SÆNKELOFT

Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom

DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at skære i kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. Men reformudspillet vil sende mindst 50.000 personer ud i fattigdom, viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) frygter, at de borgerlige lader sig friste af DA’s udspil. Det afviser V.

Antallet af fattige vil vokse eksplosivt, hvis politikerne gennemfører Dansk Arbejdsgiverforenings reformforslag, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Antallet af fattige vil vokse eksplosivt, hvis politikerne gennemfører Dansk Arbejdsgiverforenings reformforslag, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.  Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

Mindst 50.000 personer ­– heraf 4.700 børn ­– vil blive sendt under fattigdomsgrænsen, hvis forslagene fra Dansk Arbejdsgiverforening om at sænke kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge bliver ført ud i livet.

Det fremgår af beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget af konsekvenserne af det nylige DA-udspil ’Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark’. Udspillet sigter mod at øge udbuddet af arbejdskraft med 85.000 personer frem mod 2030.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. Jonas Schytz Juul, analysechef, AE

De midler, som DA foreslår, er blandt andet beskæring af både førtidspension og sygedagpenge for ledige med 25 procent, reduktion af ledighedsydelsen med 15 procent, beskæring af kontanthjælpen for personer over 30 år, kontanthjælpsloft og gensidig forsørgerpligt for samlevende.

»Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. 50.000 flere personer under fattigdomsgrænsen er voldsomt. Det er en stigning på 30 procent i gruppen af fattige,« siger analysechef i AE Jonas Schytz Juul.

Venstre har talt varmt for et moderne kontanthjælpsloft, men uden at ville præcisere nøjagtig, hvad det går ud på.

Venstre støtter ikke DA’s forslag om at sænke ydelserne for hverken kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. Kristian Jensen (V), næstformand

Selvom forslagene fra arbejdsgiverne ifølge næstformand Kristian Jensen peger i ’den rigtige retning’, fordi de understreger, at der er et problem med, at det ikke kan betale sig at arbejde for alle, bakker Venstre ikke op om de foreslåede reformer.

»Venstre støtter ikke DA’s forslag om at sænke ydelserne for hverken kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge,« skriver han i en mail til Ugebrevet A4.

Han tilføjer, at Venstre vil nå sit mål ved at sænke skatten i bunden for folk med små indkomster.

Det beroliger imidlertid ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

»Jeg synes, det er meget tydeligt, at de borgerlige partier flirter med at sætte ydelserne ned,« siger hun.

Tænk på børnene

I AE er analysechef Jonas Schytz Juul især bekymret for de børn, der vil blive ramt, hvis DA’s forslag bliver til virkelighed.

»Vi ved, at de, der vokser op i familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst, er nogle af dem, der er i faregruppen for ikke at få en uddannelse og for selv at ende på kontanthjælp. Og der er ingen, der tror på, at man hjælper dem ved at tage penge fra deres familier,« siger han.

Så mange ny-fattige vil DA’s udspil skabe
Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Note: Opgørelsen er baseret på 2012-data fremskrevet til 2015 priser.

Samtidig mener Jonas Schytz Juul, at DA i sit udspil har hverken bevist eller sandsynliggjort, at en nedsættelse af ydelserne vil føre til et større udbud af arbejdskraft.

»DA siger, at de vil have 85.000 flere i beskæftigelse, men det er ikke et tal, man er nået frem til efter en klassisk beregning af arbejdsudbud og har sådan set ikke noget med nedsatte ydelser at gøre. Det er et tal, man alene når frem til ved at sammenholde politikker og erfaringer fra forskellige kommuner og fra Sverige,« siger han.

Når Sverige kan, kan vi også

Analysechef i DA Karina Ransby erkender, at DA’s måltal – 85.000 færre på overførselsindkomst i 2030 – ikke er resultatet af en skudsikker regnemodel. Den slags modeller, der kan regne på flere ydelser, findes simpelthen ikke, påpeger hun.

Sådan vil DA ændre i ydelserne
Kilde: AE på baggrund af ”Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark”, DA 2015. *Der er ikke angivet loft for par, men tallet er udregnet ud fra oplysninger i udspillet.

»Det afgørende er de antagelser, man selv lægger ind i beregningerne. Vi har set på, hvordan kommuner med samme rammevilkår gør tingene forskelligt og på det grundlag foreslået at centralisere tildelingen af ydelser. Og på blandt andet erfaringerne fra Sverige, hvor man har formået at nedbringe antallet af overførselsmodtagere med 200.000 i løbet af syv år. Det er det, vi bygger vores målsætning på,« siger Karina Ransby.

Hele AE’s regnestykke tager jo udgangspunkt i dem, der er i systemet i dag. Og de er ikke omfattet af det forslag, vi er kommet med. Vi foreslår at sætte ydelserne ned for de fremtidige modtagere af overførselsindkomst, ikke de nuværende. Karina Ransby, analysechef, DA

Hun mener, at AE’s beregninger er udtryk for et tankeeksperiment, og at rådet når frem til et tal for ny-fattige, der slet ikke er lagt op til i DA’s udspil.

»Hele AE’s regnestykke tager jo udgangspunkt i dem, der er i systemet i dag. Og de er ikke omfattet af det forslag, vi er kommet med. Vi foreslår at sætte ydelserne ned for de fremtidige modtagere af overførselsindkomst, ikke de nuværende,« påpeger hun.

Dynamikken overses

Samtidig gør Karina Ransby opmærksom på, at AE i deres beregninger opererer med fattigdom målt over et enkelt år og ikke den officielle definition af fattigdom, der kræver, at man ligger under den økonomiske grænse for fattigdom tre år i træk for at blive betegnet som fattig.

»AE overser dynamikken i vores forslag. Der er i forvejen en dynamik i kontanthjælp, som er en midlertidig ydelse og ofte ikke noget, du får i længere tid ad gangen. Og vores hensigt er at øge den dynamik ved at gøre incitamenterne til at tage et arbejde større og dermed begrænse det antal, der er på ydelserne,« siger hun.

Jonas Schytz Juul mener imidlertid, at erfaringerne taler mod at skære i overførselsindkomster for at få flere i beskæftigelse. Det er også det, som Venstre har talt for ved at sige, at man ønsker at flytte mere end 85.000 personer fra overførselsindkomst over i beskæftigelse og foreslå et såkaldt ’moderne’ kontanthjælpsloft samt en ny starthjælp til flygtninge og indvandrere, påpeger han.

»Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at det kun vil få mellem 500 og 1.000 flere i beskæftigelse, hvis man genindfører VKO-regeringens starthjælp, kontanthjælpsloft og introduktionsydelse. Det er slet ikke et resultat, som står mål med de menneskelige omkostninger, det vil have,« siger han.

Flest kontanthjælpsmodtagere rammes

Nedsættelsen af kontanthjælpen i DA’s udspil fører ifølge AE til, at godt 25.000 personer ryger ud i fattigdom. Kontanthjælpsloftet betyder, at yderligere godt 20.000 personer passerer fattigdomsgrænsen.

Beskæring af førtidspensionen betyder at 5.500 personer ryger under fattigdomsgrænsen, mens nedsættelsen af sygedagpenge og ledighedsydelse samlet set medfører, at små 800 personer må slutte sig til gruppen af fattige. Af de sammenlagt omkring 50.000 personer, som DA-udspillet sender ud i fattigdom, er 4.700 som nævnt børn.

AE gør opmærksom på, at der i beregningerne udelukkende er set på konsekvenserne af satsændringerne og ikke på de ændringer i tildeling af ydelserne, som DA har foreslået. Derfor er beregningen af de fordelingsmæssige effekter af udspillet undervurderet, påpeger erhvervsrådet.

Thorning frygter, at borgerlige inspireres

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kender ikke tallene og vil derfor ikke kommentere konkret på dem. Men hun lægger ikke skjul på, at hun frygter, at Venstre og de øvrige partier i blå blok vil lade sig inspirere af DA’s reformudspil. Hun garanterer, at kontanthjælp og førtidspension ikke bliver sat ned i en kommende regeringsperiode med hende som statsminister.

»De borgerlige har været meget tæt på at foreslå nedskæringer af forskellige ydelser. Jeg tror, der er nogen i de borgerlige partier, som har et godt øje til førtidspensionen; der er også nogle, der har peget på dagpenge. Og så er der jo kontanthjælp, som, de bliver ved med at antyde, er for høj,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Nu har jeg været på tur rundt i Danmark i valgkampen og snakket med rigtig mange mennesker, der er på kontanthjælp, og de siger: Kan I ikke fortælle Løkke, at det ikke er luksus? Det har de brug for at få sagt. Helle Thorning-Schmidt (S), statsminister

Hun synes, at det er et mærkeligt svar på, at vi nu har kæmpet os gennem krisen og er på vej ind i et opsving.

»Det første, man vil gøre, er at sætte ydelserne ned for mennesker, der har meget lidt. Nu har jeg været på tur rundt i Danmark i valgkampen og snakket med rigtig mange mennesker, der er på kontanthjælp, og de siger: ’Kan I ikke fortælle Løkke, at det ikke er luksus?’ Det har de brug for at få sagt,« fortæller Helle Thorning-Schmidt.

Venstre: S taler usandt

Venstres næstformand, Kristian Jensen, mener, at Helle Thorning-Schmidt tegner et falsk billede af Venstres politik. I en mail til Ugebrevet A4 skriver han:

»Socialdemokraterne påstår, at Venstre vil skære i kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge. Det er decideret usandt. Vi vil indføre et moderne kontanthjælpsloft, som lægger et loft over hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige. Derudover har Venstre ingen forslag om at skære i disse ydelser.«

Når DA’s forslag alligevel går i den rigtige retning, så er det ifølge Kristian Jensen fordi, det slår fast, at der er et problem i forhold til, at det for mange ikke kan betale sig at arbejde.

»Det vil Venstre sikre ved at sænke skatten i bunden for personer med små arbejdsindkomster,« skriver han.

I kø for at fordømme forslaget

Fagbevægelse, venstrefløj og en repræsentant for socialt udsatte står derimod i kø for at fordømme DA’s forslag.

Det er ikke ved at skabe fattigdom, at vi skaber mere vækst og beskæftigelse. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Lizette Risgaard, næstformand i LO, er fortørnet over reformudspillet og de konsekvenser, det vil få, hvis det blev til virkelighed.

»Udspillet er efter mine begreber udtryk for et helt forfejlet menneskesyn. Det samfund, som jeg ønsker at være en del af, er ikke et samfund, hvor vi prøver at løse krisen ved at gøre dem, som ikke har ret meget, endnu fattigere. Det er ikke ved at skabe fattigdom, at vi skaber mere vækst og beskæftigelse,« siger hun.

Lizette Risgaard mener, at samfundet har tilstrækkelige udfordringer med dem, der falder ud af dagpengesystemet og skal leve af de ydelser, som den nuværende regering har prøvet at afbøde konsekvenserne af den kortere dagpengeperiode med.

»Jeg synes ærligt talt hellere, at arbejdsgiverne skulle koncentrere sig om at åbne dørene og skabe job til dem, der står udenfor og gerne vil have et arbejde. Og sørge for at få uddannet de elever og lærlinge, der står på spring for at få praktikpladser,« siger hun.

Hokus pokus

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at det mest uhyggelige er, at højrefløjen, herunder Venstre, er inspireret af DA's tankegang om, at hvis man gør de langtidssyge og de langtidsledige fattigere, så skal de nok ’sådan hokus-pokus’ finde sig et arbejde.

»Det er der bare absolut ingenting, der tyder på. Beregningerne viser fuldstændig tydeligt, at DA's forslag er langt ude. Det vil betyde en markant stigning i antallet af både voksne og børn, der lever i fattigdom, og det er der ingen, der får noget ud af. Tværtimod betyder det, at de sociale problemer vokser sig endnu større,« siger hun.

Vi har jo prøvet det før. Starthjælpen var jo udtryk for en ide om, at hvis bare man tog pengene fra de allerfattigste, så skulle de nok finde sig et arbejde. Men problemet var, at langt de fleste bare blev endnu fattigere. Johanne Schmidt-Nielsen, ordfører, Enhedslisten

Erfaringerne viser, at hvis mennesker og familier skubbes ud i endnu større sociale problemer, så risikerer vi, at endnu flere familier bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Vi har jo prøvet det før. Starthjælpen var jo udtryk for en idé om, at hvis bare man tog pengene fra de allerfattigste, så skulle de nok finde sig et arbejde. Men problemet var, at langt de fleste bare blev endnu fattigere. Og det gik ud over børnene. I stedet for at komme med forslag til, hvordan vi kan gøre flere børn fattige, synes jeg, at arbejdsgiverne skulle komme med forslag til, hvordan de kan skabe nogle flere job - også til dem, der ikke kan levere 100 procent,« mener Johanne Schmidt-Nielsen.

Målet helliger ikke altid midlet

Fattigdomsgrænsen i Danmark er på cirka 105.000 kroner i årlig disponibel indkomst – det vil sige efter skat. For at være fattig skal man ifølge den officielle definition have en årlig disponibel indkomst under denne grænse tre år i træk.

AE opererer imidlertid med begrebet étårs-fattigdom i sin opgørelse, fordi det ifølge Jonas Schytz Juul fra AE er umuligt at forudse, hvem der vil være på en given ydelse to og tre år frem.

Rådet for Socialt Udsatte har tidligere sagt, at en halvering af antallet af fattige skulle være officielt 2020-mål. Så DA-udspillet peger i helt forkert retning. Jan Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

For Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er det afgørende imidlertid, at DA-udspillet er udtryk for en politik, som skaber fattigdom, og den modsætter han sig på det kraftigste.

»Vi skal ikke gå i den retning. Tværtimod skulle vi gå i retning af at få reduceret antallet af fattige. Rådet for Socialt Udsatte har tidligere sagt, at en halvering af antallet af fattige skulle være officielt 2020-mål. Så DA-udspillet peger i helt forkert retning,« siger Jann Sjursen.

At formålet med DA’s udspil er at øge udbuddet af arbejdskraft, gør for ham ingen forskel.

»Jeg synes ikke altid, at målet helliger midlet. Det er den korte udgave af det,« siger Jann Sjursen.