Erhvervspanel: Sygefravær skyldes opskruet tempo

Af Research: Peter G. H. Madsen
| @MichaelBraemer

Stigende arbejdspres og opskruet tempo er skyld i det store sygefravær på danske arbejdspladser. Det siger 17 ud af 26 lønmodtagerrepræsentanter i Ugebrevet A4’s erhvervspanel. I industrien peger man blandt andet på den hårde konkurrence fra lavtlønslande som årsag til det stigende arbejdspres.

Når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal sætte ind mod de mange sygemeldinger på danske arbejdspladser, burde han i virkeligheden rette fokus mod den stigende internationale konkurrence. Meldingen fra det store flertal af lønmodtagerrepræsentanter i Ugebrevet A4’s erhvervspanel er, at det store sygefravær skyldes, at lønmodtagerne er alt for stressede. I industrien frygter mange, at deres job skal gå til lande med langt lavere lønninger.

Ugebrevet A4 har etableret et erhvervspanel bestående af tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne i 26 af landets største private erhvervsvirksomheder.

Panelet, som repræsenterer cirka 61.000 ansatte, er som sin første opgave blevet bedt om at svare på en række spørgsmål om sygefravær og dets årsager.

Lise Schachtschabel, fællestillidsrepræsentant på Coloplast og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, er blandt de 17 ud af 26 i erhvervspanelet, der forklarer sygefraværet med stigende arbejdspres og opskruet tempo. Hun peger entydigt på presset fra Østeuropa som forklaring på, at kravene og arbejdstempoet nu har nået et niveau, hvor nogle ikke længere kan være med.

»Coloplast har flyttet den løntunge del af produktionen, hvor det eneste krav er, at man kan kende forskel på en rød og en grøn knap, til Ungarn. Her i Danmark skal vi håndtere nye, teknologiske processer. Det betyder, at der stilles andre krav. Vi skal kunne mere og være mere effektive. Det giver nogle et kick, mens andre ikke kan følge med, fordi de ikke kan klare presset og gennemskue de krav, der nu stilles til dem. De har været vant til at være ufaglærte, men skal nu lave ting, der for 20 år siden krævede faglært arbejdskraft,« siger hun.

Danskere strækker sig langt

Også Odense Stålskibsværft har flyttet dele af sin produktion til Østeuropa, nærmere bestemt Baltikum. Og selv om stress og utryghed ikke er samtaleemner på en mandsdomineret arbejdsplads, er fællestillidsmand Claus Jensen ikke i tvivl om, at usikkerhed om fremtiden og hårdnakkede bestræbelser på at bevare de tilbageværende arbejdspladser i Danmark afspejler sig negativt i skibsværftets sygestatistik.

citationstegn

Her i Danmark skal vi håndtere nye, teknologiske processer. Det betyder, at der stilles andre krav. Vi skal kunne mere og være mere effektive. Det giver nogle et kick, mens andre ikke kan følge med. Lise Schachtschabel, fællestillidsrepræsentant på Coloplast

»Den hårde konkurrence med lavtlønslande har skabt utryghed og mere stress, end godt er. Lønmodtagerne er meget loyale og vil strække sig langt for at bevare danske arbejdspladser. Men de ved også godt, hvor skoen trykker, og kan godt se fornuften i at flytte løntung produktion til udlandet til gengæld for bevarelse af arbejdspladser i Danmark,« siger han.

Konkurrencen fra Østeuropa spøger også i Danish Crown, hvor effektiviteten og arbejdstempoet er steget til så sundhedsskadelige højder, at Arbejdstilsynet har sat grænser for, hvor meget den enkelte medarbejder må yde på akkord, og hvor lang tid man må stå med det samme arbejde.

Nedslidningen og sygefraværet er ligesom i resten af slagteribranchen for stort, og som formanden for tillidsmandskollegiet, Hans Søgaard Hansen, påpeger, så er der en reel grund til, at slagteriarbejderne melder sig syge.

»Man har en timeløn på 160-165 kroner, men må nøjes med 105 kroner under sygdom, så det er jo ikke for sjov, at man bliver hjemme fra arbejde,« siger han.

Danish Crown har allerede flyttet en del af sin produktion til Tyskland og ifølge Hans Søgaard Hansen »set på noget« i Østeuropa. Formanden for tillidsmandskollegiet har imidlertid ingen færdig løsning på, hvordan udviklingen stoppes. Der er i hvert fald ingen idé i at stramme tempoet yderligere og producere invalide slagteriarbejdere, siger han.

Ikke dansk arbejde for enhver pris

Også Peter Møller Sjøgren, næstformand i samarbejdsrådet i Arla Foods, mener, at der er en grænse for, hvor meget man skal udfordre sundheden for at sikre sunde og konkurrencedygtige virksomheder.

»Hvis man er smadret, når man kommer hjem, så er spørgsmålet, hvad det er værd,« siger han.
Rationaliseringerne i Arla Foods er kommet gradvis. Samtidig er arbejdsugen ligesom på resten af arbejdsmarkedet blevet kortere, men medarbejderne skal stadig producere det samme. To hensyn ligger bag kravet om effektivitet: Til landmændene, som ønsker højst mulig pris for deres mælk, og til den pris, som Arla Foods afsætter sine produkter for. Den skal være konkurrencedygtig i forhold til de udenlandske leverandører, der står parat til at bemægtige sig markedet.

»Det er slut med Morten Korch-idyllen. Den tid er forbi, hvor for eksempel chaufførerne havde tid til en kop kaffe hos landmanden og alt det andet sociale. Nu er det cool business. Samtidig må Arla-chaufførerne leve under truslen om, at de kan blive skiftet ud med en vognmand med en billigere overenskomst,« siger Peter Møller Sjøgren.

Mange ord – mindre handling

Langt de fleste i erhvervspanelet – 18 ud af 26 – fortæller, at deres virksomhed har en formuleret politik om at begrænse sygefraværet, men noget tyder på, at det kniber med aktiv handling. 21 paneldeltagere mener i hvert fald, at virksomheden kunne gøre mere for at begrænse fraværet. 18 ønsker mere opmærksomhed om arbejdsmiljøet, mens 12 efterlyser flere og tidligere samtaler med medarbejdere med højt sygefravær.

Værdien af såkaldte »sundhedssamtaler« har man set på Arla Foods, der sidste år indførte en regel om, at medarbejdere med fravær over ni procent skulle have en snak med arbejdsgiver og tillidsrepræsentant om årsagen og om, hvad arbejdsgiveren kunne gøre for at afhjælpe problemerne. Men erfaringerne fra Arla er desværre også, at den positive effekt af samtalerne forsvinder med ét slag i samme øjeblik, medarbejderne bliver utrygge.

»Da man besluttede at flytte distributionen af ferskvarer fra Christiansfeld til Århus, og der var fyringstrusler i luften, steg sygefraværet lynhurtigt,« fortæller Peter Møller Sjøgren.

Nej til gabestok

Forslaget om at gøre virksomheders sygefravær offentligt tilgængeligt for at skærpe opmærksomheden om problemet vinder derimod ikke genklang i erhvervspanelet. Kun syv af de 26 i erhvervspanelet mener, at det er en god idé.

Flere paneldeltagere peger på, at en virksomhed ikke bliver en bedre arbejdsplads af, at sygefraværet offentliggøres, mens andre som Claus Jensen fra Odense Stålskibsværft mener, at gabestok-metoden er urimelig:

»Jeg kan godt følge de arbejdsgivere, der er bange for at blive hængt ud for et dårligt arbejdsmiljø, fordi de har påtaget sig et socialt ansvar og ansat folk i skåne- og fleksjob. Det giver jo et øget sygefravær. I givet fald skal man i hvert fald finde et system, hvor man skiller den slags fra.«

Til gengæld er der et massivt flertal på 21 i panelet, der mener, at det ville være en god idé hvis sygemeldte kunne arbejde på nedsat tid i en periode, så de ikke var sygemeldte på fuld tid. Men ordningen skal være frivillig, så den ikke opleves som et pres, betones det fra flere sider.

Samtidig understreger Steen Jacobsen, medarbejdervalgt medlem af TDC’s koncernsamarbejdsudvalg, vigtigheden af at have alle medarbejdere med på ideen.
»Mange sygemeldte er glade for at komme i gang, men det kræver, at medarbejderen i princippet arbejder ud over den normale bemanding, og det kræver et samspil med de øvrige kolleger, så der er en forståelse for, at én har et lettere job i en periode,« siger Steen Jacobsen.
Ordningen bruges i dag i Tryg Forsikring, og Birthe Petersen, formand for forsikringsselskabets personaleforening, fortæller, at den opfattes positivt af medarbejderen. Gevinsten er, at man som sygemeldt ikke mister kontakten til kolleger, kunder og faget, påpeger hun.