VOVESTYKKE

Erhvervsskoler gambler med højrisikable lån

Over halvdelen af erhvervsskolerne havde i 2013 swap-lån, viser en stikprøve, Ugebrevet A4 har foretaget. Lånene er højrisikable, og erhvervsskolerne burde slet ikke kunne optage dem, mener økonomiprofessor. Roskilde Tekniske Skole mener selv, den har fået sikkerhed og lav rente i ét hug.

Hele 14 ud af 24 erhvervsskoler i en stikprøve har optaget de stærkt risikable swap-lån. 

Hele 14 ud af 24 erhvervsskoler i en stikprøve har optaget de stærkt risikable swap-lån. 

Foto: Thinkstock

Erhvervsskolerne bruger i vid udstrækning meget risikable lån. En stikprøve foretaget af Ugebrevet A4 viser, at 14 ud af 24 erhvervsskoler i 2013 havde højrisikable lån.

Men skolerne skulle slet ikke kunne indgå den type lån, mener Finn Østrup, der er professor i økonomi ved CBS.

»Jeg kan ikke se, hvorfor offentlige institutioner overhovedet skal beskæftige sig med finansielle transaktioner. Det er helt hul i hovedet, at der på hver enkelt institution sidder folk og skal overskue finansielle forhold,« siger han.

Jo mere indviklede transaktionerne bliver, jo større er risikoen for at lave en helt forkert transaktion, der medfører et stort tab. Finn Østrup, professor, CBS

De højrisikable lån er nemlig ikke sådan lige til at overskue. De er væsentligt mere komplicerede end almindelige lån. Det er blandt andet derfor, de har fået det røde stempel som højrisikoprodukter.

»Jo mere indviklede transaktionerne bliver, jo større er risikoen for at lave en helt forkert transaktion, der medfører et stort tab,« siger Finn Østrup.

Hensigtsmæssigt?

De såkaldte swap-lån går kort fortalt ud på, at to parter bliver enige om at bytte rente – deraf navnet. Enten bytter man en variabel til en fast rente – eller omvendt – eller man bytter en rente i danske kroner til en rente i en anden valuta. Det gør man typisk i håbet om at sikre sig mod rentestigninger eller for at tjene på ændringer i valutakurserne.

Det fremgår ikke af erhvervsskolernes årsregnskaber, hvilke typer af swap-lån de har. Derfor har Undervisningsministeriet sat gang i en undersøgelse af lånene.

Det sker på baggrund af, at Rigsrevisionen i 2012 anbefalede ministeriet at overveje, om det er ’hensigtsmæssigt’, at der ikke er nogen begrænsninger på, hvordan skolerne kan bruge finansielle instrumenter som swap-lån.

Undervisningsministeriet regner med at offentliggøre sin rapport efter sommerferien.

Skoler red med på bølgen

Når så mange erhvervsskoler har optaget et swap-lån, skyldes det, at de red med på en bølge lige inden finanskrisen, hvor den type lån var meget populære. Det forklarer Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.

»Der blev igennem nullerne lavet mange mere eller mindre tvivlsomme økonomiske modeller, men det har da helt klart gjort indtryk på skolerne at se, hvad der er sket for andre virksomheder på grund af de her lån,« siger han.

Da man opdagede, hvor usikkert det her var, tror jeg, de fleste trak næsen til sig. Lars Kunov, direktør, Dansk Erhvervsskoler

Lars Kunov tror ikke, skolerne kunne finde på at optage swap-lån i dag. Men de hænger stadig på de lån, de optog før finanskrisen, da lånene har en løbetid på op til 30 år.

»Da man opdagede, hvor usikkert det her var, tror jeg, de fleste trak næsen til sig,« siger han.

Lars Kunov opfordrer da også erhvervsskolerne til at holde sig fra swap-lånene fremover.

»Mit råd vil da være at lade være med at bruge den form for lånoptagelse, for det giver kun unødige bekymringer,« siger han.

Lavere rente og højere risiko

En af de skoler, der bruger swap-lån, er Roskilde Tekniske Skole. Skolen har ’swappet’ en variabel rente til en fast, men det har skolen ikke fortrudt, understreger økonomidirektør Jens Olsen.

»Det svarer til, at vi tager et fastforrentet lån, men det er bare billigere. Hvis vi både vil have sikkerhed og den lavest mulige rente, så er det måden at gøre det på,« siger han.

Men sådan kan man ikke helt se på det, mener Kim Valentin, der er medejer af Finanshuset Fredensborg.

»Det er rigtigt nok, at renten typisk er lidt lavere på en swap end på et fastforrentet lån, men til gengæld er risikoen højere,« siger han.

Kim Valentin forklarer, at hvis skolen sidder med et variabelt forrentet lån, kan den vælge at eliminere risikoen for en rentestigning ved at swappe til en fast rente. Men det indebærer en risiko. For hvis renten i stedet falder, får skolen ikke glæde af det, fordi den er låst til den faste, højere rente. I den situation siger man, at swappen har fået en negativ værdi.

Havde skolen i stedet haft et fastforrentet lån fra starten, kunne skolen indfri det – uden at tabe penge. Det kan skolen ikke gøre med et swap-lån. Her skal den negative værdi betales, hvis lånet opsiges før tid.

Kim Valentin konstaterer, at den negative værdi af et løbende swap-lån skal trækkes fra skolens egenkapital. Og det ser ikke pænt ud i regnskabsbøgerne.

»Så skal du bogføre et tab, og hvis det er så stort, at egenkapitalen bliver negativ, bliver du insolvent, og så er det jo ikke sjovt,« siger Kim Valentin.

Truer ikke økonomien

Roskilde Tekniske Skole har måttet nedskrive egenkapitalen med 3,2 millioner kroner på grund af swap-lånene.

Alligevel ser Jens Olsen med sindsro på de aftaler, skolen har indgået. For tabet på 3,2 millioner kroner er kun et udtryk for, hvad skolen skulle betale, hvis den opsagde swap-aftalen i dag. Og det har skolen ingen planer om.

»Hvis vi lader aftalen løbe ud, er der ingen udgifter for os,« siger han.

Hvis de beholder swappen, til den udløber, er det på ingen måde noget, der vil true deres økonomi. Søren Plesner, SPFK Financial Knowhow

Den udlægning bekræfter Søren Plesner, der ejer rådgivningsfirmaet SPFK Financial Knowhow.

Han mener, de 3,2 millioner kroner blot er et øjebliksbillede i et længerevarende forløb, der kan svinge fra plus til minus hen over lånetiden.

»Det går op det ene år, og det går ned det næste år, men det ender i et stort rundt nul, når swap-aftalen udløber,« siger han.

Lånene kan presse egenkapitalen

Søren Plesner mener ikke, at den bogføringsmæssigt større gæld har nogen reel økonomisk effekt.

»Det bliver kun et problem, hvis de vil lukke swappen. Men hvis de beholder den, til den udløber, er det på ingen måde noget, der vil true deres økonomi,« siger han.

Men det er Kim Valentin ikke enig i.

Hvis swap-lånene presser skolernes egenkapital, kan det give skolerne problemer, hvis de eksempelvis skal optage et nyt lån, fusionere med en anden skole eller sælge en bygning. Derfor kan man ikke bare se bort fra udsvingene på egenkapitalen, mener Kim Valentin.

»Regnskabet skal udtrykke den risiko, der ligger i selskabet. Så man snyder lidt på vægten, hvis man siger, at det her ingen effekt har, hvis man bare venter til swappen udløber,« siger han.

Swap er kun for professionelle

I Finanshuset i Fredensborg rådgiver Kim Valentin primært privatpersoner. Hans oplevelse er, at 90 procent af dem ikke forstår swap-lån.  Derfor anbefaler han, at man holder sig langt fra swap, med mindre man har kvalifikationerne til at forstå, hvad man har med at gøre.

»Det er et så kompliceret produkt, at private skal passe på med det. Det er et produkt, der henvender sig til professionelle,« siger han.

Hvis de synes, de er professionelle nok til at kunne håndtere det, skal jeg jo ikke anbefale dem noget andet, men de skal altså være professionelle. Kim Valentin, Finanshuset Fredensborg

Om erhvervsskolerne er professionelle nok til at begive sig ud i swap-verdenen, vil han ikke vurdere.

»Hvis de synes, de er professionelle nok til at kunne håndtere det, skal jeg jo ikke anbefale dem noget andet, men de skal altså være professionelle,« siger han.

'Koncentrer jer om undervisningen'

Finn Østrup fra CBS mener til gengæld ikke, erhvervsskolerne er kvalificerede til at foretage så komplicerede transaktioner som swap-lån.

»De skulle hellere koncentrere sig om at undervise eleverne,« siger han.

Han finder det generelt problematisk, at den offentlige sektor lægger så mange penge i den finansielle sektor. Og han synes hellere, de offentlige institutioner skulle bruge tiden på deres kerneopgaver end på at spekulere.

Han foreslår derfor, at man centraliserer alle finansielle transaktioner i Finansministeriet.

»Og så skulle man ikke lade andre offentlige institutioner foretage finansielle transaktioner. Det ville være mindre risikabelt, og det ville spare den offentlige sektor som helhed en mængde penge,« siger han.