Lommesmerter

Erhvervsskoler i opråb: Rekruttering af elever koster - så hvor er pengene?

Af

I en ny undersøgelse siger over halvdelen af erhvervsskolelederne, at økonomi er en barriere for det livsnødvendige samarbejde med folkeskolerne. Derfor foreslår erhvervsskolerne nu en taxameterordning, så skolerne kan få dækket udgifter til samarbejdet.

På fotoet er en 8. klasse fra Bjerregrav Skole på besøg hos Fårup Betonindustri nord for Randers, hvor de bl.a. får testet styrken i egne betonstøbninger. Besøget er et led i en kampagne for at hente elever til erhvervsuddannelserne. Og det er brug for, at flere unge skifter studenterhuen ud med en sikkerhedshjelm.

På fotoet er en 8. klasse fra Bjerregrav Skole på besøg hos Fårup Betonindustri nord for Randers, hvor de bl.a. får testet styrken i egne betonstøbninger. Besøget er et led i en kampagne for at hente elever til erhvervsuddannelserne. Og det er brug for, at flere unge skifter studenterhuen ud med en sikkerhedshjelm.

Foto: Lars Rasborg/Scanpix

Erhvervskole, nej tak! Vi vil hellere på gymnasiet. 

Den hvide studenterhue er efterstræbt blandt unge. Til gengæld vælger færre unge at uddanne sig på en erhvervsskole, selvom det giver dem bedre jobmuligheder end den traditionelle gymnasieuddannelse.

Den alvorlige situation på erhvervsskolerne får skolernes ledere til at kræve nytænkning fra politikerne. Lederne foreslår nu en taxameter-ordning, så erhvervsskolerne kan få råd til det livsnødvendige - men omkostningstunge - samarbejde med folkeskolerne.

»Man bør indføre et statsligt finansieret folkeskoleaktivitets-taxameter til tilrettelæggelse, planlægning og gennemførelse af undervisning og andre relevante aktiviteter i samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, til Ugebrevet A4.

»Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har afgørende betydning for at få flere til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Der bør være forståelse fra Christiansborg for, at det er nødvendigt at investere i de her aktiviteter, hvis vi skal nå målet om at tiltrække flere elever i de kommende år.«

Mangel på faglærte 

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der støtte til ideen, mens der på Christiansborg hersker mere skeptiske. Dog er også de folkevalgte indstillede på, at der skal nye boller på erhvervsskole-suppen.

Og der er behov for nytænkning. 

Ifølge Dansk Industri (DI) vil Danmark mangle op mod 44.000 faglærte i 2025 – særligt på de tekniske områder i form af elektrikere, værkstedsmagere og industriteknikere.

Et godt og tæt samarbejde med folkeskolerne er ifølge erhvervsskolerne livsnødvendigt. Det bakker en ny undersøgelse op om.

Det er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), der står bag undersøgelsen, som er lavet for at få kortlagt, hvordan erhvervsskolerne bidrager til at kvalificere grundskoleelevers valg af ungdomsuddannelse.

Otte ud af ti erhvervsskoleledere siger i undersøgelsen, at de får lettere ved at rekruttere elever, når de har et udvidet samarbejde med folkeskolen. 

Samtidig siger over halvdelen - 56 procent - at økonomi er en barriere for samarbejde med folkeskolen i et omfang, som, ifølge erhvervsskolelederne, rykker noget. 

»Erhvervsskoleledere, der samarbejder med folkeskoler om aktiviteter, som rækker ud over brobygning og introduktionskurser, får lettere ved at rekruttere elever, og det er en tydelig indikation på, at det er den vej, vi skal,« siger Lars Kunov.

Men det koster penge, påpeger han. Og det kræver handling på Christiansborg.

»Det bør være en politisk prioritering, hvis man vil opfylde målsætningen fra erhvervsskolereformen om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge erhvervsskoler i 2025,« understreger han.

Lav søgning trods reform

Med erhvervsskolereformen fra 2014 blev der sat mål om at få flere ind på erhvervsuddannelserne. Desværre er det gået den stik modsatte vej.

Antallet af unge, der søger ind på erhvervsskoler, er konstant faldende og nu stagneret.

I 2001 søgte knap 32 procent efter folkeskolen ind på en erhvervsskole.

I år var det 18 procent, mens det sidste år var 18,4 procent og i 2015 18,5 procent. Samtidig søgte 74 procent af afgangseleverne i år ind på gymnasiet. 

Det på trods af, at jobmulighederne ser bedre ud med en erhvervsuddannelse.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viste sidste år, at faglærte otte år efter endt uddannelse klarer sig markant bedre end studenter, der ikke har læst videre. Hver anden faglærte har opnået mindst syv års beskæftigelse i løbet af otte år, mens det tilsvarende kun gælder 27 procent af studenterne fra samme årgang. 

Tabere på knallert

En væsentlig årsag til, at så få vælger erhvervsskoler, er ifølge DEG-L, at der hersker mange fordomme.

Det samme billede kan man se i evalueringen af et projekt på 17 folkeskoler, som Danmarks Lærerforening, KL og Fremfærd Børn gennemførte sidste år.

Her samarbejdede man tæt med erhvervsskoler og virksomheder for at øge de unges viden om uddannelsesmuligheder. I evalueringen kan man læse om elever, der ikke gad besøge en erhvervsskole, fordi de mente, at de var "tabere, der kører rundt på knallerter".

Efter besøget mente de samme elever, at det slet ikke var sådan, men tværtimod så spændende ud.  

Da projektet var afsluttet, sagde ni ud af ti elever, at det havde givet dem et mere positivt syn på erhvervsskolerne. Dermed er de på linje med erhvervsskolelederne i den nye DEG-L-undersøgelse: Ni ud af ti af dem siger, at ekstraordinært samarbejde med folkeskolerne nedbryder elevernes fordomme om erhvervsskolerne. 

Kun tilskud til egne elever

I den nye undersøgelse siger ni ud af ti erhvervsskoleledere, at de gerne vil udvide samarbejdet med folkeskolerne, men for nogle skoler afhænger det af, om de kan få ekstern finansiering.

Brobygningsforløb for 9. klasse er obligatorisk. Ifølge DEG-L er det dog især det udvidede samarbejde mellem erhvervsskolerne og folkeskolen, der kan flytte elevernes holdninger til erhvervsskolerne.

Og det samarbejde koster penge, bl.a. fordi erhvervsskolerne kun får taxametertilskud til at undervise deres egne elever. 

I Aarhus bygger de huse

Den type samarbejde, som erhvervsskolerne vil have mere af, kan bestå i aktiviteter som matematik- eller innovationscamps eller projekter, hvor eleverne arbejder med folkeskolen i fagene dansk og matematik i forbindelse med et praktisk projekt på erhvervsskolens værksteder.

Et eksempel på et projekt er "Byg et hus," hvor eleverne i forløb fra 3.-6. klasse skal bygge deres drømmehus og der igennem få et indblik i byggeriets uddannelser i løbet af en uge på hvert klassetrin. 

"Byg et hus" er en af de aktiviteter, erhvervsskolen Aarhus Tech har sammen med folkeskolerne. Samarbejdet er et af mange, der er blevet mulige i Aarhus, fordi kommunen i en fireårig periode har valgt at prioritere indsatserne via ressourcer til folkeskolerne. Aarhus Tech samarbejder med mere end halvdelen af kommunens folkeskoler.

»På grund af tilskuddet fra kommunen har vi haft mulighed for at fordoble vores ekstraordinære aktiviteter med folkeskolen ud over introduktion og brobygning,« siger Trine Bendix Jacobsen, der er chef for skolekontakt og rekruttering på Aarhus Tech.

Med det mere dybdegående samarbejde, vi har fået med grundskolen, har vi mulighed for at skabe samme billede af nutidens erhvervsuddannelser for både elever, lærere, kammerater og forældre. Trine Bendix Jacobsen, chef for skolekontakt og rekruttering på Aarhus Tech
 

Trine Bendix Jacobsen har kun haft afdelingen Skolekontakt og rekruttering i to år, og skolen kan ikke se effekten på optagelsen endnu, fordi tiltagene med folkeskolerne foregår på alle klassetrin, og mange af de involverede elever er ikke nået til 9. og 10. klasse. Men hun står inde for, at det udvidede samarbejde er med til at kvalificere elevernes valg:

»Med det mere dybdegående samarbejde, vi har fået med grundskolen, har vi mulighed for at skabe samme billede af nutidens erhvervsuddannelser for både elever, lærere, kammerater og forældre. Alle interessenter, som er vigtige i forhold til elevens valg af uddannelse,« siger hun. 

»Eleverne får en klar fornemmelse af, hvad vi laver her, og det betyder meget, at mange af vores aktiviteter foregår i samarbejde med klassens lærere,« forklarer Trine Bendix Jacobsen videre.

Hun fortæller, at man på den måde i højere grad kan skabe koblingen mellem undervisningen i grundskolen til undervisning og praksis i erhvervsskolen. 

»Dels har vi forløb, der direkte er bygget sammen med folkeskolens undervisning, og derudover betyder det meget, at klassen og læreren kan gå hjem og tale om det, vi har præsenteret dem for. Mange af forløbene ville ikke kunne lade sig gøre, hvis vi ikke fik et særligt tilskud, for hvis vi siger til folkeskolerne, at det koster noget, så er det en kæmpe barriere.«

Når der ikke er råd til busbilletten

Den økonomiske barriere for samarbejdet fremgår konkret af den nye DEG-L-undersøgelse.

Bl.a. skriver en erhvervsskole, at skolens fremtidige planer om at udbyde valgfag til folkeskolen afhænger af, om kommunen vil betale eller ej, da erhvervsskolen ikke selv kan stå for finansieringen. En leder skriver, at udgifterne til transport af lærere og elever får folkeskolerne til at vælge erhvervsskolens tilbud fra. 

De 56 procent af erhvervsskolelederne, der mener, at økonomien er den primære barriere for samarbejde med folkeskolen, angiver dels problemerne med transportudgifter til lærere og elever som årsag, og fremfører desuden, at det er svært at finde penge til selve aktiviteterne.

Fakta om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på landets erhvervskoler er gennemført i marts 2017.

Undersøgelsen drejer sig om tværgående samarbejde på tværs af institutioner for erhvervsrettede uddannelser og grundskoler. 

Den er henvendt til ledelsen på erhvervsskoler, der er medlem af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L).

I alt 90 ledere har besvaret spørgeskemaet. 58 ud af 72 medlemsskoler er repræsenteret i undersøgelsen. Det svarer til, at 81 procent af DEG-L’s medlemsskoler er repræsenteret i undersøgelsen.

UDVID

Derudover får de kun tilskud til, at deres lærere underviser egne elever, ligesom det er en udfordring for dem, at der er forskel på ansættelsesvilkårene på tværs af folkeskole og erhvervsskoler, som er henholdsvis kommunalt og statsligt finansieret.

86 procent af lederne i undersøgelsen angiver, at erhvervsskolen bidrager til finansieringen af samarbejdsforløbene, mens færre oplever, at kommunen (46 procent) eller folkeskolen (37 procent) åbner pengekassen.

Taxameter er vejen frem 

Kommunernes Landsforening (KL) støtter op om ideen med taxameterordning, siger formand for Børne- og Kulturudvalget i KL, Anna Mee Allerslev, som er radikal beskæftigelses- og integrationsborgmester i København:

»Vi synes, det er et statsligt ansvar at skaffe ressourcer til denne opgave via et taxameter, for vi har jo alle interesse i, at vi får tilstrækkeligt med faglærte. Lige nu blinker alle alarmlamperne, fordi vi både mangler dem og kommer til at mangle dem fremover«, siger hun.

Folketingspolitikere er forbeholdne

På Christianborg er Venstres undervisnings- og ungdomsuddannelsesordfører Anni Matthiesen enig i, at erhvervsskolerne skal knyttes tættere til folkeskolens hverdag.

»Det er vigtigt at få erhvervsskolerne ud på folkeskolerne og endnu bedre, hvis vi får folkeskoleeleverne ud på erhvervsskolerne. Jeg anerkender, at der er en økonomisk udfordring,« siger Venstre-kvinden.

Jeg anerkender, at der er et problem, og det skal vi forhandle om. Anni Matthiesen, uddannelses- og undervisningsordfører i Venstre

Hun minder om, at man efter sommerferien skal forhandle videre om Ny Forberedende Grunduddannelse, og der skal man se på en decideret erhvervsfaglig linje i udskolingen.

»Det kan godt være, at der skal følge økonomi med til det. Jeg ved ikke, om en taxameterordning er den bedste løsning, men jeg anerkender, at der er et problem, og det skal vi forhandle om. Spørgsmålet er så, om folkeskolerne skal have en håndsrækning, eller om erhvervsskolerne skal have det, eller vi kan give andre værktøjer. Der findes også fonde og virksomheder, der har øje for, hvordan man kan støtte de her tiltag økonomisk, «siger hun.

Efterlyser færre benspænd

Hos Socialdemokraterne er erhvervsuddannelsesordfører Mathias Tesfaye indstillet på at gå nye veje:

»Vi er meget interesserede i at øge samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, og vi vil gerne have, at der er færrest mulige politiske benspænd for det,« erklærer han.

»Derfor skal der ikke være ekstra udgifter for erhvervsskolerne i forbindelse med samarbejdet, så det skal de kompenseres for. Jeg kan ikke lige gennemskue, om en taxameterordning er den rigtige model. Men det er noget, vi tager med i forhandlingerne til efteråret om Ny Forberedende Grunduddannelse.«

Obliogatorisk introduktion

DEG-L’s anbefaling af en taxameterordning kommer sammen med to andre forslag:

  • Indsatsen bør allerede i 8. klasse styrkes via fælles projekter mellem grundskole og erhvervsskole.
  • Introduktionen til ungdomsuddannelserne skal være obligatorisk for alle og ikke kun for de ikke-uddannelsesparate i 9. klasse. 

»En vigtig grund til, at alle elever bør deltage, er, at forløbene bliver stigmatiserende, når det kun er de ikke-uddannelsesparate, der er med,« siger Lars Kunov.

DEG-L anbefaler desuden, at der udvikles nye erhvervsrettede valgfag, som både kan gennemføres på folkeskolen og erhvervsskolen. Desuden anbefales det, at man styrker faget Håndværk og Design, som er version 2.0-udgaven af sløjd og hjemkundskab. 

Erhvervsuddannelserne synes, det er en god idé, at regeringen vil have de praksisfaglige kompetencer med i vurderingen af elevernes uddannelsesparathed. Derfor mener DEG-L, man bør hjælpe eleverne med at få kompetencerne, og at det bør ske i et lovpligtigt samarbejde mellem folkeskole og erhvervsskole. 

DI: En tand i hjulet, der mangler

I Dansk Industri (DI) har man længe været bekymret for udviklingen med faldende optag på erhvervsskolerne.

Sidste år kom organisationen med prognosen på 44.000 manglende faglærte i 2025. For nylig offentliggjorde DI en rundspørge blandt 3.335 virksomheder, som viser, at mere end hver tredje virksomhed inden for det seneste år forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere. 

»Der er et stort behov for, at flere vælger at uddanne sig på erhvervsskolerne, så de bliver faglærte til de kompetencer, som vores virksomheder efterspørger,« siger erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen.

»Vi er allerede bagud i forhold til, at der er flere med en faglært uddannelse og special-kompetencer som ufaglærte, der forlader arbejdsmarkedet i forhold til, hvor mange der kommer ind. Især på de tekniske områder er udviklingen kritisk, og det er her, ubalancen er størst i forhold til, hvor der bliver behov for faglærte fremover.«

Der er et stort behov for, at flere vælger at uddanne sig på erhvervsskolerne, så de bliver faglærte til de kompetencer, som vores virksomheder efterspørger. Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, DI

Hun medgiver, at en del af ansvaret ligger hos virksomhederne. Halvdelen eller mere af en erhvervsuddannelse foregår i en læreplads på en virksomhed. Skal der uddannes flere faglærte, kræver det også flere praktikpladser. Det skal den seneste trepartsaftale ifølge Lone Folmer Berthelsen være med til at sikre.

»Ansvaret ligger hos os alle. Vi som virksomheder skal tydeligt vise, at der er praktikpladser, der hvor vi har brug for at uddanne faglærte. Vi skal også hjælpe de unge og virksomhederne med at finde hinanden, og vi har selv lavet flere tiltag på området.«

Men, siger Lone Folmer Berthelsen, samtidig er der også virksomheder, der søger elever, fordi de ikke kan få dem fra den erhvervsskole, der ligger i deres område.

»Her må erhvervsskolerne meget gerne være mere proaktive. Hvis de ikke har elever til lokale virksomheder, må de gerne henvise til andre erhvervsskoler, hvor der kan sidde elever, som mangler en praktikplads,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Tilbage på Christiansborg understreger undervisningsminister Merete Riisager (LA), at det er i alles interesse, at unge finde den uddannelse, som er bedst for dem.

»Selv om vi ikke er i mål, hæfter jeg mig ved, at erhvervsuddannelses-reformen har bremset faldet i søgningen til eud, og at flere unge søger eux,« lyder det fra Riisager i et skriftligt svar til A4.

»Et godt ungdomsmiljø med sociale arrangementer, et inspirerende fagligt miljø og et bedre samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler kan være afgørende parametre, når de unge skal vælge uddannelse. Her halter flere erhvervsskoler efter gymnasierne. Vi er i dialog med både KL og erhvervsskolerne om udfordringen, men den løser sig ikke fra den ene dag til den anden. Både folkeskoler og erhvervsskoler har et ansvar overfor de unge, som er vel beskrevet allerede.«