Erhvervspanel: Uddannelse skal opveje globalisering

Både regering og fagtop sidder med hænderne i skødet, mens arbejdspladserne siver ud af landet, lyder beskyldningen fra Ugebrevet A4’s erhvervspanel af tillidsrepræsentanter. Derfor skal der gang i opkvalificeringen som modvægt til udflytningen af arbejdspladserne.

18Fællestillidsrepræsentanterne på de største danske virksomheder er dybt bekymrede over den såkaldte outsourcing, der i stadig stigende grad flytter danske arbejdspladser til udlandet. De kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for at sikre danske lønmodtagere den opkvalificering og uddannelse, der er nødvendig for, at der kan skabes nye job i stedet, og de opfordrer fagbevægelsens top til at se mere kritisk på udviklingen.

Ugebrevet A4 har stillet erhvervspanelet, der består af tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne på 24 af landets største private erhvervsvirksomheder, en række spørgsmål om deres erfaringer med outsourcing.

  • 8 ud af de 24 virksomheder har benyttet sig af outsourcing inden for de seneste fem år.
  • I 5 af disse 8 virksomheder oplevede medarbejderrepræsentanterne en utryghed blandt deres kolleger i forbindelse med virksomhedens beslutning om at outsource.
  • 6 ud af de 24 virksomheder har officielle planer om at outsource en eller flere af deres aktiviteter til en udenlandsk virksomhed enten i år eller næste år.
  • 18 ud af de 24 medarbejderrepræsentantertror, at outsourcing vil føre til øget ledighed i Danmark.
  • 20 af de 24 mener, fagbevægelsen bør forholde sig kritisk til outsourcing.
  • Næsten alle – 23 ud af 24 – giver udtryk for, at regeringen ikke gør nok for at sikre den nødvendige uddannelse og opkvalificering af danske lønmodtagere.

Jørgen Bjergskov Nielsen, fællestillidsrepræsentant på kabelfabrikken NKT Cables.

»Det er forstemmende at høre politikerne tale om, at vi bare skal blive dygtigere og klare os i kraft af mere kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at de med arbejdsgiverafgift og brugerbetaling gør det sværere og sværere for folk at komme i gang med en efteruddannelse.

Der er ingen sammenhæng mellem, hvad de siger, og hvad de gør.«

Ebbe Vang, sekretær i Reddernes Landsklub under Group 4 Falck, er enig:

»Det gælder alt fra aftenskoler over uddannelse til forskning – man lader det hele sejle i jagten på kortsigtede, økonomiske resultater. Det seneste, man har set på området fra regeringen, var en opfordring til en ambassade om at hjælpe med at udflytte arbejdspladser.«

Ebbe Vang mener, at vi er nødt til at acceptere globaliseringens vilkår. Og at der i princippet ikke behøver at være noget galt i outsourcing: Danske arbejdspladser kan komme arbejdstagere i andre lande til gode, og vi skal så bare være bedre til noget andet herhjemme. 

Tingene sker ikke af sig selv

Hans Søgaard Hansen, fællestillidsrepræsentant på slagteriet Danish Crown, mener, at også fagbevægelsens top er for optimistisk i sin tro på, at tingene udligner sig selv. Han mener, at man skal engagere sig i at skabe mere ensartede arbejdsvilkår internationalt og skabe et uddannelsespolitisk modspil til en arbejdsløshed i Danmark, der uundgåeligt vil stige – enten fordi flere arbejdspladser outsources, eller fordi der sker en yderligere automatisering af produktionen. 

»Den udvikling må vi indstille os på, hvis bare nogle af os skal overleve i faget,« siger han. 

Danish Crown har i øjeblikket 14.000 ansatte på 35 virksomheder rundt omkring i landet, men har i de seneste år oplevet både lukninger og nedskæringer. Senest røg et par hundrede arbejdspladser til Tyskland. Der var tale om såkaldt arbejdskraftintensivt arbejde med udbening, der i vores sydlige naboland kan udføres til langt lavere lønninger.

Erhvervspanelet kommer imidlertid også med et eksempel på, at outsourcing kan være til alles fordel: Efter at Coloplast opkøbte en virksomhed i Ungarn, blev en såkaldt »moden« – altså stabil, velfungerende – produktion af plastre, der beskæftiger cirka 500 medarbejdere, flyttet til det nye EU-land fra den danske afdeling, som til gengæld fik nye maskiner til at producere mere moderne sårbandager.

Ungarerne var glade for arbejdspladserne, og ingen i Danmark mistede deres job. De slap med en omstilling til ny produktion, som for nogle var lidt stresset, men som giver dem et kompetenceløft.

Fællestillidsrepræsentant på Coloplast Lise Schachtschabels erfaring er, at fagbevægelsen lokalt kan blive bedre til at håndtere outsourcing.

»Det nytter ikke at gå i panik og kun tænke på, om man lokalt mister arbejdspladser. Det er, som én har sagt: Når vinden blæser, bygger nogle læhegn, andre vindmøller. Her bør man bygge vindmøller – altså spille med og klæde tillidsrepræsentanterne på til at møde de nye udfordringer. Når der outsources, er det jo, man skal gå til ledelsen og spørge: »Hvad så med os, der er tilbage. Hvad er det for en medarbejderprofil, der er brug for et par år frem.« På den baggrund kan man hjælpe kollegerne i gang med den rette uddannelse,« siger Lise Schachtschabel.  

For meget snak om maskiner

Jørgen Bjergskov Nielsen fra NKT Cables er enig med sin kollega i, at fagbevægelsen skal klæde tillidsrepræsentanterne på til at fornemme optræk til outsourcing, men advarer mod kun at lade debatten om danske arbejdspladsers fremtid handle om evnen til at betjene maskiner.

»Det kan selv en middelmådig chimpanse lære, og i øvrigt kan man købe de samme maskiner i Taiwan. Udfordringen og overlevelsen for danske virksomheder ligger derimod i evnen til at organisere vores egen arbejdstid og i samarbejde mellem de forskellige led i en virksomhed,« siger han.

NKT Cables har de seneste år mistet 350-400 danske ansatte, hvis arbejde blev flyttet til henholdsvis Polen, Tyskland og Østrig i forbindelse med opkøb af en virksomhed. Tilbage i Danmark er 500 arbejdspladser, heraf de godt 400 i Asnæs, hvor Jørgen Bjergskov Nielsen arbejder.

Når denne afdeling har overlevet, er det ikke mindst, fordi det ifølge fællestillidsrepræsentanten er lidt af en mønstervirksomhed, som siden begyndelsen af 90’erne har arbejdet systematisk med arbejdsorganisering med stor hjælp fra både Dansk El-Forbund og CO Industri.

»Jeg skal være forsigtig med min kritik. For fagbevægelsen centralt har stor kompetence på dette område, og jeg har fået meget hjælp. Men kun fordi jeg har spurgt. Hvad med dem, som ikke spørger? Tillidsrepræsentanterne skal klædes på til at være på vagt og i givet fald råbe op ved faresignaler som tilbagevendende underskud og mangel på investeringer. Det er sikre forløbere for outsourcing, medmindre der skrides ind, og arbejdet effektiviseres,« mener Jørgen Bjergskov Nielsen.

Når det alligevel kommer til outsourcing, mener Ebbe Vang fra Group 4 Falck, at fagbevægelsen har en forpligtelse til at sikre, at det sker på anstændige vilkår for de arbejdstagere, der overtager det udflyttede arbejde:

»Det vil typisk være i lande, hvor den faglige organisering er svag. Derfor må vi udøve den faglige indflydelse og magt over for de multinationale virksomheder her, hvor vi har den.«

De virksomheder, som fællestillidsrepræsentanterne i Ugebrevet A4’s erhvervspanel kommer fra, har outsourcet til blandt andet USA, Tyskland, Indien, Østrig, Polen, Kina, Ungarn og Australien.

Udflytningen har ramt bredt blandt både faglærte, ufaglærte, HK’ere, funktionærer og akademikere. Hårdest er det dog gået ud over ufaglærte.