Erhvervsskoler skal skille unge og voksne ad

Unge skal igennem et års grundforløb, mens de voksne skal sluses igennem i lyntempo. Sådan vil regeringen få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne. Og udspillet får bifaldende ord med på vejen fra hveranden skoleleder, men et flertal af lederne understreger, at aldersspredningen på skolerne ikke er et problem.

Foto: Foto: Sofie Amalie Klougart/Scanpix

ALDER INGEN HINDRING Regeringen lægger i en kommende erhvervsskolereform op til at inddele eleverne på erhvervsskolerne efter alder. I fremtiden skal de 15-16-årige, der lige har forladt folkeskolen, begynde på et såkaldt ungespor på erhvervsskolen. På ungesporet vil der være et basisår, hvor de ud over at prøve kræfter med forskellige uddannelsesretninger vil blive en del af et ungdomsmiljø.

På et tilsvarende voksenspor skal elever i 20erne og 30erne til gengæld kunne få merit for diverse arbejds- og uddannelseserfaringer og dermed kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse til smed, bager eller kontorassistent på kortere tid.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterer ganske snart regeringens udspil til en reform af de kriseramte erhvervsuddannelser. Og her er det ifølge ministeren helt centralt at skabe et attraktivt ungdomsmiljø på erhvervsskolerne, så de unge ikke bare bliver fristet af de almene gymnasier.

»Når vi er optaget af at etablere et ungespor og et voksenspor, er det især fordi, vi vil skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, så de helt unge får mulighed for at snuse til flere uddannelser, før de endelig vælger. Derudover ved vi også, at det for 16-17-årige er vigtigt med et holdfællesskab og det sociale kit, som det giver at gå sammen med andre unge,« siger Christine Antorini.

Ifølge ministeren skal det nuværende korte grundforløb på de tekniske erhvervsuddannelser på 20 uger erstattes af et længere introducerende forløb af op til et års varighed.

Samtidig er regeringen optaget af at få flere ufaglærte voksne til at tage springet og blive faglærte, påpeger Christine Antorini. Derfor skal systemet være bedre til at anerkende, hvad en ufaglært på 28 år har med sig i bagagen af erfaringer fra både arbejdspladser og diverse kurser og skoler, lyder det fra ministeren.

»De voksne skal kunne gennemføre en fuld faglig uddannelse på kortere tid. For dem behøver det ikke at vare et helt år at blive afklaret. Det er det, vi mener med et ungespor og et voksenspor. Men det er vigtigt, at vi er helt skarpe på at have et ungdomsuddannelsesmiljø, der er attraktivt for de helt unge, fordi målet er at få markant flere unge til at søge fra folkeskolen over på erhvervsskolerne,« siger Christine Antorini.

I dag går 16-årige side om side med 35-årige på erhvervsskolerne. Ugebrevet A4 har tidligere dokumenteret, at eleverne i gennemsnit er knap 22 år, når de begynder en erhvervsuddannelse, ligesom de i snit er fyldt 28 år, når de får deres svendebrev. Det giver de danske elever den europæiske aldersrekord, når de har færdiggjort en faglig uddannelse.

Opbakning fra hver anden skoleleder

Ministerens planer om at opdele eleverne efter alder bakkes op af hver anden leder på erhvervsskolerne. Det viser en omfattende undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført blandt 303 direktører, uddannelseschefer samt formænd og næstformænd for erhvervsskolernes bestyrelser.

48 procent af lederne på erhvervsskolerne mener ifølge undersøgelsen, at det er en god idé at oprette et spor for yngre og et spor for ældre elever.

Men næsten lige så mange, nemlig fire ud af ti ledere, mener ikke, at det er en god idé at dele eleverne op efter alder. Blandt modstanderne er Arne Christensen, fællestillidsrepræsentant for lærerne på Københavns Tekniske Skole og medlem af skolens bestyrelse. Han frygter, at adskillelsen af eleverne vil have den stik modsatte effekt af, hvad regeringen ønsker at opnå.

»Den bedste vej til fastholdelse af unge på erhvervsskolerne er, at de er sammen med lidt ældre og mere motiverede elever, der bliver rollemodeller for dem. For mig at se er det et skud i blinde at skille de unge fra de lidt ældre, fordi nogle af de unge er ustabile og kan slås med sociale problemer, som de lidt ældre kan hjælpe dem med,« siger Arne Christensen.

Er voksenspor en spareøvelse?

Arne Christensen frygter også, at voksensporet er en skjult spareøvelse fra regeringens side.

»Jeg kan godt have en bange anelse om, at man vil spare nogle penge på voksensporet. Hvis man lægger op til mindre undervisning og kortere uddannelser, giver det jo besparelser. Samtidig er jeg bekymret for, om et kortvarigt voksenspor går ud over et højt fagligt niveau, fordi man får merit for tidligere erfaringer, som ikke nødvendigvis har noget med ens nye uddannelse at gøre,« fastslår han.

Peter Amstrup, direktør på erhvervsskolen EUC Vest i Esbjerg og formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, erklærer sig omvendt som en varm tilhænger af at dele eleverne op efter alder.

»Det lyder fint i mine ører at etablere et basisår til de helt unge, der kommer lige fra folkeskolen, så de får en mulighed for at få en reel afklaring og bliver ordentligt klædt på,« siger Peter Amstrup og understreger, at han ikke tror på, at det bliver en spareøvelse.   

Ungespor kan friste flere i folkeskolen

Forskningsleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, Torben Pilegaard Jensen vurderer, at regeringens planer om at opdele eleverne i to aldersspor kan bidrage til at løse nogle af de store problemer, som erhvervsskolerne lider under i dag.

»Kombinationen af at etablere et forløb på et års varighed og skabe et ungespor er en god idé, og jeg tror, at det vil gøre det mere attraktivt for flere unge at vælge en erhvervsuddannelse. Det valg, som den unge skal træffe i folkeskolen, vil så ikke længere være et specifikt valg i forhold til, om de vil være snedker eller blikkenslager, som det er i dag, og dermed giver det de unge en chance for at blive mere afklarede,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Forskeren fremhæver endvidere, at det er afgørende at få skabt et ungdomsmiljø, der frister de 15- og 16-årige.

»I forhold til at skabe en ungdomskultur og et socialt miljø a la gymnasiernes kan det være en fordel at lave et ungespor på erhvervsskolerne. I dag har de voksne elever jo forpligtelser både økonomisk og i forhold til familie og børn, og derfor bliver de ikke på skolen, efter undervisningen slutter. Det vil de unge i højere grad gøre,« siger han.

Torben Pilegaard Jensen vurderer også, at det er en fordel for de voksne på erhvervsskolerne, at de kan få anerkendt deres øvrige erhvervs- og uddannelseserfaring og dermed kan gennemføre en faglig uddannelse i et hurtigere tempo end den uerfarne teenager.

»Det er meget centralt at lade de ældre få merit for deres forskellige kompetencer, og jeg tror, at det kan tilskynde flere af de lidt ældre til at søge ind og få en faglig uddannelse,« fastslår uddannelsesforskeren. 

Han peger dog også på, at der kan være ulemper ved at skille unge og voksne.

»Aldersspredning kan også være en fordel, fordi det kan styrke undervisningsmiljøet, at der er ældre elever med erfaring fra det virkelige arbejdsliv,« siger han.

Opdragende effekt

A4-undersøgelsen viser da også, at to ud af tre ledere på erhvervsskolerne slet ikke oplever den store aldersspredning som et problem. Kun otte procent af de adspurgte ledere erklærer, at aldersspredningen i dag giver problemer på erhvervsskolerne.

Og det overrasker heller ikke formanden for Danske Erhvervsskoler – Lederne, Peter Amstrup, at så få ledere anser aldersspredningen for et problem.

»Vi har haft stigende aldersspredning over de seneste ti år, så skolerne har vænnet sig til at tackle den differentierede målgruppe. Fordelen ved at have nogle voksne i klasserne kan være, at det har en vis opdragende effekt på nogle af de unge. Det giver lidt alvor,« fastslår Peter Amstrup.

Men selvom de voksne elever i nogle sammenhænge kan være rollemodeller for de yngste elever, ændrer det ifølge Peter Amstrup ikke på den allerstørste udfordring på erhvervsskolerne, nemlig at tiltrække flere helt unge og få mindsket frafaldet. Og her er han ikke i tvivl om, at en opdeling i et ungespor og et ældrespor er helt afgørende.

Eleverne ikke begejstrede

Knap så begejstret for opdelingen af eleverne er formanden for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, EEO, Morten Ryom.

”Jeg tror ikke, det betyder det helt store med to spor, men vi ser heller ikke noget problem i, at man deler det op på grundforløbet. De ældre elever, der kommer ind og måske har været i et andet fag først, er et helt andet sted i livet end de unge,« siger Morten Ryom.

Men han mener, det vil være synd også at dele eleverne op på hovedforløbene, hvor de ældre elever ofte er gode rollemodeller. Endelig advarer han mod, at man bare godkender ældre elevers tidligere erfaringer i blinde, så de kan komme hurtigere igennem uddannelsen.  

»Bare fordi man er ved at være oppe i årene, er det ikke ensbetydende med, at man kan fise lige igennem uddannelsen. Hvis de lidt ældre elever har relevant virksomhedserfaring og måske har arbejdet som ufaglærte inden for faget, ser jeg intet problem i, at de kan være hurtigere færdige. Men man skal være helt sikker på, at man ikke giver mere merit, end der er behov for,« siger Morten Ryom.

Karin Noesgaard på 42 år er en af de voksne, der trækker aldersgennemsnittet på EUC Nordvest i Thisted op. Efter halvandet års ledighed besluttede hun sig for at uddanne sig til smed. Hun begyndte på grundforløbet i januar og har nydt at sidde på skolebænken med unge, der ikke er halvt så gamle som hende selv.

»Det har været kanon at være sammen med de unge mennesker på grundforløbet, også i forhold til hvis det bare var jævnaldrende. Det giver lidt mere, og det ville være en skam at dele det op,« siger Karin Noesgaard.

Undervisningsminister Christine Antorini understreger over for Ugebrevet A4, at hun ligesom det store flertal af lederne heller ikke synes, at aldersspredningen i sig selv er et alvorligt problem på erhvervsskolerne.

»Hvis du har et fagligt miljø af høj kvalitet, giver det også værdi, at der både er unge og lidt ældre,« siger hun, men tilføjer straks, at årsagen til at etablere de to spor er at få markant flere unge end i dag til at søge fra folkeskolen over på en erhvervsuddannelse.

I år 2000 gik næsten hver tredje ung direkte videre fra folkeskolen til en erhvervsskole. I 2013 søger knap hver femte ind på en erhvervsuddannelse, mens tre ud af fire vælger gymnasiet.