Erhvervsuddannelser ramt af ideologisk syge

Af

Det lyder smart og moderne: Fremtidens faglærte skal være innovative, omstillingsparate og rede til at tage et ansvar. Men resultatet er en individualisering af erhvervsuddannelserne, som mange unge knækker halsen på. En af landets få eksperter i erhvervsuddannelse Peter Koudahl gør op med den herskende ideologi i uddannelsesverdenen.

FAGLIGHED Advarselslamperne har blinket i årevis. Færre og færre unge søger ind på erhvervsskolerne. Og alt for mange falder fra undervejs. I bedste fald gennemfører de uddannelsen i andet eller tredje forsøg.

En af landets få forskere på området tøver ikke med at kalde erhvervsuddannelserne for »et system i krise«. Og efter hans mening skal aben placeres hos politikere og embedsmænd omkring Slotsholmen i København. Miseren bunder i de mange og indbyrdes modstridende krav, der stilles fra det politiske system:

»Der er en dyb uoverensstemmelse mellem de politiske krav og det, der kan lade sig gøre i den daglige praksis på skolerne. For det politiske sy-stem er målet ikke kun, at der uddannes højt kvalificeret, faglært arbejdskraft. Erhvervsuddannelserne pålægges også en socialpolitisk opgave, nemlig at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse,« siger Peter Koudahl, forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ifølge Peter Koudahl ligger der i lovgivningen en forestilling om, at eleverne bliver en slags studenter. Erhvervsuddannelserne skal give fundamentet for at tage en videregående boglig uddannelse, eleverne skal også gøres innovative og parate til at starte egen virksomhed.

»Alle disse mål kan ikke nås på én gang. Det ville være mere ærlig snak, hvis erhvervsuddannelserne skulle stille skarpt på det, de er gode til, nemlig at uddanne dygtige faglærte.«

Individualisering

Peter Koudahl har i en årrække forsket i erhvervsuddannelse. Resultatet er blandt andet afhandlingen »Den gode erhvervsuddannelse?«, som analyserer den såkaldte Reform 2000 og tidligere på året udkom som bog. Reformen blev gennemført under SR-regeringen, trådte i kraft i 2001 og udgør stadig – med modifikationer – rammen om det faglige uddannelsessystem.

Koudahls analyse er en skarp kritik af den uddannelsestænkning, der ligger bag de seneste års ændringer af erhvervsuddannelserne. Reform 2000 medførte en voldsom individualisering af skoleforløbene på erhvervsuddannelserne. Den gamle struktur med faste klasser og lærerstyret undervisning blev opløst. Uddannelserne blev delt op i en række korte moduler, typisk af fem ugers varighed, hvor den enkelte skal lægge sin egen uddannelsesplan og selv sammensætte det forløb, der for eksempel gør én til tømrer eller vvs-montør.

»Det er store krav til en knægt på 16. Mange af de unge på erhvervsskolerne har tilmed dårlig skolebaggrund og bevidst valgt en praktisk anlagt uddannelse.«

Men det moderne erhvervsliv har jo brug for, at medarbejderne kan tage et ansvar og selv tilrettelægge et produktionsforløb?

»Det krav har de danske erhvervsuddannelser også været gode til at honorere. Den danske arbejdskraft er den mest mobile i Europa. Den gamle uddannelsesform med faste hold, strukturerede forløb og fagligt fokus uddannede faktisk lige præcis den arbejdskraft, som erhvervslivet har brug for.«

At påtage sig et individuelt ansvar kræver ikke nødvendigvis en individualiseret undervisning, siger Peter Koudahl. Mange elever bliver netop dygtige til deres fag gennem fællesskabet. De går på arbejdspladsen sammen med en svend eller på skolen sammen med læreren og de andre elever, og dermed bliver de gradvist ført ind i faget.

»Mange håndværkere er i dagligdagen meget kreative og innovative, for eksempel når tømreren skal få en dør til at passe til en for bred dørkam. Det er trygheden og den faglige kunnen, der er fundamentet for at tage et individuelt ansvar.«

Erhvervsuddannelserne adskiller sig fra det øvrige uddannelsessystem ved, at arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse. Men det er hverken arbejdsgiverne eller fagbevægelsen, der er drivkraft i individualiseringen af uddannelserne:

»Reform 2000 er den første store ændring af systemet, der gennemføres på trods af arbejdsmarkedets parter. Drivkraften i reformen var det politiske system og nogle ideologiske forestillinger om uddannelse, der har vundet terræn i det seneste årti. Det spillede givetvis en rolle, at undervisningsministeren dengang var den radikale Margrethe Vestager, men hun var langt fra alene. Alle ændringer af erhvervsuddannelserne er sket med et bredt flertal i Folketinget,« siger Peter Koudahl.

Han mener, at den herskende uddannelsesideologi kan karakteriseres som et samspil mellem gammeldags reformpædagogik og moderne management, som forenes i en stærk betoning af individet, dets valgmuligheder og ansvar. Resultatet er, at en nyliberal individualistisk tænkning har fået bred appel på begge politiske fløje og i internationale organisationer som EU og den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

»Samtidig er individualiseringen gået fint i spænd med økonomiske overvejelser om, at hvis ansvaret lægges over på eleverne, så kan der spares på lærerkræfterne, for eksempel ved at bruge åbne læringscentre, hvor lærerne er en slags konsulenter,« siger han.

Ifølge Peter Koudahl bygger uddannelsesideologien på tre forestillinger:

  • Globaliseringen stiller krav om helt nye kompetencer, også hos de faglærte.
  • Det samme gør overgangen fra industrisamfund til vidensamfund.
  • Nutidens unge er »kulturelt frisatte« i forhold til forældre og traditioner, og uddannelse handler i høj grad om, at de unge skal skabe deres egen identitet.

»Disse forandringer gentages som en slags paroler, uden at man analyserer, hvordan det præcist hænger sammen. Også i et globaliseret vidensamfund skal der jo være nogle, der kan slå søm i og reparere biler,« siger Peter Koudahl.

I den dominerende uddannelsesideologi tænkes erhvervsuddannelse – ligesom boglig uddannelse – som viden og teori. Men meget håndværksuddannelse er imidlertid erfaringsbaseret, mener Peter Koudahl.

»Man skal tilegne sig nogle færdigheder, der efterhånden nærmest sidder i kroppen. Det nytter ikke, at man kan udmale en masse teori om, hvordan et hus kan bygges, man skal også være i stand til rent faktisk at gøre det. Erhvervsuddannelse er en dannelsesproces, hvor den unge gennem den daglige praksis sammen med læreren og svenden overtager bestemte færdigheder og arbejdsmetoder.«

Endnu mere uoverskueligt

Peter Koudahl er dykket ned i de analyser, der lå til grund for forestillingen om, at vore dages unge er kulturelt frisatte i forhold til forældre og traditioner, og optaget af at få valgmuligheder, der kan skabe deres egen identitet. Det viste sig, at Center for Ungdomsforsknings analyser var baseret på et mindre antal interview med unge fra det storkøbenhavnske område.

»Individualiseringen bygger på et billede af de unge, der måske passer på nogle i de gymnasiale uddannelser, men stort set er ikke-eksisterende på erhvervsskolerne. Tværtimod viser min spørgeskemaundersøgelse blandt elever på erhvervsskolerne, at de vælger uddannelse i tæt samspil med deres forældre, og at disse ofte selv er håndværkere,« siger Peter Koudahl.

Peter Koudahl var med i det ministerielle udvalg, der forberedte den ændring af erhvervsuddannelserne, som Folketinget netop har vedtaget. Men resultatet er alt andet end imponerende, mener forskeren.

Lovændringen betyder godt nok, at skolerne kan gennemføre strukturerede forløb, så en gruppe elever følges ad gennem uddannelsen. Det skal blandt andet lette vejen for fagligt svage unge. Men denne mulighed lægges oveni alle de andre valgmuligheder, som var der i forvejen:

»Man fastholder den individuelle uddannelsesplan som omdrejningspunktet i uddannelsen. Samtidig lægges der på anden vis op til et hav af valgmuligheder. Fremover bliver der 12 faglige hovedindgange i stedet for 7. Skolerne skal optage eleverne løbende hen over året, og der bliver flere niveauer og trin, hvor man kan gå ud og ind af systemet. Resultatet er, at det hele bliver endnu mere uoverskueligt – både for de unge, lærerne og skolerne.«

Koudahl peger på, at udvalgsarbejdet var præget af modstridende interesser. Arbejdsgiverne ville især have flere trin i den øvre ende af uddannelserne, så maskinteknikeren for eksempel kan læse videre til ingeniør. Skolefolk og fagbevægelse ville styrke samarbejdet med produktionsskolerne, så der blev flere indgange for de svage unge:

»Hvis man for alvor mener, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en uddannelse, må man styrke produktionsskolerne, så de i højere grad forbereder unge med faglige og sociale problemer på at tage en erhvervsuddannelse. Men det er dyrt, da det ofte er meget individuel hjælp til den enkelte. Og det vil regeringen ikke betale. I stedet lægges der bare endnu en opgave over på erhvervsuddannelserne.«

Lærerne har været meget kritiske både over for Reform 2000 og den seneste lovændring, men ikke haft den store indflydelse …

»Det politiske system har en opfattelse af, at lærerne bare skal gøre det, de bliver bedt om. Mange af lærerne på erhvervsuddannelserne er over 50 år. De er tidligere håndværkere med en relativt kort pædagogisk uddannelse. Det har skabt et billede af, at lærerne bare er imod fornyelse og forandringer. Virkeligheden er, at de midaldrende faglærere har en ganske god forståelse af de unge og arbejdsmarkedets behov. Desværre kan det samme ikke siges om den ideologi, der er dominerende i det politiske system.«