Et forbund krydser sit spor

Af Peer Olander

Dansk Fængselsforbund har i næsten 40 år været på fri fod, når det gælder forholdet til Landsorganisationen i Danmark. Men nu vil forbundet tilbage. Dansk Fængselsforbund, der repræsenterer cirka 3.300 fængselsbetjente, føler ikke længere, at det kan stå alene med de udfordringer, der kommer af dårligt arbejdsmiljø og et stigende politisk pres.

U-TURN Når Dansk Fængselsforbund efter 39 år uden for Landsorganisationen i Danmark (LO) vil ind igen, er der to overskyggende grunde. Den ene er, at LO kan hjælpe Dansk Fængselsforbund med at gøre noget ved medlemmernes dårlige arbejdsmiljø. Den anden er, at LO kan støtte forbundet, der oplever et stigende politisk pres og opbrud i et ellers hidtil tæt samarbejde med staten og Kriminalforsorgen, der er fængselsbetjentenes arbejdsgiver.

Formanden for Dansk Fængselsforbund Kim Østerbye forklarer:

»Politisk er vi presset mere end nogensinde før. Den nuværende regering roser med den ene hånd den danske model i alle mulige sammenhænge. Men vi mærker, at man ned gennem centraladministrationen gør mere og mere for at holde fagforeningerne væk. Hvis der udsendes høringsfrister eller lovforslag, så får vi dem to dage før, så vi ikke kan nå at gennembearbejde noget.«

Fronterne er altså trukket op. Også mellem Dansk Fængselsforbund og dets arbejdsgiver Kriminalforsorgen, når det gælder samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladserne. Så er strategien groft sagt ’fyr’ først og ’spørg’ bagefter.

»I stedet for at løse problemerne som samarbejdsvanskeligheder, så kører man diskretionære sager mod personalet og fyrer dem for samarbejdsvanskeligheder,« forklarer Kim Østerbye.

Og fortsætter det, kan det få store konsekvenser for forbundet, hvis det stadig står uden for LO, mener han:

»Hvis vi skal blive ved med at kaste så mange penge efter advokatbistand, og anden bistand i forhold til enkeltsager, så får vi jo hurtigt drænet kassen, når vi er så få, som vi er. Også selv om vores økonomi er sund nok. Derfor er vi nødt til at være med i et fællesskab, som har erfaringer, vi kan trække på.«

Usædvanligt hårdt arbejdsmiljø

Men sådan har det ikke altid været. At der gik næsten 40 år, inden Dansk Fængselsforbund vendte tilbage til LO, skyldes blandt andet, at Dansk Fængselsforbund historisk har haft god kontakt til Kriminalforsorgen. Forbundet har derfor langt hen ad vejen kunnet klare sig selv. En af forklaringerne finder man givetvis i en helt særlig aftale. Ifølge forbundet selv har det nemlig haft en lukrativ aftale om, at forbundsledelsen var frikøbt og fik løn for at udføre fagligt arbejde i arbejdstiden. Men da den 27 år gamle aftale for halvandet års tid siden kom på forsiden af aviserne, var det slut. Også selv om direktøren for Kriminalforsorgen var tilfreds med aftalen og udtalte, at den - og dermed forbundets arbejde - gav Kriminalforsorgen valuta for pengene. Men aftalen blev erklæret ulovlig, og Finansministeriet pålagde derfor Kriminalforsorgen at opsige den.

»Men det var ikke det værste, for de opsagde også alle de lokale tillidsmandsaftaler. Det har været meget svært at få nogle nye og bare nogenlunde rimelige vilkår,« siger Kim Østerbye og uddyber:

»Eksempelvis vil vores arbejdsgiver ikke anerkende sygesamtaler med medarbejderne, det er noget tillidsmændene skal tage sig af. Og hvis de vil gøre det, så skal de gøre det i deres fritid.«

Og så nærmer vi os igen den første grund til at melde sig ind i LO. For danske fængselsbetjente har et usædvanligt belastende arbejde og dårligt arbejdsmiljø. Det kan LO hjælpe med at gøre noget ved, mener Dansk Fængselsforbund. Triste tal dokumenterer da også, at der er behov for en kraftig indsats. Sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked har fængselsbetjente tre gange så høj risiko for at blive fyret, fordi helbredet ikke kan klare arbejdsbelastningen. Fængselsbetjentene er 50 procent mere syge end andre og har i gennemsnit 22 sygedage om året, altså en hel arbejdsmåned. Sygefraværet skyldes i høj grad langtidssygdom. Dertil kommer følgerne af trusler og voldelige overfald, som også belaster fængselsbetjente. I forhold til befolkningen angiver næsten dobbelt så mange fængselsbetjente, at de har behandlingskrævende lidelser som hovedpine, stress og depression. Og sådan kunne opremsningen blive ved.

En del af årsagen, mener Kim Østerbye, ligger i den krævende dobbeltrolle, der følger med jobbet. En fængselsbetjent skal være parat til både at udøve magt og samtidig vise omsorg over for mennesker, man normalt vil have svært ved at være omsorgsfuld over for:

»Det, at man på den ene side skal sidde på sengekanten hos en, der har slået sine to børn ihjel, og på den anden side være parat til - når som helst - at trække staven, bruge tåregas eller spænde folk fast i en sikringscelle. Det er to yderligheder, som en hvilken som helst fængselsbetjent skal kunne rumme.«

Fælles front øger styrken

Kim Østerbye indrømmer, at der ikke er brugt ret mange ressourcer på arbejdsmiljøet. Og det skal ændres. Ikke overraskende mener LO’s formand Harald Børsting, at LO kan hjælpe. Harald Børsting byder Dansk Fængselsforbund velkommen tilbage og forklarer, hvad han mener, det får ud af medlemskabet:

»Dansk Fængselsforbund får adgang til professionaliserede serviceydelser inden for de hovedområder, hvor vi bygger viden op. Eksempelvis inden for arbejdsret og arbejdsmiljø. Det handler om at være med i et større fællesskab og øge styrken på det faglige og politiske område.«

Det kan der vise sig et behov for i fremtiden. Kvalerne for fængselsbetjentene slutter ikke lige foreløbig, hvis man skal tro Kim Østerbye:

»Vi forventer, at tjenestemandspensionen bliver sat under voldsomt pres ved næste overenskomst, fordi den efter Finansministeriets logik er for dyr.«

Netop på det punkt kommer LO’s formand med en ubetinget støtteerklæring og mener, at det er et af de områder, hvor Dansk Fængselsforbund kan opnå større slagkraft gennem LO. Harald Børsting siger:

»Vi har andre tjenestemænd i samme situation. Så vi vil altid forsvare mod forringelser af pensionen. Vi vil først og fremmest koordinere holdninger og krav. Jo flere, der står sammen, jo større er chancen for af få indflydelse. Og når Dansk Fængselsforbund kommer med, vil LO repræsentere 20-25.000 tjenestemænd.«

Det er unægtelige en anden melding end for omtrent 40 år siden. Ifølge Kim Østerbye sagde den daværende LO-formand, Thomas Nielsen, at han ikke gad, at have noget med tjenestemændene at gøre. Det fik i 1970 Dansk Fængselsforbund til at melde sig ud. Et forbund der nu krydser sit spor, når LO den 10. juni 2009 forventes at lukke fængselsbetjentene ind igen.