Et år med A4

Af

I morgen er det et år siden, Ugebrevet A4 udkom første gang. Vi er nået langt med at opfylde vores mål: At sætte dagsordenen, skabe debat og højne viden om arbejdsmarked, velfærdspolitik og fagbevægelsen. Men der er fortsat masser af artikler, som mangler at blive skrevet.

Først et par citater fra læserne:
»For mig er A4 jo et arbejdsredskab. Vi bruger det alle sammen på kontoret.« »A4 bestyrker mig i, at der er håb forude, at der fortsat er noget at være fælles om.« »LO fremstår mere moderne, efter A4 er kommet.« »Når A4 kommer mandag, kan jeg nå at læse det og være forberedt til møder onsdag, torsdag og fredag.«

I morgen – tirsdag den 8. april – har Ugebrevet A4 etårs-fødselsdag. 46 numre har vi sendt på gaden. De tre ovenstående citater stammer fra en diskussion mellem en gruppe tilfældigt udvalgte tillidsrepræsentanter, som i onsdags var blevet bedt om at vurdere Ugebrevet A4 efter et års udgivelser. De sagde også kritiske ting – nogle mente, at A4 er for tungt og kedeligt. Men hvis de fire ovenstående udsagn er bare nogenlunde dækkende for opfattelsen blandt en del af læserne, så kan man som redaktør ikke ønske sig en bedre fødselsdagsgave.

Fra starten har vores intention været, at Ugebrevet A4 skal være et brugbart værktøj i de aktuelle faglige og politiske diskussioner. Når man sidder på en redaktion og skriver og redigerer, researcher og får ideer, er det ikke altid til at vide, i hvor stor udstrækning man bliver læst og brugt ude i den anden ende. Meldingerne fra fokusgruppen og en række udsagn fra tillidsrepræsentanter, politikere, journalister og forskere tyder dog på, at vi er på rette spor.
For et år siden opstillede vi fire mål for A4. Det er dem, som vi gennem forskellige læserundersøgelser nu er i gang med at teste. A4 skal være det førende medie, når det gælder arbejdsmarkedsstof af tværfaglig interesse. Vi skal hver uge have en gennemslagskraft, så vi sætter en dagsorden i de øvrige medier og i den politiske og faglige verden – blandt andet gennem tilvejebringelse af ny viden om arbejdsmarked, velfærd, politik og værdier. Vi skal være det sted, hvor debatten om fagbevægelsens fremtid, dens værdier og struktur foregår. Og endelig skal vi ruste vore kernelæsere – tillidsrepræsentanterne - til den daglige aktuelle politiske debat om velfærds- og arbejdsmarkedsforhold.

De fire succeskriterier har vi i baghovedet, når vi hver uge skruer et nyt ugebrev sammen med en blanding af nyheder, analyser, interview og baggrundsartikler. Foreløbig kan vi konstatere, at vi har haft held med at præge en række politiske og faglige diskussioner, og at kollegerne på de øvrige medier har taget godt imod os og de artikler og undersøgelser, som vi har bragt.
De mange positive reaktioner skyldes ikke kun, at Ugebrevet A4 skrives og redigeres af en gruppe professionelle og engagerede journalister, som fra starten har været ambitiøse på projektets vegne. Det skyldes også, at A4 har vist sig at være det rigtige medie på det rigtige tidspunkt. Første nummer udkom fem måneder efter VK-regeringens tiltræden, et år efter Aktuelts lukning og midt i en af årtiers vigtigste diskussioner om fagbevægelsens fremtid. Vi har fra begyndelsen satset på en kritisk journalistisk linje. Ved hjælp af dokumentation, undersøgelser og analyser har målet været at trænge bag om VK-regeringens politiske udspil - hvad enten det har drejet sig om konsekvenserne af skattestoppet, alment boligsalg, smagsdommere, aktieoptioner, deltid eller kommunale fritvalgs-ordninger.

I den interne debat om fagbevægelsens fremtid har A4 sat fokus på en række kritiske forhold, som man i toppen af lønmodtagerorganisationerne må tage fat på, hvis den nuværende krise skal overvindes. Vi har skrevet artikler om bestyrelsesposter i kooperationen, medlemsflugt, om alt for dyre a-kasser og om fagforbundenes upopulære støtte til Socialdemokaterne. I vores dækning af arbejdsmarkedet har vi været bevidste om, at vores journalistik skal handle om mennesker og ikke om systemer og organisationer. Når et opskruet tempo eller nye ledelsesformer fører til mobning og stress, så er det vores opgave at dokumentere omfanget af det.

Vi har fået en god start, men der er stadig mange områder, der trænger til en kritisk diskussion, og masser af artikler som mangler at blive skrevet.