Nødråb

Erhvervsskoler: Vi bliver kvalt af sparekrav og faldende elevtal

Af | @GitteRedder

En stribe erhvervsskoler oplever et økonomisk pres, der kan tvinge dem til at lukke uddannelser, fyre lærere eller sågar dreje nøglen om. Det er nødvendigt at droppe besparelser på finansloven og få en god trepartsaftale, siger flere direktører. Men trepartsforhandlingerne går lidt trægt, fortæller HK-formand.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skænkede kaffe til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da man i august begyndte trepartsforhandlinger om et nyt voksen- og efteruddannelsessystem. Forhandlingerne kører trægt, og det sammen med forslaget til finanslov får erhvervsskoler til at sende et nødråb.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skænkede kaffe til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da man i august begyndte trepartsforhandlinger om et nyt voksen- og efteruddannelsessystem. Forhandlingerne kører trægt, og det sammen med forslaget til finanslov får erhvervsskoler til at sende et nødråb.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix.

 

Politikere og erhvervsliv råber på at få flere uddannet til faglærte. Men forslaget til finanslov for 2018 og de igangværende treparts-forhandlinger skaber frygt på erhvervsskoler for, at man må fyre lærere og sågar lukke erhvervsskoler.

»Det er meget dramatisk, hvad der sker lige nu på erhvervsskolerne rundt om i Danmark. Vi står på en brændende platform, og derfor er det bydende nødvendigt, at besparelserne på finansloven pilles af bordet, og at vi her i efteråret får en trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse, der giver os et tiltrængt løft og tro på fremtiden.«

Administrerende direktør Michael Bang lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver virkeligheden set fra sin erhvervsskole i Nykøbing Falster. 

Skolen - Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster, CELF - har mistet et sted mellem 700 og 800 årselever, siden reformen af erhvervsuddannelserne blev ført ud i livet for to år siden. Det svarer til næsten hver fjerde elev.

Samtidig kommer færre på de erhvervsrettede AMU-kurser for eksempelvis at få et truckcertifikat.

Erhvervsuddannelserne har fået en stedmoderlig behandling i årevis, og det har betydet et drastisk fald i elevtallet. Inge Prip, direktør på Erhvervsskolen Nordsjælland

Færre elever og færre kursister betyder et kæmpe fald i omsætning, og direktøren har måttet vinke farvel til 90 dygtige medarbejdere og er ved at lukke skolens afdeling i Maribo.

»Vi er pressede. Og hvis ikke vi får en holdbar trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse og slipper for regeringens sparekniv på finansloven, bliver konsekvensen en mindre skole, færre uddannelsestilbud og færre muskler til at levere den faglærte arbejdskraft, som alle råber og skriger efter,« siger Michael Bang.

Stedmoderlig behandling 

Også direktør Inge Prip fra Erhvervsskolen Nordsjælland, EsNord, er alarmeret. 

»Vi er i forvejen nødlidende, men de sparekrav, som ligger i finansloven for næste år, er helt uforsvarlige,« konstaterer hun.

I Hillerød, Helsingør og Frederiksværk, hvor Erhvervsskolen Nordsjælland har adresser, har direktøren været nødt til at skære i lærerstab og aktiviteter, fordi økonomien ikke hænger sammen.

»Erhvervsuddannelserne har fået en stedmoderlig behandling i årevis, og det har betydet et drastisk fald i elevtallet,« siger Inge Prip og fortsætter:

»Vi er allerede hårdt ramt på økonomien, men hvis to procents besparelserne (forslag på finansloven for 2018, red.) og udsultningen af erhvervsskolerne fortsætter, vil vi være nødt til at lukke uddannelser, omlægge undervisningen og have flere elever i klassen og hele tiden have et efterslæb på teknologi og udstyr.« 

Aktivitetsfaldet på både erhvervsuddannelserne og AMU-kurserne er ved at kvæle skolerne. Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier

Udover at erhvervsskolerne i Nykøbing Falster og Hillerød styrtbløder, er blandt andre AMU-Vest i Esbjerg på katastrofekurs. AMU-centret i den vestjyske havneby risikerer angiveligt at må dreje nøglen om til foråret, hvis der ikke blæser nye vinde fra Christiansborg. 

Ligesom på andre AMU-centre er aktiviteterne i Esbjerg nemlig raslet ned.

Antallet af lønmodtagere, der benytter sig af erhvervsrettet og videregående efteruddannelse på landsplan er styrtdykket - fra en million kursister i 2010 til under en halv million i 2016.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Kilde: Dansk Erhvervsskoler og -Gymnasier på baggrund af tal fra UVM-Statistikbanken.

Aktivitetsfald kvæler skolerne

Direktør i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier Lars Kunov pointerer, at det er flertallet af skolerne, der er presset enten på hele driften eller på dele af aktiviteterne.  

»Aktivitetsfaldet på både erhvervsuddannelserne og AMU-kurserne er ved at kvæle skolerne. Og når man samtidig presses af besparelser på finansloven, går det helt galt,« siger Lars Kunov og fortsætter:

»Mange skoler er i et krydspres, og derfor ser vi også en fusionsbølge, der ikke nødvendigvis er det bedste, men er et spørgsmål om overlevelse.« 

Lars Kunov henviser til en kæmpe fusion af sjællandske erhvervsskoler i blandt andet Køge, Ringsted og Slagelse.

»Det eneste lyspunkt, som mange skoler har nu, er, at der bliver sat seriøse mål i trepartsforhandlingerne, og at nogle af de mange uforbrugte millioner på kontoen til både erhvervsuddannelse og voksen- og efteruddannelse bliver sat i spil,« siger Lars Kunov.

Vigtige forhandlinger går trægt

Trepartsforhandlinger om uddannelse til voksne begyndte for alvor i august. Med ved forhandlingsbordet sidder ministre, Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedets parter - blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsens hovedorganisationer LO, FTF og AC.

Forhandlingerne handler om at støbe kuglerne til et helt nyt voksen- og efteruddannelsessystem, hvor virksomheder og medarbejdere skal have adgang til stærk, målrettet og fleksibel uddannelse.  

På onsdag 27. september er der et nyt treparts-møde med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) for bordenden.

Ambitionen var oprindeligt, at man kunne præsentere en ny trepartsaftale torsdag 12. oktober - lige før skolernes efterårsferie. Men forhandlingerne blandt arbejdsgivere, fagbevægelse og regering går ikke som smurt, fortæller flere kilder til Ugebrevet A4.  

Trepart går trægt 

En af deltagerne i trepartsforhandlingerne er formanden for det store fagforbund HK, Kim Simonsen. Han bekræfter, at trepartsforhandlingerne går lidt »trægt«.  Ikke mindst fordi der er stor uenighed om økonomien.

Regeringen vil gerne lade cirka tre milliarder kroner, der ligger i uforbrugte uddannelses-kroner, indgå i den såkaldte strukturelle reserve for at leve op til EU’s budgetlov.

Hvis pengene indgår i den strukturelle reserve, så er de ikke længere øremærket til uddannelse. Den øremærkning vil fagbevægelsen fastholde.

Regeringen skal ikke tro, at man kan bruge nogle penge i oktober i en trepartsaftale, som så viser sig ikke at være noget værd ugen efter. Kim Simonsen, forbundsformand for HK

Det gør ikke stemningen omkring forhandlingsbordet bedre, at regeringen samtidig i finanslovsforslaget for 2018 opererer med millionbesparelser på erhvervsuddannelserne, anfører Kim Simonsen.

»Det hænger slet ikke sammen. Derfor bliver det også nævnt ved trepartsbordet, at regeringen ikke skal tro, at man kan bruge nogle penge i oktober i en trepartsaftale, som så viser sig ikke at være noget værd ugen efter,« siger Kim Simonsen.

Det er nemlig en udfordring i forhandlingerne, om de tre uforbrugte milliarder går ind i den strukturelle balance på finansloven eller ej, fremhæver HK-formanden.

»Når der er tre milliarder kroner, der ikke er blevet brugt på voksen- og efteruddannelse, kan vi sådan set godt uddanne nogle flere lønmodtagere, uden at det koster noget,« fastslår Kim Simonsen og er fast i kødet på, at regeringen ikke skal løbe fra regningen.  

Men på trods af knas om økonomien, er han overbevist om, at der bliver landet en aftale.

Når Troels Lund Poulsen har været en tur i Finansministeriet og fået afklaret økonomien, vil der blive bidt til bolle.

»I fagforeningerne er vi nogle hundehandlere, og derfor er der ikke nogen grund til at beskæftige os med det ene, hvis vi ikke ved, hvad vi får. Ministeren (Troels Lund Poulsen.red) har nok erkendt, at der ikke rigtig er nogen bevægelse, før vi kan se konturerne af det, vi får,« siger Kim Simonsen.  

»Det, som vi skal have ud af trepartsforhandlingerne, er at sikre, at nogle flere får noget mere uddannelse. At det bliver både lettere og måske også billigere for lønmodtagere at tage mere uddannelse,« siger Kim Simonsen og fortsætter:

»Og arbejdsgiverne skal også helst se, at det bliver lettere og måske også billigere at sende en medarbejder på uddannelse. Det skal være en win-win-win-win. Både virksomhederne, de ansatte og regeringen vinder, og Danmark bliver klogere.« 

Godt polstret

I Nykøbing Falster følger CELF-direktøren, Michael Bang, spændt både trepartsforhandlingerne og forhandlinger om næste års finanslov fra sidelinjen.

Michael Bang har noteret sig, at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har lovet ikke at stemme for besparelserne på erhvervsuddannelserne, men indtil han kender indholdet, er han ikke fortrøstningsfuld.   

»Det er en kæmpe opgave i trepartsforhandlingerne at skabe et system, der gør, at både virksomheder og ufaglærte får nogle incitamenter til at løfte flere til faglærte. Her skal AMU-kurserne i spil, og alle skal opleve, at vi får et nemt og effektivt system,« fastslår Michael Bang.

Fakta om finanslovsforslag og erhvervsuddannelserne

I finanslovsudspillet for 2018 vil regeringen fjerne den såkaldte kvalitetspulje på 150 millioner kroner, ligesom erhvervsskolerne fortsat skal spare to procent om året på budgettet. 

Skal erhvervsskolerne, som regeringen foreslår, spare to procent, uden at blive kompenseret med kvalitetspuljen på 150 millioner kroner, løber den samlede besparelse op på 300-400 millioner kroner i 2018 sammenlignet med i år, vurderer både LO og Danske Erhvervsskoler. 

Oven i skal lægges faldende elevtal på erhvervsuddannelserne, der betyder færre penge til erhvervsskolerne. 

Mange erhvervsskoler udbyder også AMU-kurser, hvor aktiviteten er faldende. Dermed rammes skolerne dobbelt på økonomien. 

Kilde: LO og Danske Erhvervsskoler. 

UDVID

Direktøren fremhæver, at CELF heldigvis er godt polstret og har en god likviditet. Det betyder, at bestyrelsen har accepteret et underskud på ni millioner kroner forrige år og igen i år.

»Men det er jo uholdbart i længden, og derfor er vi nødt til på et tidspunkt at træffe de nødvendige beslutninger, der vil resultere i færre uddannelser og færre lærere,« siger Michael Bang.  

Kun stærke vil få uddannelse 

Lykkes det ikke at få vendt udviklingen på CELF, er der risiko for hele Lolland-Falster og Sydsjælland sakker agterud og aldrig kommer med på opsvinget, vurderer han.

»Hvis vi må lukke nogle uddannelser, betyder det, at kun de mobile og stærke unge vil rejse andre steder hen for at tage en erhvervsuddannelse. Færre unge hernede vil få en faglig uddannelse, og dermed vil de blive ufaglærte, og det er stik imod erhvervslivets og politikernes ambitioner,« siger Michael Bang. 

Det er et kæmpe politisk selvmål at fortsætte besparelser på erhvervsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelse. Inge Prip, direktør på Erhvervsskolen Nordsjælland

Han anfører, at det er som om, virkeligheden slet ikke er gået op for de politikere, der har haft fingrene nede i voksen- og efteruddannelse samt reformen af erhvervsuddannelserne.

Politisk selvmål 

Hans direktørkollega i Nordsjælland Inge Prip er fuldstændig enig.  

»Det er et kæmpe politisk selvmål at fortsætte besparelser på erhvervsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelse,« siger Inge Prip og fortsætter:

»Væksten i Danmark er betinget af virksomhedernes adgang til dygtig faglært arbejdskraft, for man kan ikke bare importere VVS’ere, elektrikere og smede. Men det er som om, politikerne ikke får øje på de alvorlige konsekvenser.« 

Direktør Lars Kunov fra erhvervskolernes forening pointerer, at erhvervsskolerne er sat i verden for at levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

»Det kan vi ikke levere, hvis vi ikke får en håndsrækning nu og her, og det er både på finansloven og via en robust trepartaftale«, siger han. 

Fakta om treparsforhandlinger om efteruddannelse

Med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) for bordenden skal topfolk fra blandt andre LO, FTF, AC, DA og KL støbe kuglerne til et helt nyt voksen- og efteruddannelsessystem.

Regering og arbejdsmarkedets parter er rørende enige om, at der skal skabes et mere enkelt og overskueligt system. Og der er en fælles interesse i, at flere lønmodtagere og virksomheder gør brug af voksen- og efteruddannelse, så arbejdsstyrken kan matche de krav, som fremtidens arbejdsmarked kræver med digitalisering, robotter og kunstig intelligens.

Blandt de store spørgsmål i forhandlingerne er: 

* AMU-systemet. Arbejdsgiverne vil gerne ændre radikalt på AMU og bruge store dele af de nuværende AMU-kroner på en helt anden måde. Fagbevægelsen siger nej til, at AMU bliver en spareøvelse.

* Økonomien. Hvem skal betale? Arbejdsgiverne, staten eller lønmodtagerne? Hvad skal godtgørelsen gå til, og hvor stor skal den være for virksomhederne? 

* Hvordan skaber man et overskueligt og let forståeligt VEU-system for voksen- og efteruddannelse, som smeden, sosu'en og pædagogen kan bruge?  

* Hvordan får man uddannelsesinstitutionerne til at samarbejde på kryds og tværs i stedet for at konkurrere?

* Hvordan tilskynder man flere ufaglærte til at blive faglærte via VEU-systemet? 

* Hvordan skaber man et nyt VEU-system, hvor også faglærte og lønmodtagere med mellemlange og lange uddannelser får masser af muligheder for løbende opkvalificering? 

Deltagelsen i efteruddannelse er styrtdykket de senere år, og det er uholdbart i længden både for virksomhederne, lønmodtagerne og samfundet.     

Som udgangspunkt for forhandlingerne er 13 anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe, der i juni kom med en rapport.   

Regeringen har allerede indgået to trepartsaftaler. En i marts 2016 om integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Og en om flere praktikpladser for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i august 2016.

Hvis det lykkes Lars Løkke Rasmussen at forhandle aftalen om et nyt VEU-system på plads i oktober, kan han som den første statsminister i historien notere sig et treparts-hattrick inden for en regeringsperiode.