Erhvervsstøtte får udløbsdato

Af Anne Marie Boesen

Mindst 37 erhvervsstøtteordninger kører videre på 17. år, uden at politikerne har taget stilling til, om de skal fortsætte. Men nu skal det være slut. I forbindelse med den nye finanslov vil regeringspartierne forsyne alle erhvervsstøtteordninger med en solnedgangsklausul. Dansk Erhverv jubler, mens Venstre protesterer.

Foto: Foto: Johnny Madsen, Scanpix

SIDSTE SALGSDATO Det skal være slut med, at milliarddyre erhvervsstøtteordninger kører videre i det uendelige, uden at politikerne tager stilling til, om pengene går til de rigtige formål – eller om projekterne overhovedet giver mening.

Det mener regeringspartierne, som om kort tid fremlægger et konkret forslag, der varsler et opgør med vanetænkningen og automatikken i tildelingen af Danmarks erhvervsstøtte.

Hvert år fordeler politikerne cirka 20 milliarder skattekroner til erhvervsliv, foreninger og institutioner via erhvervsstøtten – alene sidste år blev mindst 140 ordninger, der direkte fordelte milliarder til erhvervslivet, begunstiget.

Dertil kommer et hav af skattemæssige fordele, der fungerer som indirekte erhvervsstøtte til blandt andet aviser, taxier, fiskere, vindmøller og andelsforeninger.

Men en gennemgang Ugebrevet A4 har foretaget afslører, at en lang række af de eksisterende ordninger har fungeret i årevis uden opsigelsesdato. Mindst 37 af de erhvervsstøtteordninger, der er etableret før 1995, kører videre helt uden deadline.

De 37 ordninger har gennem de seneste 17 år modtaget tilsammen knap 40 milliarder i offentlig støtte på finansloven, viser A4’s beregninger på baggrund af Økonomi- og Erhvervsministeriets opgørelse over erhvervsstøtte.

»Det er klart, at når man snakker om så stort og substantielt et beløb, så vækker det eftertanke. Man kunne få den mistanke, at der ikke bliver stillet tilstrækkeligt krav til erhvervsstøtteordningerne,« siger socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht (S).

Forklar eller forsvind

Nogle af de ordninger, der i årevis har optrådt på de årlige finanslove, er eksempelvis en ordning, der kanaliserer penge til landets egnsteatre.

De seneste 17 år har ordningen kostet 770 millioner kroner, som er tildelt lokale teatre som Limfjordsteatret, Teater Mungo Park og Randers Egnsteater – tre teatre, der alle modtog erhvervsstøtte i 2009. 

Siden 1995 har politikerne også ydet en konsekvent, årlig støtte til vikarordninger inden for landbruget, hvilket har kostet skatteyderne samlet 510 millioner kroner. Og så er der Visit Denmark, der ifølge Ugebrevet A4’s gennemgang, har modtaget knap 2,2 milliarder i erhvervsstøtte siden midthalvfemserne.

Regeringspartierne vil derfor fremlægge et krav om alle erhvervsstøtteordninger – direkte såvel som indirekte – fremover skal forsynes med såkaldte ’solnedgangsklausuler’, der sikrer, at ingen støtteordning kan fortsætte i årevis uden at blive evalueret, eller uden nogen aktiv beslutning om, at ordningen bør fortsætte.

»Det betyder ikke nødvendigvis at alle disse ordninger skal nedlægges, men det betyder, at man får et ’forklar eller forsvind’-princip ind i erhvervsstøtten. Det betyder, at såfremt man ikke kan bevise, demonstrere eller forklare, at det vi bidrager økonomisk til, er en fordel for samfundet, så er det meget vanskeligt at opretholde ordningen,« forklarer Benny Engelbrecht, der suppleres af De Radikales erhvervsordfører, Andreas Steenberg:

»Der er nogle af ordningerne, der har eksisteret siden en gang i 60’erne. Og det er rigtig mange penge, vi bruger på de her ordninger, så derfor bør vi med jævne mellemrum kigge på, om de skal fortsætte,« siger han.

Solnedgangsklausuler på erhvervsstøtteordningerne er således også på høje tid, mener professor ved institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS, Peter Maskell.

Den automatik, der har været forbundet med udbetalingerne fra særligt de erhvervsstøtteordninger, der giver direkte støtte, har været problematisk, mener han.

»En solnedgangsklausul kan forhindre, at man støtter solnedgangsbrancher,« siger Peter Maskell.

Det er et sparekneb

Hverken socialdemokraternes eller den radikale erhvervsordfører vil pege på, om nogle af de 37 ordninger, der har kostet 40 milliarder kroner over de seneste 17 år, er blandt de ordninger, der skal udfases, når regeringen i forbindelse med finansloven i år skal finde en besparelse svarende til 2 milliarder kroner på erhvervsstøtten.

Men netop udsigten til den varslede besparelse i kombination med forslaget om solnedgangsklausuler, får Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, til at frygte, at erhvervslivet presses ud i så omfattende krav om bevisførelse i forhold til erhvervsstøtten, at mange ordninger alene på den baggrund vil ophøre.

»Jeg synes, det er helt rimeligt med løbende evalueringer af, om ordningerne har den ønskede effekt for det danske erhvervsliv. Men jeg frygter, at regeringen nu går hovedløst ind og lukker ordninger for at tage pengene og bruge dem til noget helt andet. Så har de ro i baglandet i regeringen, men det er forfærdeligt for dansk erhvervsliv, hvis det er tilfældet,« siger Kim Andersen.

»Erhvervslivet er ikke en maskine, der kører af sig selv, og som man bare kan malke i det uendelige. Vi skal passe på erhvervslivet og støtte det – særligt i disse tider. Selvfølgelig skal vi bruge skattekronerne fornuftigt samtidig, men det gør vi ved at sikre, at erhvervslivet har de bedst mulige betingelser for forskning, udvikling og eksport,« siger Kim Andersen.

Godt at vende bevisbyrden

Forslaget vækker imidlertid begejstring hos Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for primært handel, transport, rådgivning og videnservice – heraf også virksomheder, der kan blive ramt direkte på pengepungen af forslaget.

»Jeg ved ikke, om vi ligefrem kan tage æren for ideen, men vi har længe ment, at det er en fornuftig og relevant øvelse at evaluere, om man får nok for de mange milliarder kroner, der fordeles årligt som erhvervsstøtte,« siger Bo Sandberg, cheføkonom hos Dansk Erhverv, der tilføjer:

»Der er mange ordninger, der understøtter sektorer i erhvervslivet, som ikke kunne klare sig uden støtte. Men tiden er løbet fra ordninger, hvor særlige sektorer favoriseres på grund af historiske omstændigheder. Derfor synes vi, at det er meget fornuftigt, at en solnedgangsklausul sikrer, at dem, som nyder godt af en ordning, skal bevise, at der er mening med at lade ordningen fortsætte.«

Bo Sandberg understreger dog, at Dansk Erhverv mener, at midlerne, der spares ved at lukke ordninger, som en fordomsfri og grundig evaluering finder overflødige, skal komme erhvervslivet til gode krone for krone. Eksempelvis i form af en gradvis selskabsskattelettelse.

Forlig giver midlertidig fredning

Mens regeringspartierne ikke vil udpege enkelte erhvervsstøtteordninger til en naturlig dødsliste, kan den radikale Andreas Steenberg til gengæld løfte sløret for én af de ordninger, der er fredet. I 2011 udbetalte staten godt to milliarder kroner i støtte til miljøvenlig el-produktion.

»PSO-afgiften, der gavner vindmøllerne, bærer hele energiforliget, så det kommer vi ikke til at fjerne, når vi lige har udvidet,« siger han.

Eksemplet vil også gælde en række andre ordninger, der er omfattet af forlig. Men det ændrer ikke på, at politikerne med forslaget om solnedgangsklausuler løbende vil blive tvunget til at evaluere effekten af ordningerne og derefter tildele dem udløbsdatoer.

»Det er helt naturligt, at når man tildeler erhvervsstøtte, skal man altid tænke på, om det giver gevinst for samfundet, beskæftigelse og arbejdspladser. Det kan godt være, at en ordning, der fungerer godt i dag, ikke nødvendigvis er velfungerende om 5 år. Derfor giver det god mening, at have som generelt princip, at enhver form for direkte eller indirekte erhvervsstøtte har en klausulering, hvor man fra tid til anden tager det op,« siger Benny Engelbrecht (S).

Indsæt pause

Men for at evalueringerne ikke per automatik udløser en forlængelse af de eksisterende ordninger, mener professor på CBS, Peter Maskell, det er meget vigtigt, at der indsættes en slags kunstig ’pause’ i udbetalingerne - mellem udløbsdatoen og indtil en ny beslutning om, hvorvidt ordningen igen skal have støtte, er truffet.

»Det er meget nemmere at mobilisere en masse kræfter for at bevare en ordning, end det er at få medvind til at starte en ny ordning, hvor konkurrencen mellem forskellige interesser er meget større. Derfor skal man sikre, at der ikke opstår en automatik omkring forlængelserne, så vi reelt får taget stilling til, hvordan pengene fordeles, så vi får mest muligt for dem,« vurderer han.

Peter Maskell håber desuden, at der laves en fast fremgangsmåde for evaluering af alle ordningerne, så de kan gennemføres både grundigt og inden for en overskuelig tidsramme.

Regeringens initiativ betyder, at flere end 16.700 virksomheder, foreninger og institutioner, der ifølge en kortlægning Ugebrevet A4 foretog i 2010, årligt modtager en del af 22 milliarder i erhvervsstøtte, kan blive ramt på pengepungen allerede til næste år.