arbejdsmiljø, tjener cirka 50.000 kroner mere per medarbejder end virksomheder uden. Det svarer til, at deres medarbejdere er otte procent mere produktive end deres fagfæller.

Sammenhængen mellem et godt fysisk arbejdsmiljø og produktive ansatte kommer slet ikke bag på arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal Jan Toft Rasmussen.

»Virksomheder, der lukker øjnene for arbejdsmiljøproblemerne, taber penge. Det er ikke bare nogle penge, de ikke tjener. De taber også på det, og på den måde bliver de ramt dobbelt,« siger Jan Toft Rasmussen.

Det handler om at få fjernet paller, kabler, stumper og gamle materialer, der ligger og flyder, så folk ikke falder og kommer til skade. Jan Toft Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent, Dansk Metal

Det er de fysiske men, der følger af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, der gør medarbejderne mindre produktive. Det forklarer Otto Melchior Poulsen, seniorkonsulent ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er tilknyttet projektet.

»Jo bedre det fysiske arbejdsmiljø er, des mere produktive er medarbejderne. Fysisk tungt arbejde giver smerter eller gør det vanskeligt at arbejde, hvis du i forvejen har smerter, og så er du som medarbejder mindre produktiv,« siger Otto Melchior Poulsen.

Logik for burhøns

Det er blandt andet tekniske hjælpemidler og noget så simpelt som oprydning i værkstedet, der kan skubbe virksomhedernes produktivitet i vejret, fortæller Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal. Det vil nemlig sænke både sygefraværet og sætte arbejdstempoet op.

»Det handler om at få fjernet paller, kabler, stumper og gamle materialer, der ligger og flyder, så folk ikke falder og kommer til skade. Oveni vil det gå stærkere med at få lavet tingene, fordi de ansatte ikke hele tiden skal lede efter værktøjet. Det kan lynhurtigt ses på produktiviteten, fordi man simpelthen får mere fra hånden. Det er logik for burhøns,« siger Jan Toft Rasmussen.

Punkteret myte

Selv ved mere stillesiddende arbejde, hvor der hverken er risiko for at falde ned fra stilladser eller vride ryggen i et tungt løft, er der noget at hente. Det forklarer direktør Esben Anton Schultz fra DAMVAD, der står bag undersøgelsen.

Det gør op med mange virksomheders forestilling om, at forbedringer i arbejdsmiljøet ikke er noget, der gavner bundlinjen. Esben Anton Schultz, direktør, DAMVAD

»Det er ikke kun fabriksarbejde. Det er også inden for vidensydelser og serviceydelser, vi finder denne her sammenhæng,« forklarer han.

Han mener, at de nye tal punkterer myten om, at forbedringer i arbejdsmiljøet udelukkende er en omkostning for virksomhederne.

»De virksomheder, der har et godt fysisk arbejdsmiljø, er samtidig også dem, der er mest produktive. Det gør op med mange virksomheders forestilling om, at forbedringer i arbejdsmiljøet ikke er noget, der gavner bundlinjen. Vores undersøgelse viser det modsatte,« siger Esben Anton Schultz.

Det bakkes op af Otto Melchior Poulsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Traditionelt er investeringer i arbejdsmiljøet blevet set som en omkostning, arbejdsgiverne blev nødt til at tage på sig for at overholde arbejdsmiljøloven og for at udvise social ansvarlighed. Der har ikke været en erkendelse af, at der også kunne være god økonomi i at gøre det,« siger Otto Melchior Poulsen.

Mørke huller

Alligevel er der alt for mange arbejdsgivere, der stadig ikke har fået øjnene op for gevinsterne ved at investere i hæve-sænke-borde, løftegrej og ergonomiske stole. Sådan lyder kritikken fra flere fagforbund.

Det er for eksempel ikke altid lige let for de godt 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter i Dansk Metal at overbevise deres arbejdsgivere om, at forbedringer i arbejdsmiljøet er en god forretning, fortæller Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal.

»Det ligger ikke lige til højrebenet at forklare en arbejdsgiver det her. De ved ikke, hvilken indtjening de mister ved at have rod i arbejdsmiljøet. Hvis de regnede på det, ville de hurtigt finde ud af, at udgifterne til at løse problemet er en brøkdel af udgifterne ved at have problemet,« siger han og fortsætter:

»I vores fag har vi rigtig mange ulykker og skader, men det er typisk spredt ud over mange virksomheder. Det gør det svært for virksomhederne at se problemet, fordi de hver især har så få. Til gengæld har de alle sammen nogle,« siger Jan Toft Rasmussen.

Når vi har det godt på vores arbejde, er vi også parate til at give den en ekstra skalle og gøre arbejdet ekstra godt. Det er ikke raketvidenskab, men faktisk såre simpelt. Ulla Sørensen, hovedkasserer, 3F

Hos 3F mener hovedkasserer Ulla Sørensen, der også har ansvar for arbejdsmiljøpolitikken, at virksomhederne fortsat har lang vej.

»Når vi har det godt på vores arbejde, er vi også parate til at give den en ekstra skalle og gøre arbejdet ekstra godt. Det er ikke raketvidenskab, men faktisk såre simpelt,« siger hun og fortsætter:

»Det undrer os, at mange virksomheder har været så længe om at finde ud af, at et godt arbejdsmiljø kan betale sig. Der er efterhånden en vilje til at gøre noget de fleste steder, men der er stadig mange mørke huller.«

Nul risiko – nul produktivitet

Også DAMVAD-direktør Esben Anton Schultz fremhæver, at det bør være i arbejdsgivernes interesse at gøre endnu mere for det fysiske arbejdsmiljø.

»Et forbedret arbejdsmiljø bør ikke kun være i arbejdstagerorganisationernes interesse. Også arbejdsgiverorganisationer bør satse mere på det, fordi det i høj grad gavner deres medlemsvirksomheders bundlinjer. Det er en ren win-win-situation,« siger Esben Anton Schultz.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening Karoline Klaksvig er ikke enig med fagforbundene i, at danske virksomheder ikke gør nok for det fysiske arbejdsmiljø.

»Danske virksomheder har allerede investeret massivt i arbejdsmiljøet og gør det i stigende grad. Det arbejdsmiljø, vi har i dag, kan slet ikke sammenlignes med det, vi havde for bare 15 år siden. Det er jo netop fordi, der for eksempel er investeret meget i tekniske hjælpemidler,« siger hun.

Hvis vi går over til et fuldstændig nulrisikosamfund, så har vi til sidst ikke noget produktivitet. Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef, DA

Hun mener, at arbejdsmiljøet skal vægtes højt, men at for mange sikkerhedsforanstaltninger kan hæmme virksomhedernes produktivitet.

»Hvis vi går over til et fuldstændig nulrisikosamfund, så har vi til sidst ikke noget produktivitet. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal gøre meget for arbejdsmiljøet. Der er bare en grænse for, hvornår det simpelthen ikke er fornuftigt længere,« siger arbejdsmiljøchefen.

Simpel matematik

En væsentlig årsag til, at produktiviteten stiger, er, at virksomhedernes sygefravær falder, når arbejdsmiljøet forbedres.

»Virksomheder med et sygefravær på én dag per medarbejder i snit kan producere mere, end virksomheder med et snit på ti sygedage per medarbejder. Det er simpel matematik,« siger Esben Anton Schultz fra DAMVAD.

Men Karoline Klaksvig fra Dansk Arbejdsgiverforening mener, at et lavt sygefravær kan skyldes mange andre faktorer end lige et fysisk godt arbejdsmiljø.

»Virksomheder, som er meget ambitiøse på arbejdsmiljøområdet, vil også typisk være det på alle andre områder i virksomheden. Derfor mener jeg ikke, at undersøgelsen kan bruges til at påvise en sammenhæng mellem et godt fysisk arbejdsmiljø og øget produktivitet,« siger hun og fortsætter:

»Den øgede produktivitet kan for eksempel lige så godt skyldes, at virksomheden bevidst har arbejdet med nedbringelse af sygefravær gennem fraværssamtaler eller andet,« siger hun.

Nedslidt før tid

Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal fortæller, at arbejdsgiverne typisk er mere lydhøre over for forbedringer, hvis arbejdsmiljørepræsentanterne på forhånd kan vise, at det vil give grønne tal på bundlinjen.

»Det første, vores arbejdsmiljørepræsentanter bliver spurgt om af deres arbejdsgivere, når de vil have løfteborde eller andre hjælpemidler, er, hvad det vil koste virksomheden, og hvor meget virksomheden får ud af det,« siger Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal.

Ulla Sørensen fra 3F pointerer, at det på længere sigt vil koste samfundet dyrt, hvis folk i eksempelvis byggebranchen, frisører og rengøringsfolk nedslides i samme tempo som i dag. Derfor skal arbejdsgivere tage deres arbejdsmiljørepræsentanter alvorligt.

»Folk, der kommer ud på arbejdsmarkedet i dag, skal jo blive der, til de er over 70 år. Derfor står vi over for nogle kolossale udfordringer, og hvis ikke der sker noget markant på det her område, spilder vi en masse samfundskroner, simpelthen fordi mange vil være nedslidt før tid. Spørgsmålet er, om vi som samfund har råd til det,« siger Ulla Sørensen.