Erhvervsuddannelser giver mange karriereveje

Af | @GitteRedder

Køen af unge mennesker, der står uden praktikplads, vokser dag for dag, og erhvervsskolerne skriger på bedre økonomi. Midt i krisen på erhvervsuddannelserne dumper nu en undersøgelse ned, der viser, at unge med en teknisk erhvervsuddannelse klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Metalindustriens faglige udvalg vil nu bruge undersøgelsen til at markedsføre erhvervsuddannelserne.

ARBEJDSLIV »Gå en spændende og sikker fremtid i møde - tag en teknisk erhvervsuddannelse som for eksempel industrioperatør, elektromekaniker eller plastmager.« Sådan kunne ordlyden sagtens lyde i kampagner for at lokke flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. En ny omfattende undersøgelse viser nemlig, at unge, der tager en erhvervsuddannelse, har rigtig mange karrieremuligheder og klarer sig særdeles godt på det danske arbejdsmarked.

Det er Industriens uddannelser og Roskilde Universitets Institut for psykologi og uddannelsesstudier, der har udarbejdet den omfattende undersøgelse »Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser«. Knap 4.000 personer, der blev udlært i 2001, har deltaget. Og ifølge undersøgelsen har unge med en teknisk erhvervsuddannelse på ganske få år prøvet mange forskellige typer job:

  • 4 ud af 10 har arbejdet uden for deres eget fagområde.
  • Flere end hver fjerde har arbejdet som leder eller mellemleder.
  • Hver 12. har prøvet kræfter som selvstændig.
  • Knap hver ottende har prøvet at arbejde i udlandet.
  • Endelig har hver sjette arbejdet som ufaglært.

En af hovedkræfterne bag undersøgelsen, lektor Christian Helms Jørgensen på Roskilde Universitet, tøver ikke med at fastslå, at unge med en teknisk erhvervsuddannelse har uanede muligheder.

»Undersøgelsen viser, at et svendebrev er en sikker vej til job. Der er stor mobilitet, og med den faglighed de unge får med sig fra en erhvervsuddannelse, kan de fleste bevæge sig ubesværet rundt mellem mange brancher og også påtage sig lederjob,« fastslår Christian Helms Jørgensen.

Virksomheders livline

I en tid, hvor finanskrisen får virksomhederne til at nedlægge praktikpladser, og hvor taxameterordninger og dårlig økonomi plager de tekniske skoler, er det alt for sjældent, at de unge hører solstrålehistorier om erhvervsuddannelserne, mener LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Det skræmmer nemt de unge væk fra erhvervsuddannelserne, hvilket er en katastrofe for det danske arbejdsmarked både her og nu og på længere sigt. Derfor er det rart med en undersøgelse, der dokumenterer, at de unge med en faglig uddannelse er særdeles godt rustet til de faglige udfordringer, som de møder i et moderne arbejdsliv,« siger Ejner K. Holst.

Han fremhæver, at danske virksomheder ville lukke på stribe, hvis vi ikke havde kvalitetsuddannelser af maskinoperatører, smede, elektrikere og meget andet. Og han læser undersøgelsen som en dokumentation af, at de faglige udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter hele tiden justerer uddannelsernes indhold, så de passer til morgendagens arbejdsmarked, løser deres opgave.

Undersøgelsens hovedpointer bør ifølge LO-sekretæren være en påmindelse til både regering og folketing om at værne om det danske vekseluddannelsessystem.

»Hvis politikerne ønsker at fastholde den ædelsten, som erhvervsuddannelsessystemet er, må de sikre, at der også er praktikpladser til unge i dårlige tider, og at der er den fornødne økonomi på erhvervsskolerne for at fastholde og videreudvikle den høje faglighed,« siger Ejner K. Holst.

Heller ikke erhvervsuddannelseschef i DI og næstformand i Metalindustriens faglige udvalg Flemming Larsen lægger skjul på, at han gerne ser, at politikerne nærlæser undersøgelsen. De bør sikre ordentlig økonomi til erhvervsskolerne for at fastholde den høje faglige kvalitet i uddannelserne, men undersøgelsen skal også bruges til en nødvendig charmeoffensiv over for de unge, fremhæver han:

»Sammenlignet med andre uddannelsessystemer er erhvervsuddannelsessystemet jo hamrende godt. 90 procent af de udlærte giver udtryk for, at det har været ’piece of cake’ at komme ud på arbejdsmarkedet. De resultater skal vi selvfølgelig bruge til at markedsføre os over for de unge,« siger Flemming Larsen.

Faglig stolthed og arbejdsglæde

Når værktøjsmageren og den tekniske designer efter nogle år på arbejdsmarkedet skal beskrive, hvilket fagligt udbytte de fik af deres erhvervsuddannelse, næsten skamroser de, hvad de fik ud af det. Således vurderer knap 9 ud af 10 i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver. Og lige så mange bedyrer, at de fik en faglig stolthed og arbejdsglæde ud af deres erhvervsuddannelse.

Men der er også minusser. Fem år efter afslutningen af deres erhvervsuddannelse er kun omkring hver 10. af alle udlærte begyndt på en videregående uddannelse. Og flere af de faglærte kritiserer, at niveauet på skolerne var for lavt, fordi der blev taget for meget hensyn til de bogligt svage. Derfor vurderer sekretariatschef i Industriens Uddannelser Lars Espersen, at differentiering på erhvervsuddannelserne er vejen frem:

»Vi vil helt klart bruge undersøgelsen til at styrke fagligheden i erhvervsuddannelserne, så flere får mod på at videreuddanne sig. Der skal være forløb på forskellige niveauer, så uddannelserne bliver mere attraktive for de bogligt stærke, og samtidig skal det være lettere at få merit og komme videre til en længere uddannelse,« siger Lars Espersen.

Også Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet påpeger, at det vil være en god idé for de faglige udvalg, der designer indholdet i erhvervsuddannelserne, at presse på for differentieret undervisning.

Han påpeger, at mange arbejdsgivere efterlyser bindeled mellem produktionen og udvikling af virksomhederne, og her vil folk med teoretisk overbygning oven i deres erhvervsuddannelse være eftertragtede.

»Mange virksomheder mangler ingeniører, og med den rette omskoling og videreuddannelse vil folk med erhvervsuddannelser kunne få de kompetencer, der skal til for at klare ingeniøropgaverne. Men videreuddannelse er ikke særlig fremkommeligt i dag for erhvervsuddannede, og derfor bør man politisk gøre noget for at anspore flere til mere uddannelse,« mener Christian Helms Jørgensen.

Især økonomien er en barriere for, at industrioperatøren eller smeden læser videre til ingeniør. Efter et par år på arbejdsmarkedet har mange af dem familie og bolig og har ikke mulighed for at læse videre. En tredobling af SU til voksne, der læser videre, kunne ifølge Christian Helms Jørgensen være det, der skulle til for at få voksne med familieforpligtelser tilbage til skolebænken.

Drømmen om lederjob

Ifølge undersøgelsen har flere end hver fjerde datatekniker, værktøjsmager eller andre med en teknisk erhvervsuddannelse fra 2001 ambitioner om at være ansat i et lederjob om fem år, mens knap hver sjette gerne vil være i gang med en videreuddannelse.

Når så mange drømmer om at blive ledere, handler det ifølge forskeren om, at de dygtige erhvervsuddannede også regner det for mere realistisk at gøre karriere internt i virksomheden eller branchen frem for at videreuddanne sig i mange år på SU.

Undersøgelsen dokumenterer ifølge Christian Helms Jørgensen, at erhvervsuddannelserne fortjener et langt bedre image.

»Alt i alt er de tekniske erhvervsuddannelser bedre end deres rygte. Naturligvis er der ting, der kan og skal forbedres, men konklusionerne fra undersøgelsen er også værd at bruge som platform for at rekruttere flere unge til uddannelserne,« siger han.

Og det er netop, hvad der er brug for. Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne efter 9. og 10 klasse. I 2009 er det rekordlave 27,9 procent af elever fra 10. klasse, der har søgt en erhvervsuddannelse, viser nye tal fra Undervisningsministeriet, mens kun 12,2 procent af de unge fra 9. klasse går direkte videre på en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelseschef i DI Flemming Larsen erkender da også blankt, at uddannelsernes image skal højnes. Alle fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Og det forstærkes af, at mange faglærte går på pension i de næste 10 år.

Flemming Larsen er overbevist om, at de tekniske erhvervsuddannelser kan tiltrække flere unge, hvis man tilbyder flere niveauer af en uddannelse.

»Der skal også være et relevant tilbud til de unge, der ellers kun overvejer gymnasiet. I metalindustriens uddannelse vil vi arbejde videre på at beskrive uddannelserne, så de kan tages på forskellige niveauer. Det kan godt være, at man har glemt de stærke elever i de seneste år, både politisk og økonomisk,« siger Flemming Larsen.