vendepunkt?

Et dobbelt så gæstfrit land

Af | @MichaelBraemer
| @MariaJeppesen

Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset markant, viser målinger, som er foretaget for Ugebrevet A4 med nøjagtig ét års mellemrum. Men ét er, hvad man siger, og noget andet er, hvad man stemmer. Forskere mener, at alt vil være ved det gamle, når der igen bliver folketingsvalg.

Foto: Claus Fisker/Scanpix

Den kaotiske flygtningesituation, som de seneste uger har fyldt TV-skærmene, har markant påvirket danskernes vilje til at tage imod flygtninge.

I dag siger 36 procent af danskerne, at de vil have flere flygtninge til Danmark, end vi modtager i dag. Det er nøjagtig dobbelt så stor en andel som for nøjagtig et år siden, hvor den første bølge af syriske flygtninge kom til Danmark.

Skal Danmark modtage flere eller færre flygtninge?Totalbillede af danskernes holdning i dag og for et år siden. Sådan svarede danskerne på spørgsmålet: Med tanke på de krige og konflikter, der lige nu finder sted i verden, synes du så, at Danmark skal tage imod flere flygtninge, færre flygtninge eller det samme antal flygtninge, som i dag?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Målingen er foretaget 10.-14. september 2015 blandt 1094 respondenter, der er repræsentative for vælgerbefolkningen. Samme spørgsmål blev stillet i en tilsvarende måling for et år siden.

Det viser undersøgelser, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i henholdsvis september 2014 og september 2015. Vælgerne har i undersøgelsen svaret på spørgsmålet: ’Med tanke på de krige og konflikter, der lige nu finder sted i verden, synes du så, at Danmark skal tage imod flere flygtninge, færre flygtninge eller det samme antal flygtninge som i dag?’.

Den andel af danskerne, der mener, at vi skal tage imod færre flygtninge, er svundet fra 40 til 28 procent i løbet af det seneste år.

Kløft mellem rød og blå blok

Samtlige partiers vælgere har flyttet sig i holdningen til, hvor mange flygtninge vi skal modtage. Men det er især blandt rød bloks vælgere, at den øgede velvilje over for flygtninge slår igennem. Dermed er den holdningskløft, som i forvejen var mellem rød og blå bloks vælgere, blevet gravet endnu dybere.

Skal Danmark modtage flere eller færre flygtninge? Besvarelser internt i vælgerblokkeneGrafikken viser holdningen til flere/færre flygtninge fordelt på de to vælgerblokke samt de vælgere, der ikke ved, hvad de ville stemme, hvis der blev valg i morgen.
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Målingen er foretaget 10.-14. september 2015 blandt 1094 respondenter, der er repræsentative for vælgerbefolkningen.

I dag er det 65 procent af de vælgere, der ville stemme på et af partierne i rød blok ved et valg i morgen, som siger ja til at modtage flere flygtninge, end vi gør i dag. Det samme siger kun 13 procent af blå bloks vælgere.

Næsten halvdelen af blå bloks vælgere – 48 procent - mener tværtimod, at vi skal tage færre flygtninge end vi gør nu. Det samme standpunkt indtager kun 7 procent af rød bloks vælgere.

Politikerne er jo helt rundtossede og diskuterer i deres egen boble nogle problemer, som er ret afkoblet fra virkeligheden. Lars Trier Mogensen, politisk kommentator

Sidste år var det 35 procent af rød bloks vælgere og 5 procent af blå bloks vælgere, der var villige til at tage imod flere flygtninge. Henholdsvis 16 og 60 procent af de to blokkes vælgere mente omvendt, der vi skulle skære ned på antallet af de flygtninge, vi modtog.

Kløft mellem partier og befolkning

Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og chefredaktør for det nye mobile magasin Føljeton, mener, at folkestemningen kan gå hen og fæstne sig og endda rykke politiske stemmer. Men det store spørgsmål er ifølge Trier Mogensen, om det overhovedet ville ændre noget i den politiske håndtering af asylansøgere og flygtninge.

Han mener nemlig, der er en gigantisk kløft mellem den politiske elite i blå såvel som røde partier og den brede befolkning. Det kommer til udtryk nu, hvor virkeligheden banker på i form af syriske flygtninge på danske landeveje.

»Politikerne er jo helt rundtossede og diskuterer i deres egen boble nogle problemer, som er ret afkoblet fra virkeligheden. Politikernes diskussion har ikke så meget at gøre med, hvad den enkelte politibetjent skal stille op. Derfor ser vi, at civile borgere nu tager ansvaret,« siger Lars Trier Mogensen.

Kun en overgang

Det er imidlertid ikke udtryk for afmagt eller manglende situationsfornemmelse, at politikerne ikke lader sig rive med. Det mener professor og valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager. Han er overbevist om, at politikerne venter på, at tingene skal falde lidt til ro igen.

Det kan blive svært at stramme op igen, hvis man har fulgt folkestemningen, og stemningen pludselig skifter igen. Det tror jeg indgår i overvejelserne ikke bare hos Socialdemokraterne, men også i Venstre. Rune Stubager, professor og valgforsker ved Aarhus Universitet

På baggrund af de dramatiske billeder, der er kommet direkte ind i befolkningens TV-stuer, undrer det ham nemlig ikke, at danskernes holdning til flygtninge på kort tid er flyttet så markant. Men al erfaring viser, at det vil være et midlertidigt skred, og at holdningen i befolkningen i løbet af et stykke tid vender tilbage til ’normal’.

»Det bedst dokumenterede eksempel er fra 1999, hvor der var ballade i Kosovo, og der opstod en flygtningesituation, hvor mange søgte mod Danmark. Det fik også et voksende antal danskere til at mene, at flere skulle have lov til at komme ind. Men et par år efter at velviljen over for flygtninge toppede, var holdningen til flygtninge den samme, som den var før,« fortæller han.

Det ved politikerne godt, og det er også derfor, man ikke ser partierne ligge under for folkestemningen og pludselig gøre sig til talsmænd for en slappere udlændingepolitik, end de har stået for hidtil, mener valgforskeren.

Han peger ikke mindst på Socialdemokraterne, der har stået ved sin faste udlændingepolitik, selv om 57 procent af partiets vælgere ifølge A4’s undersøgelse går ind for at tage imod flere flygtninge.

»Den politik, man lægger sig fast på nu, har konsekvenser et halvt og et helt år frem. Og det kan blive svært at stramme op igen, hvis man har fulgt folkestemningen, og stemningen pludselig skifter igen. Det tror jeg indgår i overvejelserne ikke bare hos Socialdemokraterne, men også i Venstre. Udfordringen for begge partier er jo Dansk Folkeparti, som er parat til at plukke de vælgere, der pludselig oplever, at det er gået for vidt med åbenheden,« siger han.

Farligt område

Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener også, at især Socialdemokraterne vil støtte sig til den historiske erfaring og derfor passer på med at ride med på folkestemningen.

»Socialdemokraterne har tabt to valg på store flygtningetal – i 2001 og i år. Det er et emne, der har givet partiet store problemer. Og man ved, at den åbenhed, der blusser op ved store flygtningestrømninger, ikke varer ved. Dels kan befolkningen få nok af flygtningehistorier. Dels begynder de økonomiske konsekvenser og de praktiske problemer med flygtningene at komme mere og mere i centrum,« peger han på.

Skulle uoverensstemmelsen mellem Socialdemokraterne og deres vælgere om flygtningepolitikken blive for stor i en periode, vil det ifølge Rune Stubager være til at bære for partiet.

»På det her grundlag vil de i givet fald søge mod de radikale, SF eller Enhedslisten. De bliver altså inden for blokken,« påpeger han.

Lars Trier Mogensen har dog en anden udlægning af, hvorfor Socialdemokratiet fastholder den stramme udlændingepolitik.

Når det kommer til at handle om besværlig integration, store udgifter og kommuner, der ikke kan finde pladser, så ved vi erfaringsmæssigt, at så kommer meningsmålingerne også til at se anderledes ud. Hans Engell, politisk kommentator, Ekstra Bladet

Han mener først og fremmest, at partiet - ligesom de andre, gamle partier på borgen - har mistet følingen med befolkningen og holder fast i en forældet holdning om, at vælgerne ikke vil tage ansvar for de flygtninge, der kommer herop.

»Derudover sidder det som et traume i hele det socialdemokratiske partiapparat, at man har tabt så mange valg på udlændingespørgsmålet. Derfor ser man, at partiet lægger sig så tæt på Venstres og Dansk Folkepartis stramme linje som muligt af frygt for at miste indflydelse,« siger Lars Trier Mogensen.

Humanisterne taber

Politisk kommentator Hans Engell mener heller ikke, at tallene i Ugebrevet A4’s måling kommer til at flytte politikerne, hvor markante de end er.

»De genspejler de billeder, som vælgerne har set de sidste par uger fra Europa og den danske grænse. Men politikerne ved, at den slags målinger hurtigt kan ændre sig. Når det kommer til at handle om besværlig integration, store udgifter og kommuner, der ikke kan finde pladser, så ved vi erfaringsmæssigt, at så kommer meningsmålingerne også til at se anderledes ud,« siger han.

Det er bemærkelsesværdigt, at så store grupper i den aktuelle situation enten synes, at vi modtager for mange flygtninge, eller at vi da i hvert fald modtager nok. Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Partierne har ifølge Hans Engell også skrevet sig bag øret, at flygtningedebatter aldrig har styrket de partier, der har stået for den mest udtalte humanisme.

»De radikale og SF fik for eksempel de dårligste folketingsvalg i tyve år i juni. Og Enhedslisten fik heller ikke et imponerende valg. Så man kan sige , at de tre partier, der har ført en blød linje på det her område, har haft et dårligt valg,« pointerer han.

Men får de tre partier ikke nye stemmer ud af det, har de i hvert fald opbakning til deres flygtningepolitik fra de vælgere, de har i forvejen. Ifølge Ugebrevet A4’s måling går 69 procent af de radikales, 75 procent af SF’s og 82 procent af Enhedslistens vælgere ind for, at vi skal tage imod flere flygtninge.

Stadig modstand

Selv om store dele af vælgerne i den øjeblikkelige situation er revet med af stemningen, er modstanden blandt danskerne mod at åbne op for flere flygtninge dog stadig hårdnakket. Der er stadig 28 procent, som holder fast på, at vi skal modtage færre flygtninge, end vi gør i dag, og yderligere 27 procent, der mener, at det er godt nok med dem, vi modtager i øjeblikket, påpeger Roger Buch.

»Det er bemærkelsesværdigt, at så store grupper i den aktuelle situation enten synes, at vi modtager for mange flygtninge, eller at vi da i hvert fald modtager nok. Det interessante spørgsmål er, hvad der har skabt den afvisende holdning, som gør os ret enestående i Europa. Er det politikerne, der har præget befolkningen med deres snak om problemer, eller er det politikerne, der har adopteret befolkningens skepsis? Jeg ved det ikke selv,« siger han.